FORSTÅ AKTIEBOBLER OG HVORFOR DU ALTID SKAL VÆRE INVESTERET

Set i et historisk perspektiv har der været masser af bobler og krak. Det er snarere reglen end undtagelsen, at børsinvestorer gribes af kollektiv panik, skaber enorme bobler, for derefter at blive fanget i katastrofale krak. De globale aktiebørsmarkeder har dog altid rettet sig og sat nye rekorder efterfølgende.

Key take-aways:

• Set i et historisk perspektiv har der været masser af bobler og efterfølgende krak. Der vil fortsat opstå bobler og krak på aktiebørsmarkederne.

• At forudsige en boble er nærmest umuligt og man skal altid være investeret i markederne. Er man ude af markedet blot få børsdage, kan man risikere at miste store dele af sit langsigtede afkast på investeringerne, man ellers ville have kunnet opnå.

Tag en gratis personlig investeringsplan baseret på ETF'ere her og risiker ikke at være ude af markedet på de forkerte tidspunkter

Da tulipanløg var hippe i Holland

Selvom mange nulevende investorer kun mindes de seneste aktiekriser såsom IT-boblen mellem 2000-2002 og finanskrisen mellem 2007-2013, kan de investorer med historisk indsigt vidne om langt flere kriser.

En af historiens tidligste og nok mest omtalte boble er tulipan-boblen i Holland, der efter næsten 400 år kan synes meget fjern for nutidens investorer, men fortællingen om boblen, kan være en god belæring om hvor vilde markederne nogle gange kan være.

Tulipan-boblen i Holland startede ”efter sigende” med, at en tysk blomstersamler fik tilsendt nogle tulipanløg fra byen Konstantinopel (nu Istanbul) tilbage i 1559.
Den tyske samler plantede løgene i sin egen have, hvorefter de smukke blomster hurtigt vakte opsigt blandt den tyske overklasse. Det blev en vane for den tyske overklase, at bestille tulipanløg fra Konstantinopel og plante dem i egne haver. Herefter bredte trenden sig til Holland, hvor priserne på tulipanløg år for år steg og tulipaner blev statussymboler. Tulipanløg var gået hen og blevet særdeles hippe i Holland.
Nogle af de mest værdifulde tulipanløg var dem, der var ramt af virussen ”mosaic”. Virussen førte nemlig til, at blomsterne blev flerfarvede, hvilket gjorde dem særligt sjældne.

I 1636 var efterspørgslen på tulipanløg steget så kraftigt, at der blev indført handel med dem på aktiebørserne i flere hollandske byer. Nu var tulipanløg ikke blot et objekt for velhavende samlere, men også spekulanter og almindelige mennesker kunne investere i disse. Mange folk havde størstedelen af deres formue investeret i tulipanløg.

Da boblen næsten havde nået sit højeste niveau, kunne et enkelt tulipanløg i år 1636, byttes til 27 tons mel, 8 grise eller 4.000 liter øl.

Det gik faktisk så vidt, at en ølbrygger i den hollandske by Utrecht, valgte at bytte sit bryggeri for ”sølle” tre tulipanløg.

I februar 1637 blev markedet for tulipanløg dog grebet af kollektiv panik og markedet faldt meget drastisk – faktisk faldt markedet hele 90 % på blot tre måneder.

Da 7,4 kvadratkilometer i Tokyo var mere værd end hele Californien

En ejendomsboble fra nyere tid er også værd kort at nævne.

Japan var i årene efter anden verdenskrig præget af høj økonomisk vækst og der var en stor opsparingsrate blandt privatpersoner. Samtidig var befolkningstætheden høj og renterne lave. Disse forhold førte til stærkt stigende ejendomspriser over hele landet, men dog særligt i storbyerne.

I 1990 var arealet under Tokyo’s empiriske palads (et areal på blot 7,4 kvadratkilometer) mere værd end hele Californiens areal!
Sammenlignede man i 1991 prisen for hele Japan’s boligmarked med det amerikanske, var prisen næsten fire gange værdien af det amerikanske boligmarked.

Ejendomsboblen braste dog i start 90'erne og ejendomspriserne faldt de efterfølgende 15 år.

Kan man forudsige bobler?

Det korte svar: Nej det er nærmest umuligt, men der vil nok altid opstå nye bobler, der fører til nye krak.

I det sidste århundrede har der været ca. 10 større aktiebobler på de globale aktiebørsmarkeder. Det har dog været nærmest umuligt at forudse dem – selv investorguruen Warren Buffett holder sig fra at forsøge sig med markedstiming.
Læs mere om hvorfor du skal undgå markedstiming i blogindlægget:
Er aktiemarkedet på vej op eller ned?

Hvorfor du altid skal være investeret

Selvom finanskrisen var den værste globale aktiekrise siden krakket på Wall Street i slutningen af 1920’erne, tog det ”kun” ca. 4 år fra at henholdsvis C20-indekset og S&P-500-indekset (et indeks for de 500 største børsnoterede amerikanske virksomheder) var på laveste niveau efter krisen, til at begge indeks ramte nye rekordniveauer.
Og i dag er C20 indekset over dobbelt så højt, som det var på toppen i 2007 (før finanskrisens indtræden).
Som langsigtet investor betyder kriser altså ikke det store for ens langsigtede afkast.

Som et andet eksempel kan nævnes de tyske aktier, der til trods for den tabte verdenskrig, der ledte til en enorm genopbygning af landet, i perioden 1926-1995, genererede et gennemsnitligt årligt afkast på 5,9 %.

Som nævnt før i dette indlæg, er det ikke særligt hensigtsmæssigt, at forsøge at forudsige markedet ved at markedstime.

Nu til et andet argument for, at du skal undgå markedstimining, men altid være investeret i markedet.
Hvis du som investor var langsigtet i S&P-500-indekset i den 20-årige periode: 1994-2014 ville du gennemsnitligt generere et årligt afkast på 9,22 %.
I den 20-årige periode var de amerikanske børsmarkeder åbne samlet set i omtrent 5200 dage.
Hvis du blot ikke var investeret i de 40 bedste dage (altså de børsdage med de højeste stigninger i S&P-500-indekset) ville dit gennemsnitlige årlige afkast gå fra 9,22 % til -1,02 %..
Det er altså vigtig lærdom altid at være investeret i markederne som privatinvestor, da du ikke besidder evner til at markedstime og kan risikere at miste store dele af dit afkast ved at forsøge på det. Samtidigt er det dyrt i handelsomkostninger. Læs mere om handelsomkostningernes indvirkning på dit afkast i blogindlægget: Pas på dit spillergén ved aktiehandel.

Vil du høre om NORD.investments? Få en introduktion over telefon til NORD. Book en tid der passer dig.

Kilder:
Bøger:
Tvede, Børshandlerens Psykologi, 2012
Siegel, Stocks For The Long Run, 2011

Artikler:
(Ro, How A Few Poorly-Timed Trades Can Torpedo Two Decades Of Healthy Returns, 2014)
(Fackler, Take It From Japan: Bubbles Hurt, 2005)
(Wikipedia, Tulip breaking virus)
(Nasdaq, OMXC20)
(Yahoo Finance, S&P 500)
(Kokemuller, How Many Days Is the Stock Market Open a Year?)

Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.