Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

10.06.2021 / Læsetid: 8 min

Findes der en sikker investering?

Hans-Christian HelboePortfolio manager

Findes der en sikker investering? Det skal vi blive klogere på i dette indlæg.

For at vi kan besvare spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sikker investering, er vi nødt til at kigge på opsparing, der jo er det eneste alternativ til investering. Opsparing og investering hænger unægteligt sammen.

Dette indlæg kommer nærmere ind på:

  • Inflation
  • Burgernomics
  • Nationalbankens målsætning
  • Penge i madrassen
  • Renter og lineær udvikling
  • Hockeygrafens eksponentielle stigning
  • Risiko og afkast
  • Sikker investering?

Til at starte med skal vi lige blive lidt klogere på inflation og hvorfor din opsparings købekraft forringes i banken.

Ønsker du at investere din opsparing? Start med en gratis investeringsplan hos NORD.

Inflation

Inflation er et svært emne og selv for mange økonomer er det langt fra ligetil.

Lad os se hvordan inflation defineres samt hvordan vi måler den.

Den Europæiske Centralbank, ECB, skriver følgende:

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere.
Nogle priser stiger, andre priser falder. Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste. Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro. Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen. Kilde: ECB

Kort sammenfattet:

  • Inflation udhuler værdien af pengene og gør, at du kan købe mindre for 1 krone i fremtiden, end du kan i dag.

Det var altså definitionen.

Så er der det med at måle inflationen.

Inflation medfører, at dine penge bliver mindre værd over tid.

I det meste af verden måles inflation ud fra et forbrugerprisindeks, som konstrueres ved at sammensætte en kurv af varer og følge prisudviklingen for den samlede kurv over tid. På den måde måles netop en generel prisudvikling, som den ECB beskrev i definitionen.

Det kræver naturligvis, at denne kurv af varer er sat sammen på en sådan måde, at den repræsenterer udgifterne for en borger i det pågældende område vedkommende bor. Det kan ikke undgås at blive en gennemsnitsøvelse og derfor vil inflationen i realiteten være forskellig afhængig af, hvilke forbrugsvarer du putter i din egen kurv.

  • Verden er altså ofte lidt anderledes end hvad modellerne foreskriver.

Derfor får de forskellige målinger af inflation også en del kritik, da de måske ikke er repræsentative nok for, hvordan prisudviklingen reelt set er.

Hvordan putter vi lige en bolig ned i den kurv, når priserne er så forskellige rundt omkring i landet?

Det vil vi ikke kloge os på - det er uden tvivl en meget indviklet affære.

Burgernomics

Noget der til gengæld er lidt sjovt i den henseende er, at kritikere refererer til en gammel joke - af det hæderkronede The Economist-magasin. Nemlig The Big Mac index under kategorien "burgernomics".

Se en video om The Big Mac index her.

Ved at måle prisen på en Big Mac verden over, kan man både sammenligne værdiudviklingen de forskellige valutaer imellem, men faktisk også udviklingen internt i ét givent land.

  • Inflation i form af prisudviklingen på en burger over tid.

Kritiske røster vil derfor mene, at dette burgerindeks er mere retvisende for, hvordan inflationen reelt set udvikler sig.

Om det er rigtigt eller forkert, ved jeg ikke, men det er nok en væsentlig nemmere måde at forstå inflation på, end den lidt tungere forklaring fra økonomibøgerne.

Apropos nogle af dem, der har læst en del af de økonomibøger, bevæger vi os videre til en meget central spiller, når det gælder inflation.

Nationalbankens målsætning

Nu ved vi, at inflationen beskriver det, at penge taber værdi over tid. Det gør de, fordi den samlede pengemængde stiger relativt mere, end hvad produktiviteten gør.

Sådan overordnet set.

Nu anvender vi efterhånden kun sjældent kontanter, men forestil dig, at der printes flere penge hvert år og selvom vi bliver bedre og bedre til at producere visse varer billigt, så stiger priserne alligevel, fordi seddelpressen kører lidt hurtigere end produktivitetsudviklingen gør.

  • Så kunne du måske få den tanke, at det da ikke kan være meningen?
    Målet må da være, at der ikke findes inflation?

