Del den her:
Få en investeringsplan
Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.
Investeringsplan30.03.2020 / Læsetid: 4 min
RATEPENSION: INVESTERING AF DIN RATEPENSION
En ratepension kan være en rigtig god pensionsform, hvis du gerne vil øge din pensionsopsparing. Der er dog flere ting, du skal være opmærksom på når du vælger at investere din ratepension.
(Opdateret d. 28/12/2022).
Hovedpointer:
- Du får fradrag for indbetalinger på din ratepension.
- Opsparingen udbetales i rater fra pensionstidspunktet over en selvvalgt periode på 10 til 30 år.
- Du kan med fordel vækste din pensionsformue ved at investere din ratepension.
Vi har skrevet en kort artikel om reglerne for ratepension – og generelt om, hvordan du får det største udbytte af din pensionsopsparing.
Hvad er en ratepension?
En ratepension er en privat pensionsopsparing og er én blandt flere forskellige pensionsformer, der også tæller kapitalpension og aldersopsparing. Ratepensionen bliver udbetalt i månedlige rater fra din pensionsudbetalingsalder. Ratepensionen skal ses som et supplement til din folkepension og/eller arbejdsmarkedspension.
Du bestemmer selv længden på perioden, hvori din ratepension skal udbetales. Den skal dog udbetales over mindst 10 og højst 30 år. Jo længere perioden er, desto mindre vil den månedlige udbetaling være.
En ratepension kan oprettes af dig selv eller via din arbejdsgiver. I begge tilfælde kan du få fuldt skattefradrag for indbetalingen i din personlige indkomstskat.
Den helt store fordel ved at investere din ratepension er, at du i modsætning til et pensionsdepot med frie midler, opnår en lavere skattebetaling, fordi du får fradrag for indbetalingerne.
Vil du vide mere om, hvordan du kan investere din pensionsopsparing, så læs blogindlægget Sådan får du mest ud af din pensionsopsparing.
Skat på ratepension - hvilke regler gælder?
Enhver kan oprette en ratepension. Pensionsordningen egner sig både til personer, der betaler topskat eller blot ønsker at investere deres pensionsopsparing. Du kan nemlig indbetale en del af din indkomst direkte på din ratepension. Dermed undgår du at betale topskat af den del af din indkomst, du indsætter på pensionen. I stedet får du faktisk et fradrag for indbetalinger til din pensionsopsparing.
Mens din formue vokser, skal du betale skat på 15,3 % af selve afkastet. Men indkomstskat skal du først betale når du skal have beløbet udbetalt.
-
Alle indbetalinger er fradragsberettigede op til den årlige indbetalingsgrænse.
-
Du skal betale skat på 15,3 % af det løbende afkast på årlig basis.
-
Du skal betale personlig indkomstskat af udbetalingerne.
Ratepensionen kan derfor være et attraktivt valg, hvis du i dag betaler topskat, fordi du først betaler indkomstskat i din pensionsudbetalingsalder samt får fradrag for indbetalinger mens du er på arbejdsmarkedet.
Fradrag på ratepension
I 2023 kan du få fradrag på indbetalinger op til 60.900 kr. på en ratepension.
- Der er et årligt maksimum for, hvad du kan indbetale uden at skulle betale skat af beløbet. Grænsen for indbetaling justeres fra år til år. Ifølge Skatteministeriet er grænsen i eksempelvis år 2023 på 60.900 kr., hvis du vil opnå fuldt skattefradrag.
Andre regler
Der er dog en række andre regler, som du bør kende til, hvis du overvejer at starte en ratepension:
-
Ratepension kan oprettes af dig eller gennem din arbejdsgiver.
-
Den kan oprettes indtil 20 år efter, du har nået din pensionsudbetalingsalder.
-
Pensionen udbetales i faste rater – du kan ikke ændre beløbsstørrelserne.
-
Udbetalingsperioden skal være på mindst 10 år og højst 30 år.
-
I tilfælde af at du dør, så vil opsparingen blive udbetalt til dine begunstigede, som du har valgt.
-
Du kan frit investere din ratepension – men du kan højst investere 20 % i enkelte værdipapirer. Der findes dog en bagatelgrænse. Grænsen er på 52.600 kr., som du kan investere i et enkelt værdipapir, selvom du overskrider 20 %-reglen.
Sådan får du en udbytterig investering på din ratepension
Du bestemmer helt selv, hvordan du vælger at investere dine ratepensionsmidler. Også selvom pensionen skulle være blevet oprettet af din arbejdsgiver.
Når du investerer din pensionsopsparing, skal du dog være opmærksom på et par ting.
1. Ekstra skattefradrag, når der er mindre end 15 år til din folkepensionsalder
I 2018 indførte staten et ekstra skattefradrag på indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger, såsom ratepensionen. Det betyder, at du kan indbetale mere til din ratepension, og derfor have et endnu større beløb at investere via pensionsordningen.
Dette ekstra fradrag dækker alle indskud på op til 77.900 kr. i 2023, ifølge SKAT.
Hvis du har mindre end 15 år til din folkepensionsalder, vil du fra 2023 kunne få et ekstra fradrag på 32 %, som trækkes fra din skattepligtige indkomst, hvis du indbetaler beløbet til din ratepension.
Har du mere end 15 år til din pensionsudbetalingsalder, får du ekstra fradrag på 12 % op til de 74.700 kr.
2. Loft på 20% på investering i enkelte aktier
Der er en øvre grænse på 20 %, når du ønsker at investere din pensionsopsparing i et enkelt aktieselskab. Loftet træder dog først i kraft, hvis værdien på aktien overstiger 54.500 kr., som er den gældende sats i 2022. Du kan se de aktuelle satser for opfyldningsfradraget hos SKAT.
**Loftet eksisterer for at beskytte din pensionsopsparing** mod de meget store udsving og risici, der ofte er ved investering i enkeltaktier. Hvis du eksempelvis investerede 80 % af din opsparing i én enkelt virksomhed, der sidenhen går konkurs, så ville du potentielt set kunne mistestørstedelen af din ratepension.
Selvom du ikke rammer loftet, kan det stadig være en god idé jævnligt at gennemgå dine investeringer og rebalancere din portefølje.
Investér gennem NORD.investments
Hos NORD.investments får du en stor spredning på dine værdipapirer gennem investering i ETF'er. Gennem ETF'er investerer du i tusindvis af forskellige værdipapirer. Skriv en mail med "pension interesse" til hello@nord.investments og bliv kontaktet, når NORD.investments tilbyder pension.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.
Relateret blogindlæg
Dine investeringer i en app
NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.
Sæt din investering på autopilot
- Med lave omkostninger og fantastisk support
Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.
Start her