Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

12.05.2021 / Læsetid: 11 min

Passiv investering slår aktiv investering

Hans-Christian HelboePortfolio manager

At sige, at passiv investering slår aktiv investering, er lidt en dristig udtalelse, men ikke desto mindre sand.

Påstanden skal vi undersøge nærmere i dette indlæg, hvor vi kommer rundt omkring følgende:

  • Hvad er aktiv investering?
  • Hvad er passiv investering?
  • Aktiemarkedet er effektivt
  • Aktiv investering er dyrt
  • Passiv investering er billigere
  • Det matematiske argument for passiv investering
  • Passiv investering slår aktiv investering
  • Omkostningers effekt på dit afkast
  • Diversificering i din portefølje
  • Passiv investering med NORD

Det har aldrig været nemmere at komme i gang med passiv investering.
Hvad venter du på? Få en gratis investeringsplan her.

Hvad er aktiv investering?

Aktiv investering er kendetegnet ved jagten på at slå markedet. Den evige kamp i jagten på et merafkast kan enten forsøges af investoren selv eller via en aktivt forvaltet investeringsforening.

Som aktiv investor bruges tiden oftest på enten at analysere virksomheder ud fra et fundamentalt synspunkt eller teknisk analyse.

  • Er der tale om en sund virksomhed?
  • Tjener de penge nu og her eller er det en vækstcase med potentiale i fremtiden?
  • Er virksomheden en del af en sektor, som vi tror på vil vokse sig større i fremtiden?

Det er nogle af de spørgsmål en aktiv investor, der foretager fundamental analyse, stiller sig selv.

Er der tale om teknisk analyse foregår arbejdet ved at studere grafer over udviklingen af prisen på en aktie. Håbet er at kunne forudsige, hvordan prisen vil udvikle sig fremadrettet. Specielle mønstre får navne som eksempelvis “dead cat bounce”.

...a dead cat bounce is a small, brief recovery in the price of a declining stock. Derived from the idea that "even a dead cat will bounce if it falls from a great height"... Kilde: Wikipedia

Dead cat bounce er et særligt begreb for en kort prisændring opad efter en stor nedtur. Illustrationen stammer fra CryptoDefinitions.

Aktiv investering er derfor jagten "på chancen" for at slå markedet, men med risikoen for at tabe til markedet.

Med aktiv investering søger investoren, at udvælge morgendagens vindere på aktiemarkedet. Det gælder altså om at finde “vinderaktierne”.

Aktiv investering er dyrt og der er intet belæg for, at det er en god investeringsstrategi for 99 % af investorerne på markedet.

Det skal vi blive klogere på i dette indlæg.

Hvad er passiv investering?

Passiv investering er kendetegnet ved at man som investor accepterer den gennemsnitlige udvikling på markedet. Det er at opgive jagten på merafkast og stille sig tilfreds med det gennemsnitlige afkast markedet skaber over tid.

Det kan for mange virke som en meget bagvendt måde at tænke på. Næsten som at indtage en tabende position til at starte med.

Det føles ikke sejt, at være gennemsnitlig.

  • Men det burde føles godt, at få et godt afkast.

Det burde dog føles endnu bedre, at få et afkast som passiv investor, der slår det afkast aktive investorer får.

Som investorer ønsker vi at opnå det højest mulige risikojusterede afkast og det gør man ved passiv investering.

For det er sådan, det hænger sammen - i gennemsnit.

Passiv investering kan du i praksis foretage ved at investere i en eller flere indeksfonde.

Aktiemarkedet er effektivt

Inden for det økonomiske felt, findes der en hypotese kaldet "den efficiente markedshypotese". På engelsk "The efficient market hypothesis, EMH".

Hypotesen går i al sin enkelthed ud på, at:

“Prisen på et aktiv reflekterer al tilgængelig information om aktivet”.

Sagt med andre ord, er det ikke muligt for dig at vide noget om en aktie, som markedet ikke ved og som derfor ikke allerede er indregnet i aktiekursen.

