ER AKTIEMARKEDET PÅ VEJ OP ELLER NED?

I jagten på afkast, i det nuværende ”nul-rente miljø”, forsøger mange investorer at time markedsfald og markedsstigninger. Dog viser statistik, at det næsten er umuligt at time markedet og at du som privat investor ikke gør klogt i at forsøge på det – selv investeringsguruen Warren Buffet holder sig fra markedstiming.

Key take-aways:
• Vær bevidst om, at ingen kan forudse, om markedet skal op eller ned -> hold dig derfor væk fra at forsøge at time markedet og lyt ikke til aktieeksperter -> brug hellere din tid mere fornuftigt andetsteds (f.eks. på familiehygge eller golf) og investér langsigtet.

• Tre råd til investering:
1. Sæt dine investeringer på autopilot.
2. Sammensæt en veldiversificeret portefølje (i form af forskellige aktivklasser).
3. Følg en passiv investeringsstrategi – dog med et rebalanceringselement.

Få en gratis personlig investeringsplan baseret på ETF'ere her

Investorenes jagt på afkast

I jagten på afkast ”i det nuværende nul-rente miljø”, forsøger mange investorer, at time henholdsvis markedsfald og markedsstigninger.
Det gør investorerne bl.a. ved at følge såkaldte ”aktieeksperters” råd – og når de følger eksperternes råd, får de følelsen af en større vished over markedernes fremtidige udfald end hvad de reelt set burde have.

Troen på, at det er muligt at tjene mange penge på markedstiming er særlig høj for de investorer, der samtidig med markedstimingstroen, har en overdreven tro på egne evner.
Det er typisk mænd (set i forhold til kvinder), der tenderer til at have en højere grad af overdreven tro på egne evner.
Læs mere om det i blogindlægget:
Kvinder er bedre aktieinvestorer end mænd

Hvad siger aktieeksperterne?

I erhvervsmedierne er der i øjeblikket flere, der argumenter for, at fordi aktiemarkederne er steget næsten uafbrudt siden finanskrisen (fra 2008 og frem til nu), så må det nødvendigvis snart være tid til en ny aktiekrise.
Eksperterne er dog langt fra enige om markederne skal op eller ned.
Andre eksperter (heriblandt Lars Tvede) tror omvendt på store stigninger de kommende år.

Investorerne er altså i vildrede (da eksperterne ikke er enige) og det er denne uenighed blandt aktieinvestorer, der er med til at sætte aktiekurserne til de niveauer, de ligger på i dag.

Skal du forsøge at time markedet?

Al forskning viser, at du som privat investor ikke er i stand til at time markedet med succes - selv Warren Buffet holder sig fra at forsøge sig med markedstiming.
Ingen investor har konsistent over en længere årrække formået at time markedet med succes

Du skal altså ikke forsøge at time markedet

Markedstiming kan blive rigtigt dyrt for dit afkast

Når du forsøger dig med markedstiming koster det dig betydelige handelsomkostninger i forbindelse derved.
Det koster altså rigtig dyrt for dit afkast og dermed din opsparing.
For mere information om handelsomkostningers negative indflydelse på dit afkast, læs blogindlægget: Pas på dit spillergén

Den amerikanske økonom og nobelprisvinder ”Paul Samuelson” har udtalt, at dem der forsøger at time markedet, taber til de passive investorer, der blot holder sig til en i forvejen fastsat aktivallokeringsstrategi.

Så bliv ikke et offer for markedstiming – Få en gratis personlig investeringsplan baseret på ETF'ere her

Hvad skal du så gøre?

Du skal altså ikke forsøge dig med markedstiming, men det er dog stadigvæk en god idé at investere i aktier over længere tidshorisonter, da aktier over lang sigt (historisk set) har været en rigtig god investering. Aktiemarkeder verden over, har over en bred kam givet 5-8 % i gennemsnitligt årligt afkast.
Hvordan investerer du så smartest og samtidigt undgår store udsving i din portefølje?

Tre råd til investering

1. Sæt dine investeringer på autopilot

Du kan (stort set) sætte dine investeringer på autopilot ved kontinuerligt at investere (f.eks. ved at investere 10.000 kr. i forskellige aktivklasser, fire gange hvert år), over en vis tidshorisont.
Kontinuerlige faste investeringer bevirker, at du så både køber når kurserne er for "dyre" og for "billige", og dermed erhverver dine investeringer til en gennemsnitspris.
Dermed undgår du at blive et offer for psykologien ved markedstiming og slipper for de dertilhørende betydelige handelsomkostninger, der er forbundet ved forsøget på markedstiming.

Hos NORD (i samarbejde med vores partnerbank) kan du f.eks. indbetale et løbende månedligt fast beløb til din konto (i vores partnerbank) og så sørger vi løbende for, at investere disse midler for dig i din ETF-portefølje.
Læs mere om den mulighed her samt om hvilke beløbsgrænser, der kræves, før at dine midler investeres.

Alternativt kan du vælge gør-det-selv-metoden, hvor du selv løbende investerer dine påtænkte investeringsmidler.

2. Sammensæt en veldiversificeret portefølje (i form af forskellige aktivklasser)

Et andet råd er, at sammensætte en veldiversificeret portefølje, der består af flere forskellige negativt korrelerede aktivklasser.
Ved negativt korrelerede aktivklasser (hyppigt anvendt i Porteføljeteori) forstås, at der vælges aktivklasser, der har et statisk forhold, der gør, at de generelt bevæger sig i modsatte retninger.
Det kan f.eks. være tilfældet, at aktiemarkederne er nede, mens obligationsmarkederne er oppe i en periode, eller omvendt.
En veldiversificeret portefølje giver mindre udsving, og samtidigt højere risikojusterede afkast, set i forhold til en ikke veldiversificeret portefølje.

Vi sammensætter (i samarbejde med vores partnerbank) en veldiversificeret portefølje (med hjælp fra Moderne Porteføljeteori), hvor aktivklasser bl.a. er udvalgt efter, om de opfylder kriteriet, om at være negativt korreleret.
Der vælges desuden aktivklasser, der alle historisk set, har givet positive afkast. Se hvordan afkastet på forskellige aktivklasser har været her.

Læs desuden mere om hvordan, der udvælges ETF’ere til din portefølje her.

3. Vælg en passiv investeringsstrategi - dog med rebalanceringselementet

Vælg at følge en passiv investeringsstrategi, der gennemsnitligt giver et noget højere afkast efter omkostninger end hvad aktive strategier gør. Læs mere om det i blogindlægget: Bankens høje omkostninger æder din opsparing

Herudover er det en god idé, at løbende rebalancere din portefølje, således at din oprindelige risikoprofil opretholdes. Det kan nemlig være tilfældet, at nogle aktivklasser kommer til at udgøre en for stor del af porteføljen. Læs mere om hvorfor rebalancering er smart her.

Hos NORD (i samarbejde med partnerbanken) rebalancerer vi din portefølje for dig, når der har været tilstrækkelige procentmæssige forskydninger imellem aktivklasserne.

Vil høre mere om NORD.Investments? Få en introduktion over telefon til NORD. Book en tid, der passer dig

Kilder:

Artikler:
(York, Lars Tvede spår fire års hektiske aktiestigninger)
(Bloch, Money Timing Fails As A Money Maker)
(Sinha, 10 golden rules of investing in stock markets)
(Eggertsen, Hvad betyder en negativ korrelation mellem to aktier?)

Bøger:
Stocks for the Long Run (Jeremy Siegel)

Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og hverken NORD.investments eller vores partnerbank yder investerings- eller skatterådgivning.