Del den her:
Få en investeringsplan
Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.
Investeringsplan16.07.2021 / Læsetid: 8 min
Hvad er en investeringsrobot?

Hovedpointer
- En investeringsrobot er ikke det samme som high-frequency trading.
- En investeringsrobot er ét samlet investeringsprodukt.
- Med NORDs investeringsrobot får du en passende risikoprofil, stor spredning og en passiv investering kunderne er tilfredse med.
Indhold
For at svare på spørgsmålet om, hvad en investeringsrobot er, skal vi omkring lidt forskelligt.
- Hvad en investeringsrobot ikke er
- Hvad en investeringsrobot er
- Depot
- Rådgivning
- Risikoprofilen
- Stor spredning
- Porteføljepleje
- Passiv investering
- NORDs investeringsrobot
Først skal vi lige se lidt på, hvad en investeringsrobot ikke er.
Hvad en investeringsrobot ikke er
Når du hører ordet investeringsrobot, er du helt undskyldt, hvis dine første tanker falder på en art automatiseret måde at købe og handle i et uhørt tempo.
At købe det ene sekund for derefter at sælge det næste.
- Altså det der kaldes for high-frequency trading.
Lad os starte med at mane den myte i jorden. Det har intet med en investeringsrobot at gøre.
Formålet er ikke at træffe en masse mere eller mindre hovedløse beslutninger, så hurtigt som muligt.
Tværtimod.
Formålet er i stedet at anvende den nyeste teknologi og en masse automatisering, så du i princippet kan sidde hjemme i sofaen og styre dine investeringer uden at skulle møde op i en bank.
Det er en mulighed for at give dig, mest mulig kontrol over dine egne penge.
Lad os kigge lidt nærmere på, hvad en investeringsrobot så er og hvordan den fungerer i praksis.
Hvad en investeringsrobot er
Hvis vi skal simplificere svaret mest muligt, så er en investeringsrobot en slags totalløsning, når det gælder investering.
- Det er simpelthen ét samlet investeringsprodukt.
Som ny investor kan det være svært at gennemskue alle de aspekter, der findes, når det gælder investering.

Er du interesseret i en sammenligning af de forskellige investeringsrobotter på markedet? Så se det i indlægget sammenligning af robotrådgiverne.
Med en investeringsrobot får du:
- Et depot
- Rådgivning
- En risikoprofil
- Stor spredning
- Porteføljepleje
Lad os kigge lidt nærmere på hvert af punkterne.
Depot
Mange investorer går i stå allerede ved første punkt. Skal jeg åbne depotet i min egen bank? Hvilken form for depot? Er det billigere hos en børsmægler? Og måske endnu vigtigere for mange nye investorer… Hvad er et depot i det hele taget?
- Det skal du ikke forholde dig til på samme måde med en investeringsrobot.
Det er en del af det samlede produkt.
Du skal måske forholde dig til, om du skal investere frie midler, selskabsmidler og/eller pensionsmidler.
- Vidste du, at du også kan flytte din pensionsopsparing til NORD?
I så fald kan du måske have brug for rådgivning, som er næste punkt.
Rådgivning
Basalt set findes der to måder at investere på:
- Gør-det-selv-metoden
- Andre-gør-det-for-dig
Det er så åbenlyst og banalt, at det kan virke fjollet, men der er én meget stor forskel på de to muligheder.
Rådgivning.

