Inflation er som et umætteligt uhyre, hvis eneste formål i livet er at æde dine surt tjente penge bid efter bid. Læs med og bliv klog på, hvad du kan gøre. Hovedpointer Inflation er en stigning i det generelle prisniveau. Inflation måles ved hjælp af forbrugerprisindekset. Du kan bekæmpe inflation med investering. Vi starter ud med en definition.
Definitionen på inflation Inflation er et meget komplekst emne, men vi kan gøre det lidt mere jordnært med en definition fra Den Store Danske.
Inflation er en situation, hvor det generelle prisniveau stiger vedvarende. Normalt bruges udtrykket om stigninger i de gennemsnitlige forbrugerpriser, typisk målt ved forbrugerprisindekset. Kilde: Den Store Danske Forbrugerprisindekset vender vi tilbage til lige om lidt.
Udtrykket kan også bruges om udviklingen i mere specifikke priser, f.eks. løninflation.
Inflation er en stigning i prisniveauet. Når det kommer til inflation, er der oftest tale om en udvikling i det generelle prisniveau, men det kan også bruges mere specifikt.
Vi kommer til at forholde os til den mere generelle inflation i dette indlæg.
Inflation i det historiske perspektiv Vi kender til inflation som fænomen helt tilbage fra romerriget. Perioder med stor inflation har oftest ført kaos og politisk omvæltning med sig. Tyskland i 1920'erne og de seneste år Venezuela er i dén grad skræmmeeksempler.
I nyere tid var inflation især et fænomen mange lande sloges med i 1970'erne, hvor den årlige inflation i Danmark lå i nærheden af de 10%, hvilket er meget højt.
Inflationen i Danmark 1945-2019, kilde: Den Store Danske I 90'erne og 00'erne lå inflationen i lejet 2% og de sidste 10 år har den haft svært ved at snige sig over 1%.
I løbet af det seneste års tid har inflationen igen gjort sit indtog i medierne og manges bevidsthed, da den har vist sig højere end forventet i blandt andet USA.
Mange forventer, at inflation bliver det næste store tema i investeringsverdenen.
Men hvordan måler man dog den slags? Det er her, at forbrugerprisindekset kommer ind i billedet.
Forbrugerprisindekset I Danmark, såvel som mange andre lande, opererer man med et forbrugerprisindeks.
Formålet med forbrugerprisindekset er defineret af Danmarks Statistik, som også er dem, der står for opgørelsen.
Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område og er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af forbrugerprisindekset er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal. Kilde: Danmarks Statistik Det går altså ud på at belyse prisudviklingen.
Formålet med forbrugerprisindekset er at belyse prisudviklingen. Videre skriver de om opgørelsen i praksis:
Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i forbrugerprisindekset med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede forbrug. Forbrugerprisindekset giver derved et mål for den gennemsnitlige prisudvikling på de forbrugsvarer og tjenester, som købes af husholdningerne. Kilde: Danmarks Statistik Det bliver også omtalt som en basket of goods og det er i virkeligheden et rigtig godt billede på det. Forestil dig en forbruger med en kurv fyldt af de mest gennemsnitlige og generelle varer en typisk dansker køber.
Forbrugerprisindekset indeholder en mængde af de varer, en gennemsnitlig forbruger putter i kurven. Hvad er prisudviklingen over tid på den kurv? Hvad koster det at købe alle varerne?
Dét er forbrugerprisindekset.
Det er muligt, at du sidder tilbage og tænker over, hvad det dog har af betydning for dig.
Så lad os se lidt nærmere på det.
Konsekvensen for dig Der er flere forskellige ting på spil for dig, når det kommer til inflation.
For det første betyder det, at hvis priserne stiger, men din løn ikke følger med i samme tempo, så vil du fremover have en forringet købekraft.
Inflationen gør derfor, at værdien af dine penge udhules over tid. De bliver ganske enkelt mindre værd og du kan købe mindre for dem.
Det er også derfor, at du mindes, at isen om sommeren var meget billigere som barn. Der er simpelthen gået inflation i ispriserne, som med så meget andet.
Tænk på, hvad en is kostede, da du var barn og sammenlign med nu. Dét er inflation. Da det er sådan, at inflationen udhuler værdien af dine penge, har det også den konsekvens, at din opsparing bliver mindre værd.
Sparer du op og gemmer pengene på en konto i banken, hvilket i dag ligefrem medfører negative renter , så bliver du simpelthen fattigere over tid.
