Du skal ikke frygte en recession, da de er umulige at forudsige. Det giver langt mere mening blot at investere passivt med en lang tidshorisont og kigge væk. Ind i mellem popper forudsigelsen om en recession op i medierne. Det er garanteret derfor, du læser med i dag.
Hvad er en recession? Den Store Danske hjælper os lidt på vej med en definition. Den starter sådan her:
En recession betegner i økonomiske sammenhænge en nedgang i den økonomiske aktivitet af en vis størrelse. Det er da et sprog, der er nogenlunde til at forstå, omend betydningen endnu står lidt vagt. Vi skal altså ud i, at økonomien går skidt og det endda tilpas skidt.
De skriver videre:
En recession er således et udtryk for en lavkonjunktur . Hmm...
Det er ikke alle aspekter af økonomi, der er tydeligt defineret. Lavkonjunkturer kan dog også angive en situation, hvor der er positiv, men blot lavere end normal økonomisk vækst, så ikke alle lavkonjunkturer er recessioner. Okay. Så nogle lavkonjukturer er recessioner, men det gælder ikke alle.
Ofte anvender man udtrykket recession om en situation, hvor et lands bruttonationalprodukt har været direkte faldende, dvs. BNP-væksten har været negativ, i mindst to kvartaler i træk. Det var en mere klar definition. Bruttonationalproduktet, BNP, skal have været negativt to kvartaler i træk. Det er bare en finansagtig måde at sige det sidste halve år.
De skriver dog til sidst:
Der er dog ingen officiel dansk definition af, hvad der afgrænser en recession. Det hjælper os jo ikke ret meget i forhold til betydningen. Men, vi kan tale i mere generelle termer om, hvad der definerer en recession, også selvom det så ikke officielt er sådan det gøres på dansk jord.
Det går skidt med økonomien. Værre end bare et lille bump på vejen. Det er en indikation på, at der kan være tale om en recession.
Er BNP faldende to kvartaler i træk, så er der tale om en recession.
Den amerikanske variant af en recession Ovre på den anden side af Atlanten har amerikanerne en lidt anderledes tilgang til, hvornår der er tale om en recession.
De bruger den samme tommelfingerregel med en negativ BNP to kvartaler i træk, men dernæst har de en lidt alternativ tilgang.
I USA er det nemlig the Business Cycle Dating Committee of the National Bureau of Economic Research (NBER), der bestemmer, hvornår og om der har været tale om en recession.
I USA afgør the Business Cycle Dating Committee of the National Bureau of Economic Research (NBER), om der har været en recession. Der er derfor ikke nogle objektive kriterier, der definerer, om der har været en recession. Det skal lige igennem NBER først.
Sidst der var en recession, var under coronakrisen. Det var samtidigt den korteste recession i amerikansk historie .
Det betyder, at i den sammenhæng kan vi først vide, om der er en recession, i bagklogskabens klare lys. Ikke før og ikke under.
Er en recession ekstra hård, kan der være tale om en depression.
Hvad betyder det?
Der findes heller ikke nogen helt klar definition på, hvornår noget går over til at blive en depression.
En bredt anerkendt indikation er dog, hvis BNP falder med mere end 10%.
Er en recession ekstra alvorligt, kan der være tale om en depression. I sådan et tilfælde er der i dén grad tale om en krise, så under alle omstændigheder er det alvorligt.
Den mest kendte depression er nok krisen, der kom på bagkant af Wall Street krakket i 1929.
Så et par tommelfingerregler vi nu kan forholde os til er, at falder BNP to kvartaler i træk, er der tale om en teknisk recession og falder BNP mere end 10%, en depression.
Hvad kan vi bruge vores viden om recessioner til? Hvad vi kan bruge den slags information til, er et rigtig godt spørgsmål. For nu at blive i den lidt kryptiske afdeling, i tråd med definitionerne, så er svaret ingenting og alting på en og samme tid.
Lidt forvirrende, det er jeg med på, men hæng på.
Vi kan ikke bruge det til noget, fordi det ikke er noget, vi kan forudse. Vi kan derfor ikke handle aktivt på det. Vi kan ikke vide, hvornår vi skal hoppe ud af markedet inden recessionen og ind i igen bagefter.
Derfor kan vi ikke bruge det til noget.
Du kan ikke time recessioner, så hvorfor prøve? På samme tid kan vi dog bruge det til alting. Over de sidste +100 år har der både været recessioner af en størrelse, der gør, at de er depressioner. Der har også været hele to verdenskrige med med alt, hvad der følger af død og ødelæggelse. Der har været adskillige forskellige andre kriser undervejs. Senest har vi været vidne til en verdensomspændende global pandemi.
På den korte bane kan markederne selvfølgelig godt reagere negativt på de ting, men, hvad er trenden for markedet over den periode?
Den er stigende.
Det fortæller os alt, vi har brug for at vide.
Investér pengene i brede passive indeksfonde og lad pengene stå der, medmindre du er nået til at skulle bruge dem. Hav en lang tidshorisont og lad være med at reagere på, hvad der sker nu og her.
Det er en stor og vigtig indsigt, så husk på den, næste gang medierne skriger i kor om en snarlig recession.
Der findes ikke en klar definition på, hvad en recession er. En god tommelfingerregel er dog, at der er tale om en recession, hvis BNP er negativt to kvartaler i træk.
Er en recession ekstra hård, kan der være tale om en depression.
Vi kan ikke bruge det til noget, da vi ikke kan handle på det.
Fear, greed and hope have destroyed more portfolio value than any recession or depression we have ever been through - James O'Shaughnessy På samme tid er det dog en vigtig indsigt, da aktiemarkedet de sidste +100 år har bevæget sig i en positiv retning til trods for recessioner, depressioner, verdenskrige og meget andet.
Vi skal derfor blot investere passivt og med en lang tidshorisont, hvis vi gerne vil have succes med vores investeringer .
Fald på markederne er en del af livet som investor, også når de ind i mellem udvikler sig til recessioner.
Så tag en gratis investeringsplan og kom i gang.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.