Vælger du at stå for din investering selv, er der ikke noget rådgivning at hente.
Du skal selv finde frem til en strategi, investeringsprodukter i form af enkeltaktier eller fonde, forstå skatten og ikke mindst dig selv og din egen risikotolerance mm.
Det er ikke nogen lille opgave og for langt de fleste mennesker er det et bjerg, de aldrig får besteget. Det betyder, at manglen på rådgivning gør, at de ikke kommer i gang.
Lad være med at være en af dem!
- Investeringsrobotterne indeholder et element af rådgivning. Når du opretter dig, vil du blive guidet via en række spørgsmål, der alle er med til at danne din risikoprofil.
Det kalder vi hos NORD for en investeringsplan.
Rådgivningen er vigtig for mange, da der ikke findes en sikker investering. Rådgivningen er derfor med til at sikre, at dine investeringer matcher din risikoprofil. En opgave det vil være svært for mange at klare selv.
Videre til det med risikoprofilen.
Risikoprofilen
At kende ens risikotolerance samt at vide, hvordan der i praksis skal investeres for at matche den, er det absolut vigtigste, når det kommer til investering.
- Det er her, at rådgivningen viser sit værd.
På baggrund af spørgsmålene, du indledningsvist bliver mødt med af investeringsrobotten, dannes en risikoprofil, som afspejler dig som potentiel investor og person.
Ud fra risikoprofilen bliver du så anbefalet en investering af investeringsrobotten.

Her adskiller de forskellige robotter sig en del.
Nogle anvender egne fonde, hvis investeringsrobotten tilhører en bestemt bank eller investeringsforening. Andre bruger en blanding af billige ETF'er.
Det vender vi tilbage til.
Investeringsrobotterne har derfor en række investeringsmuligheder, der dækker lav risiko, over middel risiko, til høj risiko. Her kan ligeledes være stor forskel på det totale antal investeringsmuligheder, der udbydes og hvordan risikoprofilen omtales.
Du kan vælge at starte din investering på baggrund af din anbefaling eller vælge en med mere eller mindre risiko.
En del af risikominimering handler om mængden af eksempelvis aktier og dermed spredningen.
Stor spredning
Fordi investeringsrobotterne anvender fonde af forskellig art, bliver du investor i mange aktier på én gang.
Hvis investeringsrobotten ligefrem sammensætter din investering med baggrund i store udenlandske fonde, i form af ETF'er, så får du en meget stor spredning på din investering.
- Du bliver investor i helt op mod 5.000 aktier på én gang.
Det betyder, at du får en enorm spredning på dine investeringer og populært siges det at:
- Spredning er redning
Denne store diversificering i dine investeringer er en del af det have at en fornuftig risiko i den samlede portefølje.

Det er et ofte overset element og især i Danmark, hvor den gennemsnitlige investor kun ejer 2 aktier.
Lad være med at være en af dem.
Porteføljepleje
En del af det at investere handler også om at passe og pleje porteføljen.
Det er ikke fordi den skal have en vask og en tur med voks en gang imellem, men noget skal der gøres.
Med jævne mellemrum skal der rebalanceres, så fordelingen af fonde eller ETFer afspejler den risikoprofil, du som investor har.
Gøres dette ikke, vil der over tid ske en forskydning i risikoen i porteføljen og så svarer din risikotolerance ikke længere til den i din investeringsportefølje.
- Det er ikke godt!
Investerer du via en investeringsrobot, er det dog ikke noget, du selv skal forholde dig til.
Selve robotelementet er derfor, at du ikke behøver møde fysisk op i en bank for at få hjælp til alt det praktiske og strategiske ved dine investeringer. Hele forløbet fra start til slut kan foregå digitalt, automatiseret og i en app eller over web.
The future is here.

Lad os lige kigge lidt nærmere på det med passiv investering.
Passiv investering
Det er svært at komme uden om passiv investering, når snakken falder på investeringsrobotterne.
En af grundene til at investeringsrobotterne har så meget lavere omkostninger end de mere traditionelle produkter, du bliver præsenteret for i banken, er, at de oftest anvender passive fonde og gør brug af en passiv strategi.
Det betyder i praksis, at de har langt færre omkostninger, fordi det er dyrt at være aktiv investor og prøve at slå markedet.
Ved at gøre brug af indeksfonde sikrer investeringsrobotterne lavere driftsomkostninger og derfor også lavere omkostninger for dig som investor.
Netop omkostningerne er et af de vigtigste parametre, når det gælder afkastet på den lange bane. Holdes de nede, sikres du som investor, at dine penge bliver til flere end ved dyr aktiv investering.

