Del den her:
Få en investeringsplan
Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.
Investeringsplan20.12.2021 / Læsetid: 5 min
Hvad er en meme stock og hvorfor skal de til månen?

Hvad er et meme?
Det mest åbenlyse spørgsmål at stille er: Hvad er en meme stock?
Det spørgsmål åbner dog op for et andet spørgsmål, der nok skal besvares først.
- Hvad er et meme?
Hvad et meme er, kan være svært at forklare, men jeg skal prøve at kaste mig ud i det alligevel.
Det er en form for joke, der lever i bedste velgående på nettet. Det er karakteriseret ved at replikere en kulturel forståelse. Det gøres oftest med et billede og tekst.
Nogle billeder har det med at opnå en form for ikonisk status og kan på den baggrund blivet et meme. Den kulturelle forståelse består derfor i en blanding af en kendt forståelse ud fra billedet og et ekstra lag af en ny kulturel situation, der jokes med.
Ja, jeg kan godt selv høre, at jeg lyder som en boomer.
Lad os prøve os ad med et meme om aktiv. vs. passiv investering.

Det er et meme. Så langt så godt.
Men, hvad har det med aktier at gøre?
Hvad er en meme aktie
Stocks er bare det engelske ord for en aktie, så meme stocks kunne vi passende kalde meme aktier på dansk.
Det var den simple del.
En meme stock er en aktie, der er blevet populær på sociale medier, hvilket oftes sker igennem brugen af... memes.
Jeg er helt med på, hvad de fleste af jer nok tænker nu.
"Det er jo vanvittigt."
Det er bestemt også en helt fair analyse, men ikke desto mindre foregår det altså.
Der er oftest tale om unge og uerfarne investorer med en meget stor risikoappetit. Når de køber sig ind i en meme aktie med stor volatilitet og dermed ekstremt stor risiko, tales der om at holde fast i det væddemål, det mere minder om end investering.
Det har sit eget meme, kaldet diamond hands og efterfølges oftest af et par emojis.
- Diamond hands 💎🤲
Herefter gælder det om at få pumpet prisen op og solgt før gassen går af ballonnen.
Selve fænomenet meme aktier fik først verdens bevågenhed i januar 2021, da GameStop fyldte avisoverskrifter i de fleste dele af verden.
GameStop short squeeze
GameStop er en række fysiske butikker, der sælger computerspil og diverse andre gaming-relaterede produkter. De befinder sig i en branche, som i høj grad er rykket online de seneste år.
GameStop som virksomhed har haft rigtig svært ved at omstille sig og den udfordring blev ikke mindre, da Corona lammede det meste af verden.
En række amerikanske hedgefonde havde derfor løbende opbygget en stor short position i GameStop.
Hvad betyder det at shorte en aktie? Det vil jeg lade Margot Robbie forklare her:
På nettet og især Reddit, nærmere betegnet det subreddit der hedder wallstreetbets, var der en række brugere, der fandt ud af, at de her hedgefonde havde rigtig mange penge på spil i deres short.
De ville derfor prøve at udføre en short squeeze.
Mekanikken bag en short squeeze er lidt kompliceret, men basalt set går det ud på at presse prisen på en aktie op. Dem der shorter aktien vil opleve store tab og kan være tvunget til at komme ud af deres short position. Det kræver, at de køber aktier tilbage og dermed presses prisen yderligere op.
Det er komplekst, men lad være med at give fortabt, hvis du ikke er helt med.
Pointen er, at brugerne på wallstreetbets så en mulighed for at tjene mange penge på en meme aktie.
Aflæst i prisen på aktien så det sådan her ud:

Det var en historie, der ramte de fleste medier. Ikke mindst fordi det også gik hen og blev et kulturelt fænomen a la David mod Goliath. Den lille investor mod Wall Street.
Interesseret i mere om den historie? Så kan jeg anbefale denne dokumentar på DR: Amok-aktie på himmelflugt - kampen om GameStop
Hvad har meme aktier med månen at gøre?
Det med månen er også en del af fortællingen om forståelsen for memes.
Når der investeres i meme aktier, minder det egentlig ikke ret meget om investering. Det er gambling.
Målet er at opnå et meget højt afkast, på meget kort tid. Prisen på aktien skal derfor udvikle sig med raketfart. 🚀
Hvor skal raketter hen?
Du gættede rigtigt. Til månen.
Når brugerne på diverse sociale medier sætter deres penge i meme aktier, er målet, at prisen skal udvikle sig meget hurtigt og det bidrager de gerne til.
Det leder os naturligt videre til spørgsmålet om, hvorvidt det er en god strategi.
Er det en god strategi at investere i meme aktier?
Nej, det er det ikke. I hvert fald ikke for 99,9% af investorerne.
Som vi har været inde på i løbet af indlægget her, så handler meme aktier meget lidt om investering og minder mere om gambling.
Det er en form for lottokupon.
Den form for risiko der følger med at placere ens penge på denne måde, passer kun til meget få mennesker.
Derfor tør vi godt sige, at det ikke er en god strategi. Risikoen er ganske enkelt alt for høj.
Dem der har tænkt sig at gøre det alligevel, er nok også ret ligeglade med om en investeringsrobot med en passiv investeringsstrategi ikke synes, at det giver mening.
Men nu ved du, hvad en meme aktie er og hvorfor du også godt kan glemme det igen.
Husk, at skulle du have lyst til at komme i gang med passiv investering til lave omkostninger, kan du altid starte med at få en gratis investeringsplan.
Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.
Relateret blogindlæg
Dine investeringer i en app
NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.
Sæt din investering på autopilot
- Med lave omkostninger og fantastisk support
Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.
Start her