Del den her:
Få en investeringsplan
Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.
Investeringsplan14.05.2018 / Læsetid: 4 min
Investering i 30'erne - kom godt i gang med denne guide

Indhold
- Hvad kendetegner investering i 30'erne?
- Spar tid med en passiv investering
- Renters rente
- Du er stadig tidligt på den
- Start med din risikoprofil
- God investering er billig investering
- Gør det nemt med en alt-i-en løsning
Hvad kendetegner investering i 30'erne?
Investering i 30'erne er kendetegnet ved en række forskellige ting, vi skal se nærmere på i dette indlæg. For mange, vil der være tale om investering for begyndere.
Mange unge i 30'erne kan nikke genkende til, at tid er en mangelvare.
Karrieren, forholdet og børnene kræver tid.
Derfor giver det mening at investere på en måde, der ikke er tidskrævende.
Spar tid med en passiv investering
Når tid er en mangelvare, giver det mening at gøre brug af en strategi, der ikke kræver en masse af din tid og det hænger heldigvis sammen med en god investeringsstrategi.
Helt grundlæggende findes der to investeringsstrategier:
- Aktiv investering
- Passiv investering
Med aktiv investering udvælger du selv de aktier din portefølje skal bestå af. Selv de professionelle kan ikke forudsige fremtiden og udvælge aktier så de slår markedet.
Hvad får dig til at tro, at du kan?

Med passiv investering køber du bare alle aktierne på markedet i stedet for at udvælge nogle.
Ved at købe hele høstakken i stedet for at lede efter nålen ved du, at du får fingrene i de aktier, der kommer til at klare sig bedst.
Og så kræver det ikke ret meget tid.
Renters rente
Renters rente skulle efter sigende være blevet kaldt det ottende vidunder af Einstein og det er ikke så mærkeligt.
Lad os se på, hvordan du bliver multimillionær.
Hvis du investerer 50.000 kr., får et gennemsnitligt årligt afkast på 6%, finder 3.000 kr. i budgettet til at investere ekstra hver måned og holder investeringen i 40 år, bliver du...
Millionær.
Og lidt til.

Efter de 40 år vil din investering være vokset til 6.266.788 kr.
Okay, vi forudsætter, at du ikke skal betale skat og det er selvfølgelig ikke et realistisk scenarie, men pointen består.
Renters rente hjælper dig, mere end du tror.
Du er stadig tidligt på den
Husk på, at du stadig er tidligt på den. Begynder du at investere som 35-årig og går på pension som 75 årig, har du 40 år at spare op til din pension.
Som du kan se af regnestykket ovenover, kan det nå at blive til en del på 40 år.
Men, det er klart, at jo tidligere du kommer i gang, jo længere tid har du at nyde godt af renters rente i.
Nu er det så heldgivis sådan, at 30'erne giver dig en god lang tidshorisont, hvis det eksempelvis handler om en pension.
- Læs også pension for begyndere.
Hvordan kommer du så i gang, hvor starter du?
Start med din risikoprofil
Alt investering bør starte med, at du finder frem til din risikoprofil.
På den måde sikrer du, at dine investeringer afspejler dig, dit formål og din tidshorisont.
Hos NORD.investments kan du få en gratis investeringsplan, som leder dig frem til din risikoprofil.
På den måde er du sikret, at du ikke kaster dig hovedkulds ud i en investering med så høj en risiko, at det minder mere om gambling.
Er der andet, du kan gøre? Ja.
God investering er billig investering
Vi er vant til, at betaler vi for dyr kvalitet, så kan det godt betale sig i det lange løb.
Det gælder bare ikke med investering. Her er det nærmere omvendt.
- God investering er billig investering
Det er der mange nybegyndere, der går fejl af, hvilket er en skam. Omkostningerne har nemlig en meget stor betydning for afkastet.
Lave omkostninger giver dig 1.1 mio. kr. mere over 30 år

Så tag omkostningerne alvorligt, det er dit afkast de æder af.
Gør det nemt med en alt-i-en løsning
Som du nok har fået en fornemmelse af, er det smart at investere på en måde, der ikke kræver en masse tid, har lave omkostninger og investerer efter en passiv strategi.
Alt sammen passer på NORD.investments, der ganske enkelt er en alt-i-en løsning.
Du kan starte med en gratis investeringsplan og finde ud af om det er noget for dig.
Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.
Relateret blogindlæg
Dine investeringer i en app
NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.
Sæt din investering på autopilot
- Med lave omkostninger og fantastisk support
Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.
Start her