Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

13.10.2020 / Læsetid: 18 min

ETF guide: Sådan investerer du i ETFer (inkl. 2020 regler)

Nikolaj Bomann MertzHead of marketing

Guide til ETF'er - sådan gør du.

Exchange Traded Funds (ETF) er en af de største investeringsmæssige revolutioner gennem de senere år. ETFer er steget gevaldigt i popularitet og på globalt plan er der investeret tusindvis af milliarder i ETFer.

En ETF er helt konkret en fond, hvor du nemt og billigt kan investere penge og opnå en stor spredning.

I denne artikel går vi i dybden med:

Klik på en af ovenstående links, for at gå til sektionen.

God læselyst.

Hvad er en ETF?

En ETF er en fond, du kan købe på børsen. Det er en nem og billig måde at købe mange aktier på én gang.

Når du investerer i en ETF, så opnår du ejerskab i mange forskellige aktieselskaber. Antallet af aktier varierer fra ETF til ETF, men ligger typisk på mellem 50-2.000 forskellige aktieselskaber. Mange ETFer følger et bestemt indeks, som fx. det amerikanske S&P-500 indeks, der følger de 500 største børsnoterede aktieselskaber i USA. I stedet for at købe aktier i alle 500 selskaber, så kan du med én enkelt ETF opnå eksponering i alle selskaberne.

I Danmark har vi OMX-C25 indexet, der følger de 25 største børsnoterede selskaber i Danmark. Der findes ligeledes en ETF, der følger det danske OMX-C25 indeks.

Udover aktier, kan du eksempelvis også investere i obligationer via ETFer.
Du kan endda investere i ETFer, der indeholder både aktier såvel som obligationer. Kombinationen af aktier og obligationer er med til at afgøre, hvilken risiko du investerer til, hvorfor mange som minimum vælger at investere i 2 forskellige ETFer.

Senere kommer vi også ind på, hvordan du med en investering i ETFer kan få spredning i andre aktivklasser end aktier, herunder obligationer, råstoffer og/eller valuta.

Fordelt på over 2.000 ETFer i USA alene, er der i 2020 estimeret, at der er på de amerikanske børser er investeret mere end 4,5 billion amerikanske dollars i ETFer.

Investering i ETF'er spreder din risiko. 

De primære årsager til at folk vælger ETFer er:

  • Det er nemt at investere med stor spredning
  • ETFer fås oftest til meget lave omkostninger
  • Det er transparent hvad der bliver investeret i
  • Der findes efterhånden et kæmpe stort udvalg af ETFer
  • Du kan nemt at balancere din porteføljes risiko med forskellige ETFer
  • Det er nemt at investere i en bestemt sektor eller i et bestemt tema, såsom IT eller grøn energi

Der findes rigtig mange forskellige ETFer og du skal derfor også holde tungen lige i munden, når du udvælger ETFer.

Senere i denne artikel kommer vi ind på nogle af de forskelle, der er mellem ETFer og hvordan du vælger en eller flere ETFer, der passer til dig.

Hvad er forskellen på en ETF og en indeksfond?

I de fleste tilfælde er en “ETF” og en “indeksfond” to sider af samme sag.

Mange bruger udtrykkene ETF og indeksfond om det samme og i de fleste tilfælde er det også det samme.

En ETF er en børsnoteret fond, mens en indeksfond altid følger et indeks. En ETF behøver dog ikke at følge et indeks, hvorfor du ikke altid kan sige, at en ETF er lig med en indeksfond.

Der findes også aktivt forvaltede ETFer, hvor en porteføljeforvalter løbende ændrer på hvad der investeres i. Her følger ETFen heller ikke et indeks, hvorfor du ikke kan sige, at ETFen er det samme som en indeksfond.

I den næste sektion går vi i dybden med forskellen på henholdsvis aktivt og passivt forvaltede ETFer.

Hvad indeholder ETFer?

Du får spredning i mange selskaber når du investerer i ETF'er

Når du køber en ETF, så investerer du i de underlæggende selskaber, der ligger i ETFen.

Men hvilke aktier investerer du i?

Hvilke aktier du bliver investeret i, varierer fra ETF til ETF, ligesom antallet af aktier også varierer.

Når du køber en ETF, der afspejler det populære S&P-500 indeks, så investerer du i de 500 største børsnoterede aktieselskaber i USA. Selskaberne er vægtet efter, hvor meget de er værd på børsen, hvorfor den præcise vægtning varierer fra dag til dag.

