DRØMMETEAMET DER VAR DØMT TIL SUCCES, MEN ENDTE MED AT TABE MILLIARDER

Ovenstående graf viser hvordan det gik fonden Long-Term Management Capital (LTMC). Det hele startede godt. At samle verdens allerdygtigste finansfolk, matematikere og 2 nobelpristagere, i en investeringsfond, lød nemlig som den nemmeste opskrift på succes. Historien om fonden (LTMC) endte dog langt fra lykkeligt.

KEY-TAKE AWAY:
• Investér passivt. Når selv de dygtigste finansfolk, matematikere og nobelpristagere fejler, skal du heller ikke forsøge at slå markedet ved aktive investeringsstrategier.

Klik her og tag en gratis personlig investeringsplan baseret på passive ETF'ere

The Dream Team

”… never has this much academic talent been given this much money to bet with” (Kilde: Business Week 29 august 1994.)

Holdet bag investeringsfonden, LTMC, blev af medier og investeringsfolk kaldt for intet mindre end ”drømmeteamet” – aldrig før havde så mange prominente navne være samlet i et investeringsteam.
Teamet bestod blandt andre af en af datidens vel nok bedste obligationshandlere John Meriwether, de to nobelpristagere i økonomi og professorer, Robert Merton (Harvard University) og Muron Scholes (Stanford University), og en tidligere viceformand fra den amerikanske centralbank ”Federal Reserve” David Mullins. De var alle eksperter i at outperforme passive indeks indenfor investering og derivathandel.
Udover ovennævnte prominente navne bestod teamet af et par Harvard-professorer ekstra og samtidigt nogle af verdens mest anderkendte matematikere.
LTMC var dømt til succes og syntes uovervindelige – INTET kunne gå galt.

Det hele startede godt

Investeringsfonden, der benyttede sig af diverse hedgeinstrumenter til spekulationsøjemed, blev grundlagt i 1994 og havde aktiver for intet mindre end 129 mia. dollars. Ud af de 129 mia. dollars var 124,3 mia. dog gæld og de resterende 5,7 mia. egenkapital – fonden gearede altså sine investeringer meget voldsomt – en gearing på mere end 20 gange egenkapitalens værdi!
I årene efter grundlæggelsen, kunne fondens investorer (heriblandt Kinas- og Italiens centralbanker) overhovedet ikke være utilfredse med fondens udvikling.
I 1995 og 1996 generede LTCM nemlig meget pæne afkast på henholdsvis 42,8 % og 40,8 %. De afkast var vel og mærke efter fonden havde trukket hele 27 % i administrationsomkostninger!
I 1997 fortsatte LTCM den gode stime med høje afkast.
Til trods for en større asiatisk valutakrise formåede fonden at hedge sig imod denne valutarisiko og præsterede i 1997 et afkast på 17,1 %.
De første tre år gik altså forrygende og risikoen for at tabe penge var af fondens matematikgenier beregnet til at være minimal.

Træerne vokser ikke ind i himlen

LTCM bestod altså af et team, der af mange var set som eliten indenfor den økonomiske- og matematiske verden. Men træerne vokser ikke ind i himlen og med så høj en gearing, kunne det næsten kun ende galt for LTCM før eller siden.
Det gjorde det skam også.. I september 1998 var LTCM meget tæt på en konkurs – egenkapital lød nu på kun 400 mio. dollars (set i forhold til de 5,7 mia. dollars ved start).
Det skete i kølvandet på at Rusland meddelte, at de ønskede at devaluere den Russiske Rubel (deres valuta). Udmeldingen førte til enorm volatilitet på de amerikanske og europæiske aktiemarkeder, der faldt op mod 35 %.
LTCM havde som nævnt gearet deres investeringer betydeligt og det uventede fald på aktiemarkederne var derfor lige ved at give fonden det endelige konkursstød.

Warren Buffet tilbød i efteråret 1998 sammen med to andre investorer at købe stumperne af LTCM, men det ville dog samtidigt betyde en fyring af medstifteren John Meriwther. Desuden lød deres tilbud ”kun” på 5 % af hvad stifterne selv i sin tid havde indskudt i fonden. LTCM takkede nej til Buffet’s tilbud og dagen efter blev fonden så reddet af Federal Reserve (i fælleskab med 14 andre banker). Man kunne simpelthen ikke lade fonden gå konkurs, da det efter deres vurdering ville have store økonomiske konsekvenser for hele finanssektoren og ikke mindst verdensøkonomien.
De oprindelige partnere i LTCM endte med at beholde 10 % af fondens andele – LTCM blev efter opkøbet langsomt, men sikkert afviklet.

Den daværende chef for Federal Reserve i New York-afdelingen, William McDonough, udtalte at successen i LTCM steg dem til hovedet og at de blev alt for skråsikre på den beregnede minimale risiko ved fondens investeringer.

Som privatinvestor skal du heller ikke forsøge at slå markedet

Hvad bør man så som privatinvestor lære af historien om LTCM?

For det første bør man være varsom med at geare sine investeringer, medmindre man har usædvanlig god erfaring og dermed kender ricisierne ved gearing.
Derudover skal man vælge at følge en passiv investeringsstrategi, fordi selv når de dygtigste finansfolk, matematikere og nobelpristagere fejler at aktive investeringsstrategier, skal du heller ikke forsøge at slå markedet!

Det er næsten umuligt på egen hånd at have succes med aktieudvælgelse og markedstiming. Man taber simpelthen til passive indeksfonde, såsom ETF'ere - både hvad angår risikospredning og afkast. Læs eventuelt mere om hvorfor man ikke skal forsøge at slå markedet i følgende blogindlæg:
Pas på dit spillergén ved aktiehandel, Udvægelse af aktier virker ikke & Er aktiemarkedet på vej op eller ned?
Alternativt er det at investere indirekte via aktivt forvaltet investeringsforeninger heller ikke til at foretrække.
Selv dyrt betalte porteføljemanagers taber i gennemsnit til deres benchmark. Se bl.a. performanceanalysen af danske aktive aktiefonde, foretaget af investeringsdirektør, Teis Knuthsen (Saxo Bank). Flertallet af de danske aktive aktiefonde formår ikke at slå deres benchmark efter omkostninger er medregnet..

Vil du høre om NORD.investments? Få en introduktion over telefon til NORD. Book en tid der passer dig.

Kilder:

Artikler:
(Amadeo, What Was the Long-Term Capital Management Hedge Fund Crisis?, 2017)
(Møller, Verdens vildeste kasino, 1998)