Hvis hypotesen er korrekt, så er det altså ikke er muligt at slå markedet med andet end held eller ikke i forvejen tilgængelig information.
Held har det med at løbe ud over tid og at handle aktier ud fra ikke tilgængelig information kaldes for insiderhandel og er dybt ulovligt.

Se eksempelvis klassikeren Wall Street fra 1987, for at få et indblik i forsøget på at slå markedet med ikke tilgængelig information.

At handle aktier ud fra hemmeligt og ikke offentligt tilgængeligt information er dybt ulovligt.

Der er mange økonomer, der har arbejdet med hypotesen og den er i nogen grad opstået over tid, men den forbindes oftest med Eugene Fama og hans udgivelse “Efficient Capital Markets: A Review of Theory and Empirical Work” fra 1970.

Eugene Fama er ikke hr. hvem-som-helst - han har nemlig vundet en nobelpris for hans forskning.

I princippet er hypotesen ikke så sort/hvid og ydermere er den meget svær, hvis ikke umulig, at teste i praksis.

  • Hvorvidt markedet er efficient, er mere et spørgsmål om i hvilken grad og ikke et ja/nej.

Men det er ikke at tage munden for fuld at sige, at det moderne aktiemarked i meget stor grad er efficient og at priserne på aktier derfor i lige så stor grad er en refleksion af alt kendt og offentligt tilgængeligt information.

Skulle nogle så alligevel være interesseret i at modbevise dette og jagte et større afkast gennem aktiv investering, så er der altså lige de mange omkostninger at tage hensyn til.

Aktiv investering er dyrt

Det er langt dyrere at være aktiv investor end at være en passiv investorer.
Det er der bare ikke nogen vej udenom.

Står du for den aktive investering selv, så er der omkostninger forbundet med at købe og sælge i form af kurtage. Jo mere du handler, desto højere bliver dine omkostninger.

Hver gang du handler, er der et spread, der er med til at drive dine omkostninger op. Derudover er der handelskurtager for alle handler.

Spread er betegnelsen for forskellen på købs- og salgspris. Er køberne på markedet villige til at købe en aktie for 100 kr., men sælgerne ønsker 103 kr. for aktien, så er spreadet på 3 kr.

Måske er du derudover nødt til at købe dig adgang til specielle programmer, analyser eller data.

De høje omkostninger ved aktiv investering giver et lavere afkast og dermed færre penge til forbrug i fremtiden.

Køber du dig i stedet ind i en aktiv investeringsforening, hvor alt det arbejde, tid og ressourcer pålægges andre, skal du naturligvis være med til at betale regningen.

  • Den regning er ofte meget stor.

Det ser vi nærmere på i afsnittet om omkostningernes effekt lidt senere i indlægget.

Børshandlere og andre bankfolk er ikke lavtlønnede medarbejdere, så omkostningerne til aktiv investering er pr. definition høje.

Passiv investering er billigere

Helt anderledes er det med passiv investering. Her udvælges enten aktierne i et givent indeks, der skal følges eller der sammensættes en portefølje af forskellige indeks og så er målet at tilbyde dette så billigt og præcist som muligt.

Efterhånden har introduktionen af mere data, algoritmer og robotter gjort denne øvelse ret effektiv og det driver omkostningerne nedad - ikke opad.

Den passive fonds opgave er derfor at følge udviklingen af indekset så godt som muligt, til så lav en pris som muligt.

De lavere omkostninger ved passiv investering giver et højere afkast og dermed flere penge til forbrug i fremtiden.

Hvor god fonden er til at følge indekset, kan aflæses via det nøgletal, der kaldes for "tracking error".

Tracking error er et nøgletal, der beskriver, hvor præcist fonden rammer udviklingen af indekset. Følger to fonde det samme indeks, kan vi som investorer derfor sammenligne, hvilken fond der løser denne opgave mest præcist og dermed bedst muligt.

Det andet vi kan sammenligne er, hvad det koster os at få den gennemsnitlige udvikling med passiv investering. Følger to fonde det samme indeks, så kan vi se på omkostningerne og på den baggrund vælge den billigste fond, skulle vi ønske det.