Her kan du se de 10 største selskaber i S&P-500 indekset pr. 09/10/2020:

Aktie Vægtning
Microsoft 6.00%
Apple 5.78%
Amazon.com 4.49%
Facebook 2.12%
Google: Alphabet Inc A 1.65%
Google: Alphabet Inc C 1.61%
Johnson & Johnson 1.44%
Berkshire Hathaway 1.35%
Visa 1.27%
Procter & Gamble 1.15%

Skal du vælge en aktivt- eller passivt forvaltet ETF?

Aktiv investering er spekulation.

Størstedelen af ETFer er passivt forvaltede, hvilket betyder, at der ikke er nogle porteføljeforvaltere, der spekulerer på hvilke aktier, de tror vil slå det generelle afkast for et givent indeks. Der er dog et mindre udvalg af aktivt forvaltede ETFer, hvorfor du skal være opmærksom på dette, når du vælger at investere i ETFer.

Al statistik viser, at aktivt forvaltede fonde klarer sig markant dårligere set i forhold til de passivt forvaltede fonde. Dette skyldes til dels de højere omkostninger, der ofte er ved aktiv forvaltning, men også at porteføljeforvalterne simpelthen ikke formår at udvælge de enkelte aktier, der klarer sig bedre end det gennemsnitlige marked.

Du kan sagtens være heldig at finde nogle aktivt forvaltede fonde, der klarer sig godt en given måned, år eller måske endda over en årrække, men kigger du længere tilbage, er det kun få, der ender med at slå deres benchmark efter omkostninger. Samtidig er historisk performance heller ikke nogen garanti for fremtidige afkast. Bare fordi en fond har klaret sig godt igennem en periode, er der ingen garanti for at den kommer til at klare sig godt fremover. Det kan derimod tænkes, at porteføljeforvalteren får en overdreven tro på egne investeringsevner og ender med at satse for store beløb i enkelte selskaber, der klarer sig dårligt.

Omkring 50 % de investerede midler i USA, ligger i passive fonde. I Danmark er det kun i omegnen af 10 % af de investerede midler, der endnu er investeret i passive fonde.

Eftersom at alt data viser at passive fonde performer bedre, er vores porteføljer også konstrueret udelukkende af passive ETFer.

Klik her og få en investeringsplan der består af ETFer

Fordele og ulemper ved ETFer

Der er en lang række fordele ved ETFer, hvor omkostninger og spredning klart indtager førstepladsen. I tabellen nedenfor, er ikke alene fordelene ved ETFer oplistet, men også ulemperne.

Fordele Ulemper
Giver mulighed for at købe mange aktier på én gang Du kan ikke fravælge enkelte aktieselskaber
Stor spredning til meget lave omkostninger Løbende investeringsomkostninger (dog som regel meget lave)
Mulighed for at følge en bestemt sektor eller et tema Der findes mange ETFer, hvorfor det kan være svært at finde den der passer dig
ETFer er ofte langt mere likvide end danske investeringsforeninger Begrænset udbud af ETFer der giver eksponering mod nordiske selskaber

Den primære fordel: Lave omkostninger på ETFer

Det er vigtigt at have styr på dine omkostninger, når du investerer - det betyder rigtig meget i det lange løb.

Grunden til at mange vælger ETFer frem for eksempelvis investeringsforeninger, er fondenes lave omkostninger. Mange investeringsforeninger og private banking løsninger har årlige omkostninger på helt op til 2 - 3 %.

Omkostninger er alt afgørende når du investerer

Omkostninger er kvælende for dit afkast. Derfor er det vigtigt at investere med øje for omkostningerne. Hver krone der går til omkostninger bliver nemlig til én krone mindre investeret og det bliver til rigtig mange penge over tid - særligt også pga. renters-rente effekten.

Årlige omkostninger helt ned til 0,05 %

De største og mest handlede ETFer på verdensplan fås til meget lave omkostninger - visse har årlige omkostninger helt ned til 0,05 %.

Hvis du derimod investerer via en aktivt forvaltet investeringsforening, er den typiske årlige omkostning på 2 - 3 %. Det er altså årlige omkostninger, der er ca.  40 - 60 gange højere end visse ETFer.

Et eksempel

Har du investeret 500.000 kr., ligger det forventede afkast 1.000.000 kr. højere, hvis du investerer med lave omkostninger, frem for høje omkostninger.

