Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

07.02.2022 / Læsetid: 5 min

Bliver du også bekymret, når aktiemarkederne falder?

SuneInvesteringsøkonom

Markedet falder og panikken breder sig. Det oplever alle investorer på et tidspunkt. Men hvad skal du gøre? Få svaret her. 

Vi starter ud med at sætte scenen for et markedsfald.

Markedet falder

Forestil dig en grå og trist mandag morgen. Jeg er med på, at det ikke just er noget, der får humøret op. Det er lidt en øv-start på ugen.

Så er scenen sat.

I din frokostpause finder du vanligt telefonen frem og tjekker lige, hvordan det går med aktierne. Det var jo positivt i fredags, så mon ikke det også er det i dag. Det kan tilmed hjælpe lidt på humøret på denne ellers grå og triste mandag.

Skærmen viser et fald på -2%.

Hvad betyder det? Skal du sælge, inden markedet falder mere? Skal du købe ind? Hvad, hvis faldet henover en uge er på -10%?

Angsten tager fat og måske breder panikken sig også.

Lad os se på, hvad du ikke skal gøre.

Det skal du ikke gøre

Det vigtigste er ikke at gå i panik. Panik er enhver investors største fjende. Panik gør, at vi træffer irrationelle og dumme valg, hurtigt. Det er ikke så godt. Panik er gift for din portefølje.

Ligesom høje omkostninger også er det.

Det leder os naturligt videre til spørgsmålet om, hvorvidt du skal sælge. Svaret er nej. Med visse forbehold.

Aktiemarkedet er et af de mest frie markeder i verden. Aktier købes og sælges hvert sekund, så prisdannelsen sker ofte og markedet kan relativt hurtigt reagere på nyheder. Alt det betyder, at der er tale om et ret effektivt marked. Et marked der afspejler værdi efficient.

Betyder det, at alle priser til alle tider er korrekte og derfor ikke pludseligt kan ændre sig dramatisk? Nej. Men det betyder, at vi kommer ret tæt på så korrekt en prissætning som muligt.

Når først markedet er faldet og du aflæser minusprocenter på dine investeringer, så er faldet sket. Kan det falde mere? Ja. Kan det stige? Ja.

Uanset, hvor meget tid du bruger, er det ikke muligt at forudse, hvordan aktiemarkedet reagerer efter et fald.

Du er ikke mere i stand til at afgøre, hvad retningen for markedet eller den enkelte aktie er, når faldet er sket.  

Du reagerer bare lidt voldsommere på at opleve fald, end du gør på at opleve stigninger.

Det kaldes for tabsaversion.

Så du skal ikke gå i panik og du skal ikke sælge, fordi du tror på, at du kan time markedet. Men, hvad skal du så gøre?

Gør dette i stedet

Det bedste du kan gøre, hvis ikke du står overfor at skulle investere yderligere, er at gøre ingenting.

Det lyder simpelt, hvilket det jo i grunden også er, men det er meget svært for mange.

Vi mennesker har en tendens til gerne at ville handle. Vi er nødt til at gøre et eller andet, føler vi. Bare tænk over, hvor ofte vi hylder nogle, fordi de gjorde noget. Ikke fordi det var godt, men bare fordi nogle gjorde noget. Som mennesker har vi enormt svært ved at acceptere, når der sker noget, hvor vi intet kan gøre. Vi er ikke så gode til at acceptere magtesløshed.

Netop derfor er det så utroligt svært for mange investorer at acceptere, at de ikke skal eller kan gøre noget. Du kan faktisk heller ikke kontrollere, hvad du får i afkast. Du kan derimod kontrollere din risiko, hvilket vi vender tilbage til.

De seneste par år har der været skrevet en del i medierne om, hvordan vi kollektivt set skal blive bedre til at sige "pyt". Det gælder også investering.

Faldt markedet 2%? Pyt.

Gør ingenting og overvej at lade være med at tjekke til investeringen og markederne så ofte.

Medmindre, at du har ekstra krudt på lommen.

Investér ekstra

For der er faktisk noget, du kan gøre, når markedet falder og nogle af investorerne udviser tegn på panik.

Du kan investere ekstra og købe fra dem der løber mod døren og væk fra markedet.

Er du typen, der opfatter røde tal på aktiemarkedet som tilbud, så er dette en mulighed for dig.

Det er her, at Warren Buffets berømte råd stammer fra.

Warren Buffet råder os til at udnytte andre investorers frygt, når aktiemarkederne falder.

Men det kræver jo altså, at du har penge stående til investering og alt andet lige, har de jo så ikke været ude at arbejde tidligere.

Det gælder stadigvæk, at penge i markedet slår det at time markedet.

Men, der er mange, der går lidt i panik og det er faktisk muligt at gøre noget ved, inden de røde tal viser sig på markedet. Noget der unægteligt vil ske i løbet af din tid som investor.

Alt investering bør starte med en risikoprofil

Mange nye investorer starter ud med at åbne en konto og købe lidt tilfældige enkeltaktier. Det betyder, at de har en enormt stor risiko i deres investeringer. Kun at have aktier er trods alt for stor en risiko for de fleste og med ganske få aktier i porteføljen, er risikoen uforholdsmæssigt stor.

Det er derfor, at det er lidt vildt, at de danske investorer i gennemsnit kun har 2 aktier i porteføljen og at det kun gælder danske aktier for 2/3 af dem. Se "Turning Local” fra oktober 2016, udarbejdet af professor ved CBS Jesper Rangvid, Bjarne Florentsen, Ulf Nielsson og Peter Raahauge.

Danskerne er ikke gode til risikospredning.

Det går galt, fordi de ikke er startet med at afdække deres risikoprofil.

Når du får en gratis investeringsplan hos NORD.investments, bliver du stillet en række spørgsmål, der har til formål at afdække netop din risikoprofil. Risikoprofilen dannes på baggrund af tre overordnede dele:

  • Tidshorisont
  • Risikotolerance
  • Risikoevne

Disse er alle med til at definere dig og din risikoprofil. Din opgave som investor er derefter, hvordan du så i praksis investerer, så du matcher dine faktiske investeringer og porteføljen som helhed med din risikoprofil.

Er investering helt nyt for dig? Se vores indlæg om investering for begyndere.

Det er de færreste, der er helt i stand til det på egen hånd. Det forklarer meget godt, hvorfor de kommer galt afsted, når markedet falder og den ekstra høje risiko i deres portefølje viser sig. De skulle nok i virkeligheden have haft mindre risiko i deres investeringer.

Hvordan ser din risikoprofil ud? Find ud af det med en gratis investeringsplan.

Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.