Det kan være et udmærket kompromis på den korte bane, hvis din intention er, at pengene med stor sikkerhed skal kunne bruges inden for en kortere årrække, men på den lange bane, er det ikke så godt.
Med den viden i bagagen skulle man tro, at danskerne var vilde med at investere for at undgå både de negative renter og de uhyggelige fremtidsudsigter fra inflationen.
Men nej.
I stedet er det sådan, at danskerne er tæt på at have en billion stående i bankerne .
Det er ikke nogen måde at bekæmpe inflationsuhyret, hvilket vi vender tilbage til mod slutningen.
Først skal vi lige se lidt nærmere på en meget central aktør, når det gælder inflation. Vi skal kigge lidt på centralbankerne og deres rolle.
Centralbankernes rolle Verden over findes der en række centralbanker. Det er også tilfældet i Danmark, der hedder den Nationalbanken.
Centralbanker har flere roller i økonomien, men blandt andet kan vi groft sagt betragte dem som de private bankers bank.
I forhold til inflation er der ét bestemt værktøj i værktøjskassen, som centralbankerne bruger.
Renten.
Mere præcist den korte rente. Den korte rente er den rente, de private banker får i centralbanken og den er styrende for mange ting, eksempelvis den rente din private bank giver dig.
Den rente du får i banken, er influeret af centralbankerne. I øjeblikket er det så mangel på rente, men det er lidt en anden sag.
Sætter centralbankerne en lav rente, stimulerer de udlån og forbrug, hvilket hæver inflationen, men også den økonomiske vækst og antallet af arbejdspladser.
Hæver de derimod renten, så vil inflationen falde, mængden af udlån vil gå ned og forbruget vil tage en slapper.
Da de fleste centralbanker verden over har et mål for inflationen, er deres job i den henseende at styre renten for dermed indirekte at styre inflationen.
Stiger inflationen for meget, hæver de renten. Er inflationen meget lav, sænker de renten. Sådan i grove træk. Virkeligheden er som med så meget andet lidt mere kompliceret end som så.
Hvis du synes den slags er spændende, må du ikke snyde dig selv for at se How The Economic Machine Works af Ray Dalio.
VIDEO c Men hvad kan du så gøre for at bekæmpe inflationsuhyret, hvis nu andre har besluttet, at renterne skal være lave og inflationen til stede?
Bekæmp inflationsuhyret Den simpleste måde at tage kampen op med inflationsuhyret er at gøre noget andet med pengene.
I stedet for, at de samler støv på en bankkonto, skal de investeres.
Samler dine penge også støv på en bankkonto? Så bliver de mindre værd pga. inflation. Som investor påtager du dig en risiko, det er en del af livet som eksempelvis aktionær.
Til gengæld bliver du kompenseret for at påtage dig den risiko med et afkast, hvis ellers du investerer fornuftigt.
Du kan altså spare op og se værdien af dine penge forsvinde over tid eller du kan investere pengene og se dem vokse år for år.
Hvilket af de scenarier virker mest attraktivt for dig?
Investering i aktier og lignende behøver ikke at være svært eller kompliceret. Gøres det med indeksfonde og en passiv investeringsstrategi er risikoen endda spredt meget ud, da du ejer op mod tusindvis af aktier og andre værdipapirer.
Så hvorfor vente med at komme i gang? Start med en gratis investeringsplan hos NORD.
Gratis investeringsplan
Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner og er alene udarbejdet som informationsmateriale. Materialet er ikke et tilbud eller en opfordring til køb eller salg af værdipapirer ligesom udtalelser og holdninger udtrykt i materialet hverken er investerings- eller skatterådgivning. Materialet er udarbejdet af NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende “NORD.investments”) og baseret på informationer fra kilder udvalgt af NORD.investments, og som NORD.investments anser for at være pålidelige og relevante. NORD.investments påtager sig dog ikke noget ansvar for dispositioner foretaget på baggrund af oplysningerne i blogindlægget.
NORD.investments har tilladelse som fondsmægler og er reguleret af Finanstilsynet. Investorer gøres opmærksomme på, at investering kan være forbundet med risiko for tab, som ikke på forhånd kan fastlægges, ligesom tidligere afkast, kursudviklingen historisk, simulerede afkast og afkastforventninger ikke kan anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast og kursudvikling. NORD.investments yder ikke rådgivning vedrørende pensions- og skatteforhold og du henvises derfor til at søge egen rådgivning i fornødent omfang herom. Afkast er, hvis andet ikke er opgivet, beregnet før skat og omkostninger for en standard portefølje.
