Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

15.11.2021 / Læsetid: 8 min

Derfor er investering i guld ikke en god strategi


Investering i guld er ikke en god strategi, til trods for, at mange råber højt i medierne om gulds plads i porteføljen som et værn mod inflation.

Hovedpointer

  • Guld har en lang historik som penge.
  • Guld er ikke et værn mod inflation på den korte bane.
  • Guld indgår indirekte i store brede ETF'er i form af guldmineaktier.

Indhold

Vi starter ud med at se på, hvad guld er.

Hvad er guld

Gulds kemiske symbol er Au og det betegnes som et ædelmetal. De fire mest kendte ædelmetaller er sølv, guld, platin og palladium.

Du kender helt sikkert til guld i form af smykker, men mest interessant for os i denne ombæring er guld som investeringsobjekt.

Guld opgøres i karat, k, som er en indikation af renheden i metallet. Til smykker benyttes ofte 14k eller 18k guld, men den højeste renhed er 24k, som er at betragte som rent guld eller finguld.

Ifølge Visual Capitalist fordelte efterspørgslen på guld sig således tilbage i 2020:

Lige under halvdelen af efterspørgslen på guld stammer fra investering.

DR2 lavede for nogle år siden et ret spændende program, hvis du er interesseret i mere.

DR2 finder guld

Når tiderne er usikre, så tyer folk til guld - og sådan har det altid været. Tag med DR2 og den verdenskendte danske professor og geolog; Minik Rosing, på jagt i guldets historie og efter det skinnende metal 46 meter under jordoverfladen i Sønderjylland... for vidste du, at man kan finde guld i Danmark?

Se udsendelsen her: DR2 finder guld

Guld som penge

Guld har fungeret som penge i ikke bare århundreder, men årtusinder. Det har altså nogle år på bagen i den henseende.

Den første guldmønt vi kender til stammer fra Lilleasien og er fra ca. 600 før vores tidsregning.

Den kaldes for The Lydian Lion og er lidt anderledes fra de mønter, vi kender i dag.

Verdens første guldmønt, The Lydian Lion. Kilde: Ancients

Guld har ligeledes haft en vigtig indflydelse som penge under mere kendte himmelstrøg.

Herunder ser du to mønter fra den skandinaivske møntunion, som bestod af Danmark og Sverige, Norge var en del af Danmark på det tidspunkt.

To guldmønter fra den skandinaviske møntunion. Kilde: Wikipedia

Store dele af verden brugte en guldstandard som grobund for penge i 1800 og 1900 tallet, så guld har uden tvivl om haft en meget stor indflydelse på verden.

De fleste centralbanker verden over har stadig guldreserver, så helt på pension er guld ikke gået endnu. Den danske Nationalbank oplyser, at de har 66,5 tons guld.

Du kan faktisk prøve kræfter med at løfte en af dem, hvis du slår et smut forbi Nationalbanken i København.

Hos Nationalbanken er det muligt at prøve kræfter med at løfte en guldbar.

Guldinvestering som et værn imod inflation

Guld bliver ofte hyldet som en sikker havn og et værn mod inflation. Det betyder, at investorer køber guld, når de frygter, at markedet er på vej ind i en krise. Når økonomien skranter.

Tanken er, at guld holder dets værdi bedre end andre aktiver og derfor kan agere et sikkert sted at anbringe ens formue.

Ydermere eksisterer der en tese, der går på, at guld er en hedge imod inflation.

Det er det, men ikke indenfor en tidsramme der giver mening for langt de fleste investorer.

Det kaldes det gyldne dilemma.

Har du en investeringsplan?

Lad vores investeringsrobot hjælpe dig med at lære din risikovillighed og tidshorisont at kende, så den kan sammensætte din personlige investeringsplan.

Det gyldne dilemma

The Golden Dilemma er en af de bedste undersøgelser, der er lavet om guld som investeringsobjekt.

Vi vil ikke dykke ned i detaljerne, da det er et helt indlæg eller mere i sig selv, men lad os blive lidt på overskriftsniveau.

På den korte bane kan guld være volatilt, som det er tilfældet med mange andre aktiver, eksempelvis aktier.

Se bare denne oversigt fra Visual Capitalist.

Siden 1970'erne har guld ikke just opført sig stabilt.

Den graf er ikke just et udtryk for en sikker havn. Læg i øvrigt mærke til, hvordan prisudviklignen ændrer sig markant i 1971, hvor den sidste form for guldstandard blev afskaffet.

Guld er en hedge imod inflation, men der er i dén grad tale om den lange bane.

I The Golden Dilemma viser Claude B. Erb & Campbell R. Harvey, at der skal være tale om ikke bare måneder, år eller årtier, men århundreder, før den antagelse gør sig gældende.

Det er de færreste investorer, der har så lang en tidshorisont.