Men nej, sådan hænger det ikke sammen og her kommer den danske nationalbank ind i billedet.

Den danske nationalbank er uafhængig og derfor i stor grad uden for politisk kontrol.

Det skete i forbindelse med, at den danske stat engang gik bankerot og siden da, har kontrollen med valutaen og pengene været placeret udenfor det politiske system.

Nationalbanken har et stort ansvar for at holde inflationen lav.

Den danske nationalbank har 3 hovedformål:

  1. Stabile priser:
    Nationalbanken bidrager til at sikre stabile priser, dvs. lav inflation. Det gøres bl.a. ved at indrette pengepolitikken efter en fast kronekurs over for euroen - den såkaldte fastkurspolitik.
  2. Sikre betalinger:
    Nationalbanken medvirker til, at kontante og ​elektroniske betalinger afvikles sikkert. Det sker ved at udstede mønter og sedler, samt at sørge for, at pengeinstitutterne kan afvikle indbyrdes betalinger.
  3. Stabilitet i det finansielle system:
    Nationalbanken bidrager til at sikre stabiliteten i det finansielle system.
    Det gør de ved at overvåge den finansielle stabilitet og betalingssystemer, producere finansiel statistik og forvalte statens gæld.

Du kan du læse mere den danske nationalbank's 3 hovedformål.

Stabile priser skal altså opnås med en lav inflation. Det gøres ved, at Danmark og den danske nationalbank ikke har en selvstændig pengepolitik, som det eksempelvis er kendt fra Norge og Sverige, men ved simpelthen at have en fast kurs over for Euroen.

Det hjælper os lidt på vej, men ikke helt i mål. For hvad er så inflationspolitikken for Euroen?

Hæng i lidt endnu, vi er snart ved målstregen og så vil du besidde økonomisk viden du ikke havde troet var mulig før.

Den Europæiske Centralbank, ECB, styrer efter en inflationsrate tæt på 2 %.

Her vender vi tilbage til ECB, der er den Europæiske Centralbank med ansvaret for Euroen. Under overskriften pengepolitiske beslutninger skriver de selv:

Vi træffer pengepolitiske beslutninger hver sjette uge. Her besluttes der, hvad der skal gøres for at holde inflationen under, men tæt på 2 pct. Kilde: ECB

Kronen er låst fast til Euroen og strategien bag Euroen er tæt på 2 % inflation.

  • Det betyder i praksis, at dine danske kroner forventningsvist skal blive 2 % mindre værd hvert år.

Der er ikke tale om nogen form for konspirationsteori eller lignende, det er det erklærede mål fra dem, der styrer pengepolitikken.

Men hvad gør det ved opsparinger?

Penge i madrassen

Den indsigt og forståelse er guld værd. Bogstaveligt talt.

  • Det betyder, at vores penge over tid bliver mindre værd pga. inflation og ligeledes, at det rent faktisk er målet.

Det kan der være mange grunde til, men dem vil vi ikke diskutere i dag.
Vi konstaterer bare, at sådan er det og der er ikke umiddelbart udsigt til, at det ændrer sig.

Det betyder også, at hvis du gemmer og sparer dine penge op, hvad end det er på en konto i banken eller hjemme i madrassen, så bliver du fattigere over tid.

Men hvad bliver 2 % til, spørger du måske dig selv?
Det er et godt spørgsmål, der dog er ufatteligt svært at lave hovedregning på.

Renter og lineær udvikling

Vores menneskehjerne har det nemmest med lineære stigninger. Det er den slags, hvor et fast beløb bliver lagt til hvert år.

  • For eksempel er de 500 kr. du som barn fik om måneden i lommepenge, et udtryk for en lineær stigning.

De fleste kan med lidt hovedregning komme frem til, at de 500 kr. om måneden bliver til 6.000 kr. om året og derfor 60.000 kr. over 10 år.

Anderledes kompliceret er det med procentuelle stigninger.

Hockeygrafens eksponentielle stigning

Hockeygrafen, som vi også var inde over i pensionsopsparingsindlægget, er rigtig god til at beskrive eksponentielle stigninger.

