Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

10.03.2023 / Læsetid: 3 min

Forbrugerrådet Tænks anbefalinger i forhold til investering

Sune Bjørn AndersenInvesteringsøkonom

Forbrugerrådet Tænk har fokus på omkostningernes indflydelse på dit investeringsafkast. Det er et godt råd! 

Om Forbrugerrådet Tænk

Hvem er Forbrugerrådet Tænk? De skriver selv:

Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation. Vi varetager vores mere end 90.000 personlige medlemmer og 28 medlemsorganisationer og forbrugergruppers interesser.

Vi arbejder for, at alle forbrugere kan foretage et trygt valg ved at styrke forbrugernes handlekraft.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Den opgave løser de ofte rigtig godt og et af deres fokuspunkter er investering.

Der er særligt to artikler, der er super interessante i denne sammenhæng. De handler om bankens investeringsrådgivning og omkostningernes vigtighed.

Bankens investeringsrådgivning

Investering vil for mange være totalt fremmed territorium. Privatøkonomi og herunder investering er ikke noget, de fleste af os lærer hjemmefra eller sågar i skolen.

Derfor virker investering som noget meget komplekst for langt de fleste, der endnu ikke har kastet sig ud i denne verden af afkast, risikoprofiler og diversificering.

Det betyder, at mange går til deres bank for at få rådgivning.

Om det skriver Tænk:

Bankens rådgivning virker gratis, fordi du ikke får en regning, når du har talt med rådgiveren. Men du betaler for rådgivningen alligevel.

Banken investerer nemlig dine penge, så banken selv tjener mest muligt på det. Og det koster dig dyrt.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Det er faktisk her, at omkostningerne kommer i spil. Jo højere omkostninger, jo lavere afkast.

Banken har det med at anbefale dig deres egne produkter og hvad værre er, de dyre af slagsen.

Hvorfor? Fordi de tjener flere penge på den måde.

Som vi skal se på lige om lidt, så er det altså ikke lige meget, hvor stort et stykke af kagen, du overlader til dem, der hjælper dig med at investere dine penge.

Derudover er der en interessekonflikt, fordi banken eller børsmægleren modtager betaling fra de investeringsforeninger, de anbefaler dig. Se her, hvad Forbrugerrådet Tænk skriver:

Kilde: Forbrugerrådet Tænk

Lad os se lidt nærmere på omkostningernes betydning.

Omkostningernes betydning for dit afkast

Omkostningerne er noget af det vigtigste for dit fremtidige afkast. Måske endda det vigtigste overhovedet.

Det er ikke ligegyldigt, hvor stor en del af kagen, du afleverer til dem, der hjælper dig med dine investeringer.

Der er stor forskel på, hvor meget af kagen, der bliver tilbage til dig, afhængigt af investeringsomkostningerne.

Her bliver vi ofte snydt som mennesker, fordi det handler om procenter og eksponentiel udvikling. Det kan vores hjerner ikke helt overskue.

Der er en gigantisk forskel i afkast på, om du betaler 0,50% eller 1,50% i omkostninger.

Det ser Forbrugerrådet Tænk også nærmere på.

Lad os lave et lille eksperiment, så du med egne øjne kan se forskellen på omkostningerne.

Vi investerer 100.000 kr., antager et gennemsnitligt årligt afkast på 6,5%, trækker omkostningerne fra og lader investeringen stå i 30 år.

Forskellen i omkostninger har en stor effekt over tid.

Efter de 30 år er investeringen med 0,5% i omkostninger vokset til 574.349 kr. imens investeringen med 1,5% i omkostninger, "kun" er vokset til 432.194 kr.

  • Det er en forskel på 142.155 kr. i afkast.

Så der er ikke tale om småpenge, når du begrænser omkostningerne.

Er du private banking kunde, er beløbet endnu højere.

Ligesom Forbrugerrådet Tænk er vores anbefaling også at fokusere på at holde omkostningerne i bund. Du kan starte med en gratis investeringsplan og lære din risikoprofil at kende.

Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.

Trustpilot rating
Trustpilot Stars

Trustpilot Logo


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.