I eksemplet herunder kan du se en investering på 500.000 kr. investeret til henholdsvis 0,75% og 2,5% i totale omkostninger.

Det forventede årlige afkast ligger på op til 6,5%

Beregningen forudsætter samme afkast på 6,5% årligt og afkastet er før skat.

Som du ser på grafen, bliver sparede omkostninger til rigtig mange penge over tid.

Løsningen er:

Undgå at blive offer for høje omkostninger i dyre aktive investeringsforeninger, hvor afkastet ofte bliver ædt op af omkostninger. I de dyre foreninger skal eksperterne have høj løn, i forsøget på at udvælge de næste vinderaktier. Det er ofte ikke deres løn værd.

Når du omvendt vælger at investere i værdipapirer, der følger markedsudviklingen, får du markedsafkastet. Her er der ingen eksperter der skal have løn for at udvælge noget som helst.

Drop gættelegen - det betaler sig ikke.

Skal jeg investere i en ETF eller i en investeringsforening?

Der er en stor række forskelle på henholdsvis ETFer og danske investeringsforeninger.

Kigger du på dem i deres reneste forstand, er de dog blot begge investeringsprodukter. De fungerer simpelthen som en “skal” for investering i en række værdipapirer.

I næste afsnit kigger vi nærmere på danske investeringsforeninger og beskriver, hvordan de adskiller sig fra ETFer.

Hvad er en dansk investeringsforening?

En investeringsforening har det formål at samle investorer, der sammen ønsker at investere i eksempelvis aktier eller obligationer. Investeringsforeninger samler investorernes indskud i en fælles pulje. Hver investor ejer en forholdsmæssig andel i en given investeringsforening, svarende til vedkommendes indskud. Dette minder om, hvordan en ETF fungerer.

Hvordan investerer jeg i en investeringsforening?

Såfremt du ønsker at investere via en forening, kan det ske på to forskellige måder.

Du kan købe et allerede eksisterende investeringsbevis fra en investor, der ønsker at sælge. Alternativt kan du tegne et nyt investeringsbevis, i dén afdeling af investeringsforeningen du ønsker at investere i. Tegner du et nyt investeringsbevis, vil afdelingens samlede formue i den forbindelse stige. Ejeren af investeringsbeviset modtager derefter en andel af afdelingens samlede portefølje - uanset størrelsen på indskuddet .

Forskellige investeringsforeninger har investeringsstrategier. En af de væsentligste forskelle er, hvorvidt investeringsforeningen fører en aktiv- eller passiv investeringsstrategi.

Fordele og ulemper ved investeringsforeninger

Der er både en række fordele såvel som ulemper ved at investere indirekte via en investeringsforening, altså set i forhold til selv at investere direkte i enkelte aktieselskaber.

Her er en række fordele ved at investere i investeringsforeninger:

  • Du kan investere for et relativt lille beløb ad gangen.
  • Du kan få stor spredning på din investering, end hvis du selv investerer i enkelte aktieselskaber.
  • Du får professionelle til at investere for én.

Til trods for fordelene, findes der også visse ulemper ved at investere via investeringsforeninger. De væsentligste er:

  • Rigtig mange investeringsforeninger har meget høje omkostninger, hvilket kan betyde et lavere afkast til dig som investor.
  • Du mister selv kontrollen over din investering.
  • Der forekommer mindre gennemsigtighed for privatinvestoren.
  • I de danske foreninger, der har eksponering i udenlandske aktieselskaber, forekommer der endvidere en skjult omkostning, i form af dobbeltbeskatning af udenlandske udbytter.

Direkte forskelle mellem ETFer og investeringsforeninger

Mens der er mange ligheder mellem ETFer og danske investeringsforeninger, som eksempelvis, at du ved begge investeringer opnår en stor spredning, er der også en række forskelle.

Groft sagt kan du opdele hovedparten af ETFer og danske investeringsforeninger således:

ETFer = Følger passive investeringsstrategi til meget lave omkostninger.
Investeringsforeninger = Følger aktive investeringsstrategier med høje omkostninger

Når du skal vælge mellem ETFer og de danske investeringsforeninger, skal du altid tage stilling til om du tror på at den investeringsstrategi, som fonden følger eller ej.
Har du eksempelvis fundet den investeringsforening, der med succes udvælger enkelte aktier og klarer sig bedre end det generelle aktiemarked?

