Fortsætter de negative renter?

Hovedpointer

• Renten bestemmes af centralbankerne og regningen ender hos bankkunderne.
• Norge er de første, der begynder at hæve renten.
• Danmarks fastkuspolitik gør, at vi følger ECB og de forholder sig passive.

Vi starter ud med at få en forståelse for, hvem der bestemmer renten.

Hvem bestemmer renten?

Der findes forskellige renter. De kan være korte, mellemlange eller lange. Når du i medierne hører om, at der sker noget med renten, så bliver der talt om den korte rente.

Helt specifikt den rente de private banker får i centralbankerne.

Herhjemme gælder det altså, hvad Danske Bank, Nordea, Jyske Bank osv. får i rente for at have penge hos Danmarks Nationalbank.

At sammenfatte alle grundende til, at banker har penge hos Nationalbanken er en historie i sig selv, men eksempelvis stilles der et kapitalkrav til bankerne. Det er simpelthen politisk bestemt, hvor mange penge de skal have som en reserve i Nationalbanken.

Den korte rente er definerende for de andre renter og derfor betyder en ændring i denne, indirekte også en ændring i de andre typer af rente. Som regel.

Fastkurspolitiken

Centralbanken bestemmer, hvad den korte rente er. Den rente de private banker får.

I Danmark har vi ikke nogen selvstændig politik på dette område, da vi gør brug af en fastkurspolitik.

Fastkurspolitikken går ud på, at forholdet imellem den danske krone og euroen skal forblive den samme. Så meget det nu kan lade sig gøre i praksis.

Det er derfor, at du altid skal betale lige i nærhden af 7,5 kr. for at få 1 euro.

Grundet fastkurspolitikken kan den Danske Nationalbank ikke sætte den korte rente, som de har lyst, da det påvirker styrkeforholdet imellem kroner og euro.

I Danmark er den korte rente i Nationalbanken derfor styret af, hvad den korte rente er i den Europæiske Centralbank, ECB, som er ansvarlige for euroen.

Vil du bare i gang med investering? Så start med en gratis investeringsplan.

Hvorfor er der negative renter?

Grunden til, at der er negative renter for mange kunder i bankerne, er fordi banken har en negativ rente på de penge, de har i Nationalbanken.

Det de private banker så gør, er at sende regningen videre til kunden.

Det kan vi hver især så være forargede over, uenige med eller andet, men grunden kender du i hvert fald nu.

Økonomisk politik er meget kompliceret, men skal vi prøve at forsimple det så meget som muligt, så styrer centralbankerne i høj grad efter inflationen.

Inflation er et udtryk for, at dine penge mister købekraft.

Centralbankerne har i mange år haft en strategi, der gik på, at inflationen skal være i nærheden af 2%, men gerne lige under. Senest har både den amerikanske centralbank og den europæiske dog ændret strategien til 2% i gennemsnit, hvilket åbner op for højere inflation på den korte bane, men det er en sidenote.

I praksis prøver centralbankerne at styre renten således:

• Hæver centralbanken renten, så falder inflationen
• Sænker centralbanken renten, så stiger inflationen

Det har en række andre konsekvenser. De seneste mange år har centralbankerne sigtet efter en lav rente, for at få forbrugerne til i højere grad at bruge pengene frem for at beholde dem i banken.

Det er ret simpel psykologi i virkeligheden. Får du ingen eller sågar negative renter i banken, så øges sandsynligheden for, at du hæver og bruger pengene eller investerer dem. Det sætter gang i forbruget, øger beskæftigelsen, men også inflationen.

Derfor er der for første gang i mange år begyndt at blive spekuleret lidt i at hæve renten rundt omkring.

USA er kryptiske

Når centralbankerne melder noget ud, er det ofte meget kryptisk eller nøje planlagt kommunikation. Alle ord der bruges er tænkt grundigt igennem inden, da de ved, at det de siger, får en indflydelse på økonomien. Det er også derfor, at de kan være lidt kryptiske.

Den amerikanske centralbank har senest været ud og sige, at de er tilfredse med, hvordan det går med økonomien generelt, men, at de er lidt nervøse for inflationen.

Det har Berlingske skrevet om.

De drosler ned på opkøbsprogrammet, som er endnu et super kompliceret emne, vi hopper over i denne omgang, og så gør de det klart, at de holder nøje øje med inflationen.

Har du fået din gratis investeringsplan?

Det betyder, at hvis inflationen fortsætter med at være højere end ønsket, så vil de hæve renten. Som vi var inde på tidligere, betyder det den korte rente. Specifikt har de udtalt, at de overvejer at hæve renten allerede næste år.

Norges centralbank hæver renten

Norges centralbank er først til at hæve renten efter coronakrisen, skriver Finanswatch.

De lægger ud med at hæve renten fra 0,0% til 0,25%. Herefter vil de hæve renten hvert kvartal i det næste års tid og yderligere hæve renten herefter, da sigtet er 1,75% ved udgangen af 2024.

Så i Norge kan de private banker altså se frem mod at få en positiv rente og så må vi jo se, om ikke det smitter af på de renter kunderne får i banken.

Som dansker er det faktisk ret interessant fordi en del af grunden til, at den Norske Centralbank sætter renten op, er for at dæmme op for den vilde udvikling på boligmarkedet.

Herhjemme har den Danske Nationalbank efterspurgt indgriben fra politisk side, da den jo netop ikke har mandat til at ændre på renten grundet fastkurspolitiken. De så gerne, at der blev dæmmet op for den vilde udvikling på boligmarkedet, men kan ikke selv gøre noget.

Det er blevet afvist fra politisk side.

Europa er passive

For os danskere forholder det sig sådan, at den Europæiske Centralbank er ret passive. De har ikke på samme måde som FED ovre i USA meldt ud, at de ser på at hæve renten i den nærmeste fremtid.

Den Danske Nationalbank følger strategien fra den Europæiske Centralbank, men ECB er vage i udmeldingerne og derfor ved vi ikke rigtig, i hvilken retning rentepilen peger i Danmark.

Det kan sagtens være, at det mest fornuftige er ikke at hæve renten, men vi ved altså ikke rigtigt, hvad de har tænkt sig at gøre.

Derfor ved vi heller ikke, hvor længe vi skal leve med de negative renter bredt set eller hvor længe, du skal betale for at have penge i banken.

Det eneste vi kan sige, er derfor, at de negative renter ser ud til at fortsætte i Danmark og vi ved ikke, hvornår de eventuelt vil høre fortiden til.

Så foreløbigt fortsætter de negative renter.

Opsummering

Renten bestemmes af centralbankerne og har en direkte effekt på de private banker, da de har penge i centralbankerne. Der er negative renter i centralbankerne og den regning sendes videre til kunderne.

Danmark har en fastkurspolitik overfor euroen og kan derfor ikke selvstændigt bestemme, hvad renten skal være.

USA melder, at de overvejer at hæve renten fra næste år. Norge er først med at hæve renten og har en plan for at nå op på 1,75% mod slutningen af 2024.

Den Europæiske Centralbank er passiv og vi ved derfor ikke, hvad de har tænkt sig at gøre. Derfor kan vi umiddelbart se frem mod fortsat negative renter i Danmark og vi ved ikke, hvornår det eventuelt vil ændre sig.

Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.