  • En eksponentiel stigning er, når noget stiger i procenter i stedet for i hele tal.

Den kan komme til udtryk på lidt forskellige måder, men det er nok bedst forklaret med et billede.

Hockeygrafen er god til at illustrere en eksponentiel udvikling.

Når noget stiger eksponentielt, vil det oftest føles meget langsomt i starten, men pludselig tager det fart.

  • Det er også kendt som renters rente effekten.

Det modsatte gør sig dog også gældende, hvis effekten er negativ, såsom en inflation.

Inflation er udtryk for en negativ eksponentiel stigning.

Antager vi, at du havde gemt de i alt 60.000 kr. lommepengene var blevet til, men de reelt set var blevet 2 % mindre hvert år, så ville købekraften af de 60.000 kr. efter 10 år være blevet reduceret til lige i nærheden af 49.000 kr.

Du ville have sparet 60.000 kr. op, men reelt set kun kunne købe noget til en oprindelig værdi af 49.000 kr.

Det er konsekvensen af inflation i praksis.

Det er også her, at vi finder et af de to grundlæggende svar på, hvorfor du skal investere.

  • Du skal investere dine penge, for at undgå at blive fattigere over tid.

Investering er et værn mod inflation.

  • Den anden grund er for at blive rigere.

Så kan du selv vælge, om du mest er en "glasset er halvt tomt" eller "glasset er halvt fyldt" type.

Investering er et værn mod inflation og en mulighed for rigdom på samme tid.

Dette indlæg har indtil videre gennemgået et par svære emner, men de er vigtige at kende til. Du ved nu, at du med stor sikkerhed bliver fattigere over tid ved blot at opbevare dine penge i banken eller madrassen.

Det fører så videre til spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sikker investering som alternativ til opsparingen?

Vi starter ud med sammenhængen mellem risiko og afkast.

Risiko og afkast

Hvis vi tillader os at antage, at markedet i stor udstrækningen er effektivt, hvilket der er meget, der tyder på, så hænger risiko og afkast tæt sammen.

Det betyder helt enkelt, at for at opnå et afkast, så skal du påtage dig en risiko.
Der findes ikke risikofrie investeringer.

Det er sådan et slags grundparameter.

Det betyder også, at vi godt kan tillade os at generalisere og antage, at jo mere risiko du påtager dig, desto større potentielt afkast kan du forvente at opnå.

  • Læg mærke til ordet potentielt.

Det er ikke sikkert, for der findes ingen sikkerhed om fremtiden. Andet end måske død og skatter, hvis vi spørger en af grundlæggerne af De Forenede Amerikanske Stater.

Benjamin Franklin om de eneste to ting du med sikkerhed kan vide.

Det er nødvendigt, at påtage sig risici, for at få et afkast.

  1. Høj risiko er lig med et højt potentielt afkast.
  2. Lav risiko er lig med et lavt potentielt afkast.

Dermed er vi meget tæt på en konklusion, vi skal bare lige have samlet alle enderne.

Sikker investering?

Jeg er ked af, hvis jeg derfor er nødt til at skuffe dig. Svaret på spørgsmålet om, hvorvidt der findes en sikker investering er “nej”.

  • Al form for investering er forbundet med risiko.

Ligesom du nu også ved, at al opsparing i banken eller madrassen, over tid gør dig fattigere.

Den sidste del er en meget vigtig pointe at forstå, fordi det giver os en vinkling på opsparing versus investering, der rummer meget visdom.

  • Investering er risikofyldt på den korte bane.
  • Opsparing er risikofyldt på den lange.

Inflationen er uhyret, der stille og roligt æder værdien af dine penge op, men heldigvis findes der et forsvar. Det forsvar er investering og netop den del, kan vi her hos NORD hjælpe dig med.

Vi kan ikke hjælpe dig med en fuldstændig sikker investering, for den slags findes ikke. Vi kan dog hjælpe dig med, at du investerer på en måde, der passer til dig og din risikotolerance.

Inflationsuhyret æder dine opsparede penge.

Så hvad venter du på?

Kom i gang med at bekæmpe inflationsmonstret med det samme.

Få en gratis investeringsplan.


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.









Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.