Det er lidt en videnskab i sig selv at balancere disse to elementer.

  • At følge indekset så præcist som muligt, men også så billigt som muligt.

Består indekset af 1.000 forskellige aktier, er det givetvis mest præcist at have alle 1000 aktier i fonden, men det er også dyrere at administrere.

Øvelsen er derfor, at sammensætte fonden med færre end de 1.000 aktier, men stadig ramme så tæt på den selvsamme udvikling i det respektive indeks.

Det kan godt lade sig gøre ud fra en given algoritme, at udvælge bare 100 af aktierne, men stadig ramme meget tæt på den samme udvikling. Det er her, at den her "tracking error" kommer ind i billedet.

Opgaven for den passive fond er derfor, at have så lave omkostninger som muligt og samtidigt have en lav "tracking error". Har de ikke det, går kunderne til konkurrenten.

Summa summarum er det væsentligt billigere at følge passive investeringsstrategier.

Det matematiske argument for passiv investering

Lad os lige prøve at se på det her aspekt med omkostningerne gennem et matematisk argument.

Heldigvis er der en meget klog herre ved navn William F. Sharpe, der har lavet den meget simple argumentation for os.

Det har han gjort, i et lille skriv der hedder The Arithmetic of Active Management, der oprindeligt blev udgivet i The Financial Analysts' Journal Vol. 47, No. 1, January/February 1991. pp. 7-9.

Det er kort, men det er muligvis den vigtigste indsigt, du kan få om investering, der findes på blot få sider.

Han skriver:


If "active" and "passive" management styles are defined in sensible ways, it must be the case that:

(1) before costs, the return on the average actively managed dollar will equal the return on the average passively managed dollar and

(2) after costs, the return on the average actively managed dollar will be less than the return on the average passively managed dollar


Det er helt fair, hvis du lige har brug for at læse det et par gange. Jeg kan anbefale at vende tilbage til det løbende, da det over tid går op for en, hvor ekstremt potent det simple argument er.

Er man lidt investeringsnørdet, er det lige før, at det kan kategoriseres som smukt.

Det der står er, at afkastet fra aktiv og passiv investering i gennemsnit må være det samme før omkostningerne er trukket fra. Andet kan ikke matematisk lade sig gøre.

Aktiv plus passiv investering er lig med hele markedet. Der er ikke andet. Da passiv investering er gennemsnittet, så må det samlede afkast fra den aktive del også være gennemsnittet.

Det kan ikke være anderledes.

  • Da det er meget dyrere at være aktiv investor, så må det også betyde, at passiv investering i gennemsnit slår aktiv investering.

Det kan ikke være anderledes.

Rent matematisk slår passiv investering den aktive investering i gennemsnit, hvilket skyldes de lavere omkostninger.

Hvis du oprigtigt forstår det argument, så har du fundet de vise sten, når det altså gælder investering. Alt andet derefter handler bare om, hvordan du så i praksis skal være en passiv investor.

Passiv investering slår aktiv investering


Passiv investering slår aktiv investering på flere fronter.

SPIVA, som hører under Dow Jones, opdaterer løbende en række rapporter om, hvordan aktiv forvaltning klarer sig i forhold til passiv forvaltning.

Der kan være lidt forskel i niveauerne alt afhængigt af, hvor i verden vi kigger hen, men det grundlæggende billede er det samme.

  • Jo længere tidshorisont, desto mere vinder passiv investering.

I eksemplet herunder ses det, hvorledes over 75 % af fondene i USA klarer sig dårligere end S&P 500-indekset over en periode på 5 år.

Passiv investering slår aktiv investering - læs mere hos SPIVA.


Andelen af aktive fonde der taber til markedet, stiger stødt jo længere en tidshorisont, der er tale om.

Kigger vi mod Canada er billedet endnu tydeligere.

Næsten 99 % af fondene i Canada klarer sig dårligere end gennemsnittet over en 5 års periode. Kilde: SPIVA

Tallene fra Canada illustrerer rigtig godt, at der er tale om et meget effektivt marked og at de aktive investorer stort set ingen chance har for at skabe et merafkast.