Data fra Standard and Poors viser at 80-90 % af alle aktivt forvaltede fonde, ikke slår markedet over en 10-årig periode.

Herunder kan du se en analyse over, hvordan enkelte typer af fonde, har klaret sig over forskellige tidshorisonter:

Data fra Standard and Poors: Ca. 9/10 aktive fonde slår ikke markedet.

Som det fremgår af billedet, er de allerfærreste fonde, der over en 15-årig periode formår at slår deres benchmark. Allerede efter blot 3 år er det få fonde, som slår deres benchmark.

Historien bag ETFer

ETFer har eksisteret i lidt over 25 år og de er siden starten af 90’erne steget gevaldigt i popularitet.

Det hele startede med lancering af den allerførste ETF i 1993 og 9 år efter (i 2002) var antallet af ETFer steget til lidt over hundrede styks. I 2020 findes der mere end 7.000 forskellige ETFer, der handles globalt og det tal stiger i øjeblikket med stor hast.

ETFer er altså med tiden blevet en etableret del af den globale investeringsverden og vinder stadigvæk endnu mere frem. ETFen med flest penge under forvaltning er nu iShares MSCI EAFE ETF, der i maj 2020 forvaltede mere end 250 milliarder kroner.

Herunder kan du se en tidslinje for udviklingen af ETFer:

1993 – Den første ETF lanceres i USA og tracker det amerikanske S&P-500 indeks
1998 – Med ETFer kan du nu få eksponering mod bestemte sektorer inden for S&P-500 indeks
2004 – Første råstof-ETF lanceres, der har eksponering i guld
2008 – Aktivt forvaltede ETFer blev godkendt af det amerikanske børstilsyn
2010 – Obligations ETFer med samme løbetid lanceres
2019 – $4 billioner er nu investeret i amerikanske ETFer

Se hvordan udvikling er forløbet siden den første ETF blev lanceret tilbage i 1993 herunder:

Udvikling i ETF'er over tid

Forskel på at købe enkeltaktier og ETFer

ETFer købes og sælges på børsen, ligesom en aktie. Som børsnoterede aktier, har ETFer en stykpris og et symbol (eks. EUNL) på børsen. De værdipapirer som ETFen underliggende ejer afspejler sig i ETFens samlede markedsværdi.

Beskatning på ETFer

Det er vigtigt, at have styr på beskatning, når du investerer i ETFer.

Skat kan være kompliceret at forstå. I denne sektion forklarer vi beskatning på ETFer. Der er også meget forvirring omkring, hvordan ETFer beskattes. Dette skyldes ændrede skatteforhold samt forskellig beskatning på forskellige ETFer.

Når du fastlægger dit investeringsformål og dertilhørende strategi, bør du overveje hvilke skattemæssige konsekvenser beslutningerne har for dig.

Vi har alle forskellige skatteforhold på grund af forskellige livssituationer - sørg for at dine skatteforhold passer til din investeringsstrategi og optimér dine skatteforhold.

Få eventuelt hjælp til skatteoptimering ved at betale en revisor for det. Det kan i mange tilfælde betale sig.

Hvordan beskattes ETFer?

Hvis du investerer i ETFer for frie midler enten selv eller eksempelvis bliver afkast beskattet hvert år som både aktieindkomst og kapitalindkomst.

ETFer bliver på nuværende tidspunkt beskattet efter lagerprincippet, hvor der afregnes med det danske skattevæsen hvert år.

Har du et tab på dine investeringer, kan du også få et fradrag. Dette tab trækkes fra og kan derved benyttes til modregning af positive aktie- og/eller kapitalindkomster.

Det er altid en mulighed at sælge ud af dine investeringer for at betale en evt. skat.

Hvis du eksempelvis investerer i ETFer for frie midler, bliver afkastet på de aktiebaserede ETFer beskattet som aktieindkomst efter lagerbeskatningsprincippet. Eventuelle tab kan modregnes i positiv aktieindkomst for året eller i kommende år. Gældende skattesatser under/over progressionsgrænsen for aktieindkomst er i 2020 på mellem 27 % og 42 %. Progressionsgrænsen ligger i 2020 på 55.300 kr.  Det betyder, at du betaler 27% i skat på dit årlige afkast der er under 55.300 kr., mens du betaler 42%, for den del af ens afkast der ligger over 55.300 kr.