Book en introduktion på telefon

En 15 minutters kort telefonisk gennemgang af NORD, hvordan du bliver kunde og evt. spørgsmål

Afkastet på guld

Populært siges det, at prisen på at udruste en soldat tilbage i romerriget kostede rundt regnet det samme som at udruste en soldat i dag, hvis prisen betales i guld.

Det er et godt eksempel på, at guld holder værdien på den meget lange bane.

I bogen Stocks for the Long Run kigger Jeremey Siegel på afkastet for aktiverne aktier, obligationer, bills, guld og dollars de sidste c.a 200 år.

I bogen Stocks for the long run sammenlignes afkastet på guld med eksempelvis aktier og obligationer.

Et billede siger som bekendt mere end tusinde ord, men lad os alligevel lige sætte er par ord på.

Dels kan vi se, hvorfor aktier bør udgøre motoren i vores investeringer. Det er ganske enkelt dér, at vi får det største afkast over tid.

Dels kan vi også se, at guld i store dele af historien har været låst til dollaren. Det er de perioder, hvor der har været en guldstandard. Vi kan tilmed aflæse, hvordan guldpriserne har været ekstra volatile siden 1971, hvor den sidste guldstandard blev afskaffet. Vil du bare gerne i gang med investering, så start med en gratis investeringsplan.

Skulle du alligevel være interesseret i at investere i guld, så følger her tre forskellige måder at gøre det på.

Investering i guld med en ETF

Den nemmeste måde at investere i guld er ved at bruge en ETF. Det er også det, der omtales som papirguld.

Du kender måske ETF'er som en nem og billig måde at investere i aktier og obligationer, men der findes også ETF'er der er væsentligt mere snævre.

Verdens største guld-ETF er SPDR Gold Shares med samlede værdier for omkring 56,000,000,000 dollars.

Den har tickerkoden GLD, så den skulle være til at finde. Ellers kan du finde en liste over de største guld-ETF'er her.

Du kan også bare få en gratis investeringsplan fra NORD og springe guldet over.

Investering i fysisk guld

Guld er noget helt særligt og det fornemmes især, hvis du står med det i hånden. Det kræver, at du investerer i fysisk guld, som findes enten som guldbarrer eller guldmønter.

Investeringsguld har en meget høj karat og fås helt op til 24 karat, som er den teknisk højeste karat, der kan laves.

Herunder ser du en 1 oz Canadisk Maple Leaf guldmønt, som var verdens første guldmønt i 0.9999 finguld.

En Canadisk 1 oz Maple Leaf guldmønt.

Der findes flere forskellige forhandlere i Danmark, du kan anvende, hvis du ønsker at købe fyisk guld.

Se eventuelt nærmere på de her tre:

Der findes dog også en måde at investere lidt mere indirekte i guld.

Find din risikoprofil

Når din risikovillighed og tidshorisont kendes, kan der sammensættes en personlig investeringsplan.

Investering i guldmineaktier

Den tredje og sidste måde at investere i guld vi skal se på er guldmineaktier.

Det kræver mange penge at grave efter guld. Derfor er det ofte sådan, at når der er fundet en ny guldåre, så børsnoteres det mineselskab der skal udgrave guldet, for at de kan få penge til at komme i gang.

Deres forretning er derfor ikke direkte korreleret med guldpriserne, men prisen på guld har en klar indvirkning på, hvor mange penge de tjener.

Det er klart, at der forskel på at få 100 kr. eller 400 kr. for hvert gram guld de hiver op ad jorden.

Investerer NORD.investments i guld?

Svaret er både nej og ja.

Nej fordi vi ikke investerer i fysisk guld eller anvender ETF'er der direkte investerer i guld.

Når svaret alligevel er et ja, så er det fordi, at der i de store brede indeks over aktier i verden indgår mineselskaber.

Desert Ghost Town
Moderne guldminer har udviklet sig lidt siden guldfeberen rasede.

Eksempelvis fylder Newmont og Barrick Gold Corp, de to største mineselskaber i verden, henholdsvis 0,08% og 0,06% i MSCI World.

Dermed indgår guld som investering indirekte i din portefølje hos NORD.investments.

Opsummering

Guld er et ædelmetal og har en lang historik som penge. En historik der i høj grad er sagnombunden.

Guld opfattes bredt set som et værn mod inflation, men som det gyldne dilemma viser, så er det en sandhed med modifikationer.

Gulds evne til at modstå inflation skal måles på den meget lange bane. I århundreder.

Det er de færreste investorer, der har så lang en tidshorisont.

Er du ude efter afkast på den lange bane, så er det især aktier, du skal have fat i.

Du kan investere i guld på flere måder, men især tre er nærliggende:

  • Med en ETF
  • Fysisk guld
  • Guldmineaktier

Der er guldmineaktier i ETF'er, der følger de store brede indeks i verden, så du har allerede lidt eksponering mod guld i din NORD portefølje.

Vil du bare gerne i gang med investering, så start med din gratis investeringsplan.

Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Trustpilot rating
Trustpilot Stars

Trustpilot Logo


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.