Så passiv investering slår aktiv investering, men lad os lige blive klogere på, hvor stor den forskel egentlig er.

Omkostningers effekt

Det skulle være slået ret godt fast nu, at omkostningerne ved passiv investering er væsentligt lavere end ved aktiv investering.

  • Men hvor stor en forskel kan det lige gøre i den rigtige verden, tænker du måske?

Til det formål har vi lavet en side, hvor du kan dykke ned i forskellen på henholdsvis aktiv- og passiv investering. Hvis du kigger på vores prisside, vil du blive mødt med et værktøj, der dels viser dig præcist, hvad du betaler i omkostninger hos NORD og hvad de går til, men også et værktøj vi kan bruge til at illustrere forskellen på omkostninger.

Hvis vi nu antager, at der er tale om din pensionsopsparing, at den lyder på 500.000 kr. og at den er passivt investeret i gennem NORD, så er forskellen på passiv og aktiv investering ret tydelig.

Se vores prisside for at lege med værktøjet og ændre nogle af de forskellige inputs.

Med en investering på 500.000 kr. og et gennemsnitligt årligt afkast på 6.5 % over 30 år, er der mere end 1 million kr. i forskel ved årlige totale omkostninger i procent, på henholdsvis 0.80 % ved NORD og 2.5 % ved andre aktive fonde.

Det kan godt tåle en gengivelse.

Mere end 1 million kr. i forskel på passiv og aktiv investering.

Det er ikke småpenge, det handler om.

Hvad skal din ekstra million bruges på?

Der er endda tale om ansvarlig og bæredygtig investering i dette eksempel.

Diversificering af din portefølje

En ekstra bonus ved passiv investering er, at passive fonde ofte er meget diversificerede.

Det betyder, at de spreder den samlede investering ud på mange forskellige regioner, sektorer og størrelser af virksomheder.

Populært siges det, at:

“Spredning er redning.”

Sidder du og administrerer din egen investering aktivt ved at udvælge aktier, er der en stor risiko for, at du får koncentreret din investeringsportefølje i én retning.

Det medfører en markant større risiko, som du måske hverken er opmærksom på eller komfortabel med.

Med passiv investering kan du nemt og billigt sprede risikoen i en diversificeret portefølje.

De aktive fonde/investeringsforeninger er oftest også forbundet med en højere risiko i form af mindre diversificerede porteføljer. Det er de næsten nødt til for at tilbyde noget, der dels er anderledes fra en passiv fond og fordi de er nødt til at søge en højere risiko i det næste umulige forsøg på at slå markedet.

Klarer en aktiv fond sig lige så godt som en tilsvarende passiv fond, men er dyrere i omkostninger, så er den et dårligt alternativ for investorerne.

Det er nok en af grundene til væksten i passiv investering og flugten fra den aktive del.

Passiv investering med NORD

Væksten i interessen for passiv investering og de dyre aktive fonde er en af hovedårsagerne til, at NORD opstod.

NORD er den eneste danske robotrådgiver, der er helt uafhængig og derfor ikke har nogle tråde der trækker tilbage til en dansk bank eller pengeinstitut med særinteresser.

Hos NORD har vi fokus på at bygge den bedst tænkelige robot til at stå for rådgivningen. En robot er effektiv og billig i drift, hvilket betyder færre omkostninger, du som investor skal dække.

Dertil anvender vi passive ETF'er til at sammensætte de forskellige porteføljer, du kan investere i hos NORD. En ETF er en udenlandsk type fond, som oftest er super billig i omkostninger og derfor er det muligt at sammensætte porteføljer med meget lavere samlede omkostninger end de traditionelle bankers dyre aktive fonde.

Hos NORD får du derfor passiv investering, hjulpet på vej af en super effektiv og billig robot, som hjælper dig med at finde din egen og helt rigtige investeringsplan. Det hele er pakket ind i en lækker app, der er nem at bruge.

Det har aldrig været nemmere at komme i gang med passiv investering.

Hvad venter du på?

Få en gratis investeringsplan.


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.































Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.