Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

04.10.2019 / Læsetid: 4 min

PORTEFØLJERNES AFKAST I 3. KVARTAL 2019

Hans-Christian HelboePortfolio Manager

NORDs kunder er investeret i 1 eller flere af 20 forskellige porteføljer svarende til deres risikoprofil.
I 3. kvartal 2019 gav standardporteføljerne efter omkostninger et afkast i intervallet fra 3,38 % til 4,02 %.

Leder du efter vores porteføljers afkast? Klik her og se det historiske afkast for hver af vores 20 forskellige porteføljer - helt tilbage til 1999.

Key take-aways:

  • I 3. kvartal 2019 gav alle 20 standardporteføljer efter omkostninger positive afkast i intervallet fra 3,38 % til 4,02 %. De 20 ansvarlige porteføljer gav efter omkostninger et afkast i intervallet 3,50 % til 4,27 %, hvilket afkast altså var tilnærmelsesvist tæt på standardporteføljernes afkast i kvartalet.
    3. kvartal var særligt drevet af stigninger i de japanske aktier og ejendomsaktierne.

  • År-til-dato (fra den 1. januar 2019 t.o.m den 30 september 2019) har alle 20 standardporteføljer efter omkostninger givet positive afkast i intervallet fra 10,67 % til 15,44 %.

  • Selvom alle NORD's porteføljer i 2018 gav negative afkast i intervallet fra -2 % til -6,2 % (se Porteføljernes afkast i 2018), så har alle porteføljerne altså mere end genvundet det tabte i de første 3. kvartaler af 2019.

  • Investér dine penge og undgå de negative renter i banken.

Kvartalets afkast for de 20 forskellige porteføljer

Herunder ses en tabel, der viser afkastet for kunder, der har været investeret i NORDs standardporteføljer under hele 3. kvartal 2019 (fra den 1. juli 2019 til og med den 30. september 2019). Afkastet er opgivet i procent og baseret på afkastet i danske kroner. Afkastet er efter alle omkostninger. Som det fremgår af afkasttabellen, så har alle 20 standardporteføljer givet positive afkast i kvartalet og har tilmed givet et afkast, der har været et godt stykke over porteføljernes forventede afkast. Porteføljernes forventede afkast er dog beregnet på baggrund af mange års historiske afkast - heriblandt 2 aktiekriser, dot-com boblen i 00'erne og finanskrisen i 2007/2008.

Kvartalet var særligt drevet af stigninger i ejendomsaktier og japanske aktier

I 3. kvartal af 2019 var det de japanske aktier og ejendomsaktierne, der oplevede de største procentvise stigninger.
De 2 fonde, der replikerer henholdsvis ejendomsaktier og japanske aktier steg nemlig begge med ca. 8 % i kvartalet.
I den modsatte ende, faldt fonden der replikerer aktier fra nye markeder med små -0,2 %.

En solid investeringsportefølje, er en portefølje der har et optimalt afkast-risiko forhold og er konstrueret efter din risikoevne, risikotolerance og tidshorisont. Porteføljen bør jævnligt rebalanceres, for at fastholde dens oprindelige afkast-risiko forhold. Porteføljen bør bestå af mange forskellige aktieselskaber og obligationer, for at opnå en bred risikospredning. En solid investeringsportefølje er modstandsdygtig i krisetider.
Hos NORD bliver du jævnligt rebalanceret og spredt i 8 forskellige fonde, der tilsammen giver dig eksponering i mere end 4.000 forskellige aktieselskaber og i mere end 1.500 forskellige virksomheds- og statsobligationer.

År-til-dato afkast for de 20 forskellige porteføljer

Herunder ses en tabel, der viser afkastet for kunder, der har været investeret i NORDs standardporteføljer, i de første 3 kvartaler af 2019 (fra den 1. januar 2019 til og med den 30. september 2019). Afkastet er opgivet i procent og baseret på afkastet i danske kroner. Afkastet er efter alle omkostninger. Selvom alle NORD's porteføljer i 2018 gav negative afkast i intervallet -2 % til -6,2 % (se Porteføljernes afkast i 2018), så har de alle mere end genvundet det tabte i de første 3. kvartaler af 2019.

Få en gratis investeringsplan her og find ud af hvilken af NORDs 20 porteføljer, der anbefales til dig ud fra din risikotolerance, risikoevne og tidshorisont

Forskellig risiko medfører forskelligt afkast

Konsekvensen af et højere forventet afkast på lang sigt er større udsving fra år til år.
• Porteføljen for risikoprofil 1 indeholder 28 % aktier, 70 % obligationer og 2 % ejendomme.
• Porteføljen for risikoprofil 20 indeholder 80 % aktier, 10 % obligationer og 10 % ejendomme.

Investér dine penge og undgå de negative renter i banken

Flere forskellige banker tilbyder nu deres privatkunder en negativ indlånsrente på -0,75 % for kontantindestående i banken. Den negative rente sammenholdt med den årlige inflation (der historisk har ligget på ca. 2 %), forringer i løbet af årene din købekraft betragteligt, hvis du altså vælger at spare penge op på en almindelig indlånskonto i banken. Det står faktisk værre til for dig end man umiddelbart skulle tro.
Har man over en 25-årig periode eksempelvis 100.000 kr. stående i banken til en rente på -0,75 % og en gennemsnitlig årlig inflation på 2 %, vil opsparingens købekraft være faldet til mindre end 50.000 kr.! Din opsparings købekraft vil da være mere end en halveret efter 25 år.

Et ganske logisk alternativ til almindelig opsparing er, at forbruge pengene nu og her, hvor man så også kommer udenom den negative rente samt den årlige inflation. Ønsker man dog alligevel at spare op, som flere gerne vil, og tilmed få glæde af renters-rente effekten, så er den bedste løsning entydigt at investere pengene, da man historisk set ved at investere sine penge, rimelig nemt har kunnet sikre sig imod inflationen og en lav/negativ rente.

NORDs porteføljer har et forventet afkast på mellem 3,37 – 6,5 % (alt efter hvilken risikoprofil man får tildelt fra 1 til 20, i den gratis investeringsplan, der kan tages her).

Hvad investeres der i?

NORD's porteføljer består af passivt forvaltede udenlandske investeringsfonde (ETF’ere), der dækker alle de største sektorer og regioner i verden indenfor aktivklasserne: Aktier, obligationer og ejendomme.

Ved investering i ETF’ere opnås en bred risikospredning til meget lave årlige omkostninger.
Investering i ETF’ere sikrer derudover, at man ikke behøver aktivt at forvalte sin investering, hvilket betyder, at man får tid til at dyrke sine hobbyer. Læs mere om hvorfor ETF'ere kan være attraktivt at investere i her og hvad en ETF egentlig er her.

Vil du høre om NORD.investments? Få en introduktion over telefon til NORD. Book en tid der passer dig.


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.