Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

22.02.2023 / Læsetid: 5 min

Se hvordan Millionærklubbens porteføljer har klaret sig i 2022

SuneInvesteringsøkonom

Du hører Millionærklubben engang i mellem, men, hvordan klarer eksperterne sig? Hvordan er det gået Millionærklubbens porteføljer i 2022?

Vi starter lige ud med at se lidt nærmere på, hvad Millionærklubben er.

Millionærklubben

Millionærklubben sendes alle hverdage 9.00 - 10.00.

Med i programmet er en række faste eksperter med forskellige strategier, men med det til fælles, at de er aktive investorer.

Det betyder, at de plukker aktierne selv og derfor prøver på at finde fremtidens vindere.

Det er god underholdning, hvis man skal tro programmets lyttertal.

Men.

Det fænomen med, at man ikke slår markedet, det er nærmest lige så veldokumenteret, som at solen står op i morgen. Carsten Tanggaard, Professor i finansiering, Aarhus Universitet

For langt de fleste investorer og det gælder især de mindre private af slagsen, der er programmets kernepublikum, giver det ikke mening at investere aktivt.

Fremtiden kan ikke forudsiges, men den kan måske med lidt held gættes.

Hos NORD.investments gør vi tingene anderledes, da vi kun anvender passiv investering som strategi.

I dette indlæg skal vi se på, hvordan de forskellige eksperter har klaret sig samt, hvordan det gik med NORDs 100% aktieportefølje.

Du kan følge de 4 eksperters afkast i 2023 her.

NORD.investments i Millionærklubben

NORD.investments CEO, Anders Hartmann, har i øvrigt været på besøg i Millionærklubben til en snak om NORD.investments, vores børsnotering i maj 2021 og hvad sådan en investeringsrobot kan i forhold til de dyrere traditionelle formueplejeløsninger på markedet.

Men, hvordan gik det for eksperterne i Millionærklubben i 2022 og hvordan så det ud sammenlignet med NORDs 100% aktieportefølje?

Vi starter med at se lidt nærmere på Lars Persson.

Lars Persson

Lars Persson (1970) er uddannet på Handelshøjskolen i København og har arbejdet med teknisk analyse siden 1997, hvor han startede hos Delphi Economics. I 2003 blev Lars Persson ansat i NetPosten og fortsatte sin analyse med aktiemagasinet DK Trends.

I 2012 blev Lars Persson selvstændig og overtog DK Trends magasinet fra NPInvestor. Lars Persson har været en fast del af Millionærklubben siden 2013.

Lars Persson anvender teknisk analyse til at udvælge aktier til porteføljen.

Lars Perssons portefølje i 2022

Lars Persson kom på en 2. plads blandt eksperterne. I første program i 2023 blev det nævnt, at han havde tabt 37.900 kr. Med en startportefølje på 250.000 kr. svarer det til et negativt afkast på:

  • Lars' afkast i 2022: -15,16%

Vi går videre til Lau.

Lau Svenssen

Lau Svenssen (1956) er uddannet cand.polit. og har siden 1978 beskæftiget sig med analyse af børsnoterede selskaber og investeringer i værdipapirer samt den makroøkonomiske baggrund relateret hertil.

Lau Svenssen bruger primært fundamental analyse til at vurdere selskabernes potentiale og har en mellem- til lang investeringshorisont. Lau Svenssen har været en del af Millionærklubben siden begyndelsen i november 2011.

Foruden den fundamentale analyse er Lau også glad for at træffe investeringsbeslutninger alt efter, hvad børsknæet siger.

Lau Svenssens portefølje i 2022

Lau Svenssen vandt eksperternes indbyrdes konkurrence. Han er også den eneste deltager, der kunne præstere et positivt afkast i 2022.

Efter mange års hån af Laus kærlighed til skibe, betalte lige præcis den type investering sig i 2022.

  • Laus afkast i i 2022: +24%

Vi går videre til Mads.

Mads Christiansen

Mads Christiansen (1970) er uddannet læge og tidligere professionel pokerspiller. I de sidste syv år har han været fuldtidsinvestor.

Mads Christiansen anses som en langsigtet privat investor, som primært fokuserer på enkeltaktier og sektorer. Herunder langsigtede trends og især aktier inden for digital transformation og gaming.

Yderligere driver Mads Christiansen YouTube-kanalen ”The gaming and esport investor” og bruger primært sit Twitter-netværk til research.

Mads investerer primært i højrisiko vækstaktier.

Mads Christiansens portefølje i 2022

Mads Christiansen sluttede 2022 på en absolut sidsteplads blandt eksperterne. I det første program for 2023 bliver der ikke sat tal på, men kigger vi på Faktaarket fra New Deal Invest, den fond Mads står i spidsen for, finder vi svaret.

  • Mads' afkast i 2022: -70,95%

Av for den.

Lad os kigge på den sidste af eksperterne Michael.

Michael Friis Jørgensen

Michael Friis Jørgensen (1975) er uddannet revisor fra CBS og har arbejdet med M&A og aktiemarkedet siden 2000 i både TDC og Alm Brand Bank indtil han for nyligt skiftede til rådgivningsvirksomheden HC Andersen Capital.

Michael Friis Jørgensens investeringsfilosofi er primært rettet mod trends og temaer, hvor der forventes høj strukturel vækst de kommende år. Michael Friis Jørgensens investeringshorisont er mellem- til lang sigt.

Michael investerer i vækstaktier.

Michael Friis Jørgensens portefølje i 2022

Michael havner på en tredjeplads blandt eksperterne i studiet.

  • Michaels afkast i 2022: -32%

Sjovt nok nævner de selv i programmet, hvor Michaels afkast bliver nævnt, at hvis han bare havde investeret i en global ETF, var han endt på en 2. plads.

Så med det in mente, hvordan har NORDs 100% aktieportefølje klaret sig i forhold til eksperterne?

NORDs 100% aktieportefølje

NORDs 100% aktieportefølje er en passiv investering. Vi hverken gætter eller prøver på at forudsige, hvilke aktier der vil klare sig bedst i fremtiden.

På den måde adskiller porteføljen og tilgangen sig væsentligt fra alle eksperterne i Millionærklubben.

  • NORDs afkast i 2022: -13,0 %

NORD ville derfor være endt på en 2. plads, hvis vi havde været med i konkurrencen. Det giver god mening, at der er en enkelt ekspert, der vinder konkurrencen på held, men over tid er det mest sandsynlige, at NORDs portefølje vil vinde.

Det er bare sådan, det er, når det gælder aktiv vs. passiv investering.

Samlet stilling 2022

Den samlede stilling, hvis vi lige inkluderer NORD også.

  1. Lau +24,00%
  2. NORD -13,00%
  3. Lars -15,16%
  4. Michael - 32,00%
  5. Mads -70,95%

Vil du se, hvordan NORD.investments har klaret sig over en længere periode, så tjek siden for afkast.

Vil du blive klogere på, om NORD.investments er den rigtige løsning for dig? Start med en gratis investeringsplan.

Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Trustpilot rating
Trustpilot Stars

Trustpilot Logo


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.