Er det vigtigt for dig, kan du også investere bæredygtigt - blot ved et enkelt klik.
Skal vi ikke også set lidt nærmere på NORDs investeringsrobot?
NORDs investeringsrobot
Det hele starter med en gratis investeringsplan her på vores hjemmesiden.
Du bliver hjulpet med at finde frem til din risikoprofil og på baggrund heraf, vil du blive anbefalet en investering, der passer til.
Det står dig frit for at vælge at investere ud fra en anden risikoprofil, hvad end den er højere eller lavere.
Du kan også vælge at investere med maksimal risiko, som i det her tilfælde betyder 100% aktier.
- Er det vigtigt for dig, kan du med et enkelt klik vælger at investere ansvarligt og bæredygtigt.
Herefter gælder det bare om at lave en overførsel til din konto. Det betyder i praksis, at du lige skal kende dine kontooplysninger til Saxo Bank, NORDs samarbejdsparter.
Dem finder du her:
Via mobilen:
- Log ind i din NORD app på din mobil.
- Hvis du har flere konti, skal du vælge den du vil overføre til.
- Tryk på knappen "mere" (de tre prikker nederst i højre hjørne).
- Vælg "konto". Derefter kan du se dit konto- og registreringsnummer.
Via computeren:
- Log ind på https://app.nord.investments/.
- Tryk på "min konto" i menuen øverst til højre. Alle dine konti vil blive vist her med dertilhørende konto- og registreringsnumre.
Herfra kan du for så vidt bare læne dig tilbage og lade os klare resten. Du kan downloade vores app, så du altid kan tjekke dine investeringer lige ved hånden eller let komme i kontakt med os.

Du kan også sætte din investering på automatpilot med en månedsopsparing via NORD.
Så sørger du for at være en disciplineret investor, der kontinuerligt sætter flere penge i markedet og dermed, at dine samlede investeringer virkelig får turbo på.
Det særlige ved NORD er, at vi er uafhængige. Det betyder, at du ikke bliver mødt af en bank eller anden virksomhed, hvis interesse det er, at sælge dig deres produkter - dem de tjener mest på.
I stedet bliver du tilbudt en investering, der består af de bedste og billigste ETF'er, baseret på en passiv investeringsstrategi, fordi vores eneste interesse er, at du som kunde laver den bedst mulige investering.
- En andet meget vigtig parameter er beskatningen.
De fleste andre investeringsrobotter anvender aktiefonde eller aktiebaserede ETF'er, der beskattes som kapitalindkomst. Hos NORD anvender vi kun aktiebaserede ETF'er, der beskattes som aktieindkomst.
Kapitalindkomst er en meget kompliceret størrelse. Beskatningsprocenten er forskellig og afhænger af din øvrige økonomi (heriblandt indkomstforhold), men er som udgangspunkt højere end den lave aktieindkomstskat på 27 %.
Når det gælder aktieindkomst, er der tale om en progressionsskat og satserne revideres hvert år.
I 2021 er satserne:
- 27 % i skat af de første 56.500 kr.
- 42 % i skat af alt udover 56.500 kr.
Da NORD anvender aktiebaserede ETF'er, der beskattes som aktieindkomst, vil du betale væsentligt mindre i skat og det har en stor effekt på, hvor meget dine investeringer vil udvikle sig over årene.
Er du lidt utryg ved robotten og det at klare det hele digitalt? Intet problem, du ringer bare til os i stedet eller booker en tid, så ringer vi dig op, når det passer dig.
Hvorfor vente? Mød vores investeringsrobot allerede i dag.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.
Relateret blogindlæg
Dine investeringer i en app
NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.
Sæt din investering på autopilot
- Med lave omkostninger og fantastisk support
Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.
Start her