Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

26.09.2022 / Læsetid: 3 min

Pas på med aktieanbefalinger på sociale medier

SuneInvesteringsøkonom

Aktiegrupper skyder op på Facebook. Her deles anbefalinger til højre og venstre. Pas på med, hvem du lytter til, for anbefalingerne er tvivlsomme.

Aktiegrupperne på Facebook

De seneste år er der skudt flere aktiegrupper frem på Facebook. De har mange medlemmer, flere af dem på +50.000. Her deles alt muligt omhandlende aktier.

Det kan være hjælp til forståelse for nybegyndere, analyser af enkelte virksomheder eller diskussioner om forskellige strategier.

Men det er i høj grad også efterspørgsel på anbefalinger eller deling af anbefalinger baseret på... hvem ved.

For det er nemlig noget af det farlige ved at tage imod råd i grupper af den slags. Du aner sjældent, hvad anbefalingerne reelt er baseret på. Hvis noget overhovedet.

Jeg har utallige gange set efterspørgsel på anbefalinger. Følgende scenarie er ret almindeligt:

Hej, jeg har 100.000 kr. og har aldrig investeret før, hvilke aktier skal jeg købe?

Det kan være svært at forstå, at folk tror på, at de får et reelt og godt råd med den tilgang, men det må være en almindelig opfattelse baseret på, hvor ofte det sker.

Der plejer heller ikke at gå lang tid før kommentarsporet fyldes op med tvivlsomme anbefalinger. Ofte bare med navnet på en virksomhed og intet mere.

Tårnhøj risiko

Det medfører en tårnhøj risiko at udvælge aktierne selv og ofte kun ganske få af dem. Et af problemerne med aktieanbefalinger på de sociale medier er nemlig, at det stort set kun omhandler aktiv investering og udvælgelse af enkeltaktier.

Den slags er pr. definition forbundet med stor risiko.

Selv de profesionelle har ikke held med udvælgelse af aktier selv, hvor en god tommelfingerregel er, at kun 10% slår markedet efter omkostninger over tid.

Så der er ikke meget, der taler for, at hr. og fru Danmark der sidder hjemme i sofen med computeren i skødet og udvælger aktier anbefalet af ligesindede, får en god investeringsportefølje, der tilmed afspejler deres risikoprofil.

Tværtimod er det sandsynligt, at de ender med en investeringsportefølje, der på ingen måde afspejler deres risikoappetit.

Det er i bedste fald naivt at tro, at man ved lidt research på de sociale medier kan sammensætte en fornuftig investeringsportefølje af enkeltaktier.

Aktieanbefalinger er ubrugelige

Ingen kender fremtiden og alene af den grund, er aktieanbefalinger ubrugelige. Det er i bund og grund ret ligegyldigt, om anbefalingerne kommer fra amatører eller professionelle. De har alle sammen det til fælles, at det ene og alene er et gæt.

Nogle gæt er naturligvis mere kvalificerede end andre og her er det nok naivt at tro, at amatørgæt på de sociale medier hører til i den kvalificerede ende.

Det betyder, at du skal være forsigtig med at følge den slags råd. Faktisk er det nok bedst bare at lade være.

Det der giver mest mening for den almene private investor, er passiv investering i indeksfonde.

Ikke noget med at prøve at forudsige fremtiden, hvilke aktier der er bedst eller hvor kurserne bevæger sig hen i morgen.

Det helt store spørgsmål bliver derfor, om det er noget, du skal kaste dig ud i selv eller om du skal få nogle andre til at gøre det for dig.

Skal du selv udvælge nogle passive fonde, eksempelvis ETF'er, og sammensætte en portefølje der passer til din risikoprofil eller skal du få nogle andre til at gøre det, så du kan bruge tiden på noget andet?

Det er det egentlige spørgsmål, du bør stille dig selv, når du har penge, du ønsker at investere.

Hos NORD.investments starter det hele med en gratis investeringsplan, som du kan bruge som et udgangspunkt.

Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.

Trustpilot rating
Trustpilot Stars

Trustpilot Logo


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.