Obligationer bliver altid beskattet som kapitalindkomst. Derfor bliver obligationsbaserede ETFer  også beskattet som kapitalindkomst (hvilket eksempelvis renteindtægter også gør) efter lagerbeskatningsprincippet.
Tab kan modregnes eventuelle positive kapitalindkomster eller anden positiv indkomst. Kapitalindkomstskatten afhænger af dine personlige indtægts- og udgiftsforhold.

Ny beskatning på ETFer i 2020

Det er fra i år (2020) blevet mere attraktivt at investere i flere registrerede udenlandske aktiebaserede investeringsfonde, der nu og fremover beskattes som aktieindkomst (ligesom de danske aktiebaserede investeringsforeninger også beskattes).

Læs mere om de nye skatteregler her.

NORDs porteføljer består nu udelukkende af aktiebaserede fonde, der fra nu af beskattes som aktieindkomst.

Få en investeringsplan og se alle de ETFer der er i NORDs porteføljer.

Se listen over de registrerede udenlandske fonde her.

ETFer og lagerbeskatning

Alle ETFer beskattes efter lagerbeskatningprincippet. Der er dog forskel på om ETFer beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst.

Mange danskere tror at lagerbeskatning er ugunstigt, fordi du skal afregne din skat årligt frem for, når du realiserer din investering. Desværre er sandheden langt fra så simpel.

Fordele og ulemper ved lagerbeskatning

Fordele Ulemper
Du afregner løbende skat og det kan sikre, at du løbende også beskattes under progressionsgrænsen. Du skal løbende afregne med skat og er nødsaget til at finde penge til skattebetaling andetsteds fra.
Du får fradrag i år, hvor dine investeringer falder i værdi (også selvom investeringerne ikke er realiseret). Kan være uigennemskueligt at finde ud af om beskatningsformen er en ulempe eller fordel for én.

Beregn din aktieskat

Klik her og beregn hvilken beskatning der passer bedst til dig

Mange tror aktieskat er kompliceret.

Det er det også, men beregnaktieskat.dk har gjort det nemt for dig. Ved hjælp af få indtastninger får du et pejlemærke om, hvilken beskatningsform, der er mest fordelagtig for dig.

Herunder kan du se de data du skal udfylde for at beregne din aktieskat:

Elementer der påvirker din beskatning på investering

Klik her og beregn din aktieskat her.

ETFer på en aktiesparekonto

Gevinster på aktiebaserede ETFer på en aktieparekonto beskattes årligt med 17 % - ligesom alle andre aktieinvesteringer på kontoen. Tab et givent år, kan benyttes som skattebesparelse af gevinster kommende år på kontoen.

Hvordan beskattes ETFer på et pensionsdepot?

Hvorfor investere i ETFer på et pensionsdepot?

Optimering af skat er en af de primære årsager til at investere penge på en pensionsordning.

Du betaler mindre i skat af afkastet, end når du eksempelvis investerer for frie midler, selskabsmidler eller investerer midler via en aktiesparekonto - der er en stor skattefordel ved pensionsinvestering.

Ved at investere i ETFer på et pensionsdepot “låser” du dog også dine penge indtil du går på pension.

Når du investerer med et pensionsdepot skal du også være opmærksom på at du højst må investere 20 % i enkeltaktier. Har du eksempelvis 100 kr. på din pension, må du max. investere 20 kr. i en aktie. Denne regel gælder dog ikke hvis du investerer i ETFer, hvor du får spredning i mange værdipapirer.

Skat på pensionsmidler

Skatten af eventuelt pensionsafkast er altid på 15,3 % (uanset om der er tale om investeringer via aldersopsparings-, ratepensions- eller en kapitalpensionsordninger). Pensionsskatten kaldes for PAL-skat og den er lagerbeskattet, hvor du årligt betaler skat efter dit samlede pensionsafkast på en given pensionsordning - altså hvis du har haft et positivt afkast det givne år.

Ved negative pensionsafkast modregnes PAL-skat fra et givent år, i fremtidige års positive pensionsafkast.

PAL-skatten er altså attraktiv når du sammenligner den med beskatningen ved investering af frie midler og selskabsmidler. For frie midler betales der mellem 27 % og 42 % i aktieindkomstskat (afhængigt af gevinsten det givne år), mens der for selskabsmidler altid betales 22 % (2020) i skat af det løbende årlige afkast.

