Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

19.09.2022 / Læsetid: 5 min

Investering i ure


Interessen for investering i ure er eksploderet de seneste år. Men er ure en god investering? Er det den rigtige investering for dig?

Indhold

Vi starter ud med at se på alternative investeringer.

Alternative investeringer

Alternative investeringer dækker alt andet end de klassiske børsnoterede aktier og obligationer.

Det kan være ejendomme, vindmøller, råvarer, ædelmetaller, kunst, vin eller... ure.

Fælles for alle de alternative investeringer er, at risikoen er sværere at gennemskue. De er oftest mindre likvide, hvilket både betyder, at prisdannelsen ikke sker så hurtigt samt, at de kan være svære at sælge igen.

Prisen på dit hus ændrer sig ikke fra dag til dag, den ændrer sig, når det bliver vurderet.

Derfor er det en god idé, at du som minimum har godt tjek på din risikoprofil, før du kaster dig ud i at investere i ure.

Lad os se lidt på risikoen i forhold til investering i ure.

Investering i ure koncentrerer risikoen

Et stort problem ved investering i ure er, at du som investor koncentrerer risikoen.

Hvad betyder det?

Hvis du køber en billig ETF med aktier, kan du for ganske få hundrede kroner blive medejer af tusindevis af aktier.

Du spreder derfor din risiko på tværs af mange aktier.

Ure kan være dyre. Ure til investering er rigtig dyre.

Det betyder, at medmindre du er mangemillionær, så vil din investering i ure være lig med investering i ét ur. Måske flere, men stadig ganske få.

Du spreder derfor ikke din risiko på tværs af mange ure, men koncenterer den på ganske få.

Der er derfor altid tale om en højrisiko investering, når det gælder et aktiv som ure.

Høj risiko kombineret med en alternativ investering kræver oftest specialviden.

Investering i ure kræver noget specialviden.

Investering i ure kræver en stor specialviden

Investering i ure kræver, at du ved, hvad du laver. At du har en stor specialviden.

Når du som investor i ure ikke kan komme uden om, at du skal koncentrere din risiko på ganske få ure, så er det vigtigt, at du vælger rigtigt.

Så, hvad er den bedste ur-investering? Hvilke urmærker skal du investere i ?

Er det et Patek Philippe, Rolex eller Omega?

Det skal du kunne svare på. Du skal være eksperten. Jeg ved det ikke.

Som med de fleste samlerobjekter gælder det om at få fat i dem, der er sjældne, men efterspurgte og i god stand.

Lavt udbud og stor efterspørgsel.

Begge dele er med til at drive prisen opad.

I forhold til det med ekspertrollen så er eksperter ofte ikke ret gode til at forudsige fremtiden, som David H. Freedman har undersøgt i bogen Wrong. Så det er nok sværere end som så at gætte rigtigt.

Når først du har købt uret til investering, opstår det næste problem. Hvor skal det opbevares for, at det er sikkert nok? Får du brug for en bankboks og hvad koster den slags?

Det er ikke en simpel eller nem investering.

Lad os se lidt bredere på markedet for investering i ure.

Markedet for investering i ure

Markedet for investering i ure er svært at gennemskue.

Skal vi prøve at bryde det ned i mindre dele, kan det siges, at der er to hovedveje at gå.

  • Nye ure
  • Brugte ure

Investering i nye ure kræver stor tålmodighed, da efterspørgslen ofte overgår udbuddet og det derfor ikke er helt ligetil at købe dem. Lange ventelister er normen og det er ikke uhørt, at vi taler år i stedet for uger eller måneder.

Investering i brugte ure får derfor helt naturligt et marked, fordi produktionen af nyt ikke kan følge med efterspørgslen. Derudover er der naturligvis også gode penge at tjene på ure, der er af ældre dato og meget eftertragtede, da de af naturlige årsager ikke kan produceres som gamle på ny.

Se eksempelvis på en platform som Chrono24, der er en gigantisk markedsplads for køb og salg af ure, for lidt inspiration.

Men, hvordan går det egentlig med markedet for investering i ure? Findes der et indeks?

Et markedsindeks for ure

WatchCharts har lavet et markedsindeks for ure, hvilket gør, at vi kan se på udviklingen bredt set i markedet for investering i ure.

De skriver selv om indekset:

The WatchCharts Market Index is compromised of our selection of 30 popular watch models with high trade activity.

Det lyder som et godt sted at få et overblik.

Ser vi tilbage på de seneste 6 måneder, kan vi se, at markedet lader til kun at gå én vej.

Ned.

Men nu er det jo altid godt at zoome lidt ud, så vi får lidt mere kontekst.

When in doubt, zoom out.

Deres indeks går maksimalt 5 år tilbage, så det vælger vi.

Her ser billedet for investering i ure ganske anderledes ud. Det forklarer også meget godt, hvorfor du måske er stødt på muligheden for investering i ure eller har hørt om det fra venner og bekendte.

Når afkastet kun går i én retning, er det ofte det, der sker.

Det er ikke lykkedes mig at finde en ETF med et specifikt fokus på investering i ure, så hvis du er overbevist om, at de skal finde vej til din investeringsportefølje som et alternativ til aktier, obligationer eller ejendomme, så må du ud og købe dem helt oldscool og analogt.

Der findes ikke en mulighed for investering i ure igennem en indeksfond.

Hvis du bare gerne vil have en nem og overskuelig investering, så start med en gratis investeringsplan fra NORD.investments.

Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.

Trustpilot rating
Trustpilot Stars

Trustpilot Logo


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.