PRIVATE INVESTORER EJER AKTIER I FOR FÅ SELSKABER

Private danske investorer ejer i gennemsnit kun aktier i 2 forskellige selskaber og oftest kun aktier i danske selskaber. Økonomisk teori siger, at for at opnå en veldiversificeret portefølje, skal en investor som minimum eje aktier i 20 forskellige selskaber og gerne sprede sine investeringer internationalt.

Key take-aways:

• Private investorer ejer aktier i for få selskaber og hele 86 % af aktierne i investorernes depoter er danske aktier.

• Der er store ulemper forbundet ved at have få aktier i porteføljen og ved ikke at sprede sine investeringer internationalt.

• Investering i ETF’ere kan være særdeles attraktivt, for bl.a. at nå en bred international risikospredning til meget lave årlige omkostninger.

Få en gratis personlig investeringsplan baseret på ETF'ere her

Danske investorer ejer i gennemsnit kun aktier i 2 forskellige selskaber

Der er ca. 1 million danskere, der ejer aktier for frie midler (de fleste danskere ejer dog aktier bevidst/ubevidst via deres pensionsordninger).

De aktieinvestorer, der ejer aktier for frie midler, ejer i gennemsnit kun aktier i 2 forskellige selskaber viser et forskningsprojekt fra CBS. (I forskningsprojektet blev der indsamlet data for private investorers frie midler i perioden 2005-2012).

De mest populære aktier for de danske investorer viste sig i øvrigt at være aktier fra C20-selskaber samt bankaktier udenfor C20-indekset.

Hvad er problemet ved kun at eje aktier i få selskaber?

Det er altid dit eget ansvar som investor, at sprede dig i forskellige aktier (i sektorer og brancher), for at undgå at miste store dele af dit investerede beløb, hvis et af selskaberne uheldigvis skulle falde meget i kursværdi eller i værste tilfælde gå konkurs.

Ifølge økonomisk porteføljeteori, er der to former for risici ved at eje aktier. Den ene er den usystematiske risiko. Den vedrører virksomhedsspecifikke risici, der er uafhængige af hinanden, set i forhold til den enkelte virksomhed.
Den usystematiske risiko er diversificerbar, da den kan reduceres betydeligt ved at sammensætte en veldiversificeret aktieportefølje (altså via en optimal spredning).

Den anden form for risiko er systematisk risiko, der også kaldes for markedsrisiko. Markedsrisikoen er ikke diversificerbar og vil derfor være til stede i alle aktieporteføljer – altså uanset antallet af forskellige aktier i porteføljen.

De 2 former for aktierisici ses illustreret nedenfor (figuren er fremkommet ved egen tilvirkning):
Som det fremgår af figuren, kan den usystematiske risiko mindskes ved at øge antallet af aktier i en portefølje, mens den systematiske risiko ikke kan diversificeres væk.

Økonomisk porteføljeteori anbefaler desuden, at man mindst spreder sig i mindst 20 forskellige selskaber, for at eliminere størstedelen af den usystematiske risiko i en aktieportefølje.

Få en gratis personlig investeringsplan her og få anbefalinger til en portefølje bestående af ETF'ere, der indeholder tusindvis af aktier

Investorerne er ramt af home bias

Danske aktieinvestorer er ramt af den såkaldte home bias, når det kommer til beslutningen om geografisk spredning af aktier. Home bias forstås som tilbøjeligheden til udelukkende at holde sig til hjemmemarkedet i aktieudvælgelsesprocessen.

Forskning viser nemlig at 76 % af alle danske investorer kun har danske aktier i porteføljen!

Desuden er hele 86 % af aktierne i privatinvestorernes depoter danske aktier.

Er international diversificering nødvendigt?

Ud fra en global betragtning udgør det danske aktiemarked kun 0,65 % af det samlede globale aktiemarkeds markedsværdi, så det kan på den baggrund diskuteres om spredning udelukkende i danske aktier er tilstrækkeligt.

Ved kun at investere i danske aktier, kan det diskuteres, om man risikerer at blive overrepræsenteret
i visse sektorer. Man kan f.eks. lave en portefølje udelukkende af selskaberne fra C20-indekset, hvor
det enkelte selskab vægter, svarende til selskabets markedsværdi, i forhold til indeksets samlede
markedsværdi. Dette vil bevirke at eksponeringen mod medicinalsektoren vil udgøre ca. 40 % af ens
samlede portefølje. Desuden vil man ikke blive eksponeret mod IT-sektoren, der overhovedet
ikke er repræsenteret i C20-indekset.

Et skrækeksempel på investering i et enkelt land er, hvis man som investor udelukkende havde investeret i japanske aktier i 1980-1990’erne. Nogle japanske aktier var prisfastsat til en kurs på mere end 1000 gange indtjeningen og værdien af aktierne på Tokyobørsen udgjorde 44 % af den samlede værdi af alle aktier globalt set. De japanske aktier faldt dramatisk. efter de nåede topniveauet i 1989.

Der kan altså argumenteres for, at der er fordele forbundet med international risikospredning. Det er dog svært at vurdere om risikospredningen er de ekstra omkostninger værd, hvis man selv investerer i enkeltaktier.
Af den grund er investering i ETF’ere en god og omkostningsbesparende måde at sprede sig internationalt på.

Få en gratis personlig investeringsplan baseret på ETF'ere her

Hvorfor så benytte NORD’s løsning?

Hos NORD investerer vi i ETF’ere for dig, der tilsammen indeholder tusindvis af forskellige aktier i forskellige lande og sektorer. (Den usystematiske risiko elimineres altså så meget som muligt.)

Vi sørger for at holde de samlede omkostninger nede på et minimum og betragter os selv som et godt alternativ til de dyre aktivt forvaltede investeringerforeninger.
Læs mere om bankernes dyre investeringsprodukter I blogindlægget:
Bankens høje omkostninger æder din opsparing

Vil du høre om NORD.investments? Få en introduktion over telefon til NORD. Book en tid der passer dig.

Kilder:
Artikel:
(Gravesen, Børsen, Private investorer er alt for vilde med danske aktier)

Bøger:
Brealey & Myers & Allen, Principles of Corporate Finance, 2014
Bodie & Kane & Marcus, Investments, 2011

Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.