Sådan vælger du ETFer

Det kan være meget komplekst, at skulle vælge mellem de flere end 7.000 forskellige ETFer på de globale børsmarkeder. Hos NORD, kan du tage en gratis investeringsplan og se hvilke ETFer du helt konkret bliver anbefalet at investere i.

Det er ETFer, der er udvalgt ud fra mange forskellige udvælgelseskriterier. Se nogle af dem nedenfor:

1. Værdipapirerne i et givent indeks

Normalt er et indeks konstrueret ved, at de underliggende værdipapirer er vægtet efter den børsværdi de har i det specifikke indeks. En ulempe ved det er, at nogle indeks giver vægter et givent selskab, land eller region relativt højt. Derfor bør du kigge på de underliggende papirer og afgøre om indekset, er velegnet at investere i eller ej.

Som eksempel på et selskab der vægter meget højt i et indeks, er det danske børsnoterede selskab, Novo Nordisk, der udgjorde mere end 30 % af værdien af C20-indekset, tilbage i april 2015. I C20-indekset ville eksponeringen generelt blive alt for stor i medicinalbranchen.

2. Metode for replikering og sporingsforskel

Meget få ETFer følger deres indeks 100%. Derfor skal du være opmærksom på den forskel der må være.

Når du investerer i en given ETF, skal du gå efter dem der følger deres indeks afkast så præcist som muligt. Derfor bør du undersøge det man kalder sporingsforskellen (tracking difference/error), for hvert enkelt ETF. Den siger noget om, hvor tæt ETFen følger et indeks afkast.

3. Omkostninger

De ETFer med de lavest mulige årlige omkostninger vælges. Det er et af de allervigtigste udvælgelseskriterier.

4. Størrelse og handelsvolumen

Når du vælger en ETF, bør du undersøge størrelsen og handelsvolumen. Hvis størrelsen og handelsvolumen er lav risikerer du, at skulle acceptere en meget lavere salgspris end du vil kunne forvente, der var høj handelsvolumen. Det er også vigtigt, at vælge EFTer med de mindste forskelle i kurs ved køb og salg - dette kaldes også "spreadet"

5. Typen af ETFer

Der findes følgende forskellige typer af ETFer: “fysiske”, “syntetiske” og “swap-baserede”.

Du mindsker generelt risikoen ved kun at investere i fysiske ETFer, der fysisk investerer i dets bagvedliggende papirer.

Modsat findes der syntetiske ETFer, der anvender “swaps” (en aftale mellem to parter, hvoraf den ene som regel er en bank) til at generere afkastet. Du skal ved køb af syntetiske ETFer være opmærksom på det, der kendes som modpartsrisiko: Risikoen for at en af parterne går konkurs.

Ligeledes bør du, som en god tommelfingerregel ikke investere i “gearede” eller “shortede” ETFer. Dem er der mange risici forbundet ved.

6. UCITS-godkendte ETFer

Du bør kun investere i ETFer der er godkendt til brug i Danmark af Finanstilsynet og som er underlagt det europæiske UCITS-direktiv (Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities). UCITS-direktivet ligger til grund for reguleringen af danske investeringsforeninger, og investerer du i en UCITS-godkendt ETFer, er du stillet som når du investerer i en dansk investeringsforening.

Eksempler på ETFer

Ca. 65 % af alle ETFer indeholder aktier og ca. 17 % indeholder obligationer. 10 % indeholder råstoffer, mens de resterende er en blanding af valutaer og ejendomme.

De mest populære ETFer (og største målt på markedsværdi) replikerer indeks såsom det amerikanske S&P-500 indeks og det globale MSCI World indeks. Hvis du investerer i disse ETFer, får du ejerandel i mere end 1.500 forskellige aktieselskaber (heriblandt selskaber såsom Apple, Facebook, Coca Cola og Novo Nordisk).

Der findes efterhånden en lang række af ETF-udbydere. Globalt set findes der flere end 100 udbydere af ETFer. Som nogle af de største kan nævnes, Vanguard, Blackrock og Deutsche Bank.

Der findes i øvrigt både udbyttebetalende ETFer såvel som akkumulerende. Ved at investere i udbyttebetalende ETFer modtager du typisk et årligt udbytte, som svarer til de underliggendes værdipapirers udbytter et givent år. I en akkumulerende ETF reinvesteres udbytter derimod automatisk for en i fondens underliggende værdipapirer. På den måde sparer du både tid og penge (i form af handelsomkostninger). Alle NORD porteføljers fonde er akkumulerende fonde.

NORDs porteføljer består blandt andet af følgende 2 ETFer:

Se alle de ETFer vi anbefaler, ved at tage en gratis investeringsplan her.

Hvad mener de professionelle om ETFer?

ETFer er blevet mere og mere populære, siden den første blev lanceret tilbage i 1993. Men hvad siger de professionelle omkring ETFer og indeksfonde?

Herunder kan du se en række forskellige videoer om hvad de professionelle investorer mener om ETFer.

Warren Buffett om ETFer

Warren Buffett er stor fortaler for ETF'er


Lad os starte med at høre hvad verdens ukronede konge inden for investering, mener om ETFer, indeksfonde og ikke mindst det at slå markedet.

Warren Buffett – i perioder verdens rigeste mand – indgik i 2008 et nervepirrende væddemål.

Warren Buffett risikerede nemlig hele 500.000 dollars – knap 3 millioner danske kroner - i et væddemål mod 9 af de dygtigste investeringsforeninger i verdenen.

Kunne bare én af investeringsforeningerne over en årrække slå aktiemarkedet?

Investeringsforeningernes "raison d’être" – grunden til de eksisterer er, at de efter omkostninger skal generere et højere afkast end deres benchmark. Væddemålet burde være en no-brainer for dem.

Det til trods takkede hele 8 ud af 9 foreninger nej til tilbuddet. De troede altså ikke på egne evner til at slå markedet!

Kun én enkelt investeringsforening accepterede Warren Buffett's væddemål og udvalgte 5 egne aktivt forvaltede fonde til dysten. Buffett valgte det amerikanske S&P 500-indeks – et indeks over de 500 største børsnoterede virksomheder i USA.

Det er nu næsten 10 år siden at Warren Buffett indgik væddemålet med de 5 foreninger.

I et nyligt brev til sine investorer fortalte Warren Buffett om væddemålets resultat.

1 million kroner investeret i de aktive fonde i 2008 ville 10 år efter i gennemsnit, være vokset til 1.2 millioner kroner.

Warren Buffett's vandt dog overlegent med sin passive S&P 500-strategi, der i samme periode var vokset til hele 1.8 millioner kroner.
Altså 4 gange så højt afkast som de aktive foreninger formåede!

Hvis du får dine penge aktivt forvaltet (for eksempel via investeringsforeninger), er der altså én sikker vinder:

Din investeringsforening. De tjener penge uanset om du får et afkast eller ej.

Er det ikke tid til at tage magten tilbage og sige nej tak til de høje gebyrer?

De professionelle kan ikke skabe et højere afkast end markedet over tid – og du som privatinvestor har endnu ringere mulighed (grundet mindre tid samt langt færre ressourcer til rådighed).

Hør med herunder hvad Warren Buffet mener om indeksfonde:

Lars Tvede om ETFer

Den kendte erhvervsmand og investor, Lars Tvede, fortæller i denne video om sin holdning til ETFer og indeksinvestering:

Lars Tvede mener, at du som investor bør spreder din investering ved eksempelvis at investere i ETFer. Han anbefaler altså, at du som privatinvestorer investerer i ETFer, frem for at udvælge enkelte aktieselskaber.

Jeg kan rigtig godt lide ETFer, som giver dig en eksponering i brede indeks.” - Lars Tvede

Jack Bogel om ETFer

Investoren Jack Bogel, grundlæggeren af Vanguard, udtaler i nedenstående video, at du bør benytte dig af investeringsstrategien:

“Buy everything and hold it forever”

Direkte oversat “køb alt og hold det for evigt”. Hvad han mener er, at du skal investere med så stor en spredning som muligt og holde fast i din investering.

Lars Kroijer om ETFer

Den danske hedgefondmanager, Lars Kroijer, fortæller i denne video om, hvorfor han mener du bør investere i ETFer og/eller indeksfonde:

Herunder fortæller han om forskellen på aktiv- og passiv investering:

Karsten Engmann Jensen om ETFer

Til sidst fortæller den danske investeringsrådgiver, kendt fra DR og TV2, om ETFer og indeksinvestering:

Start din ETF investering i dag

Hos NORD.investments investerer vi udelukkende i ETFer. Og vi hjælper dig gerne.

Tag en gratis personlig investeringsplan og få sammensat en portefølje med ETF'ere, der passer bedst til dig.


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.