Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

05.01.2023 / Læsetid: 4 min

Året der gik hos NORD.investments 2022

SuneInvesteringsøkonom

Lad os se lidt på året der gik 2022 hos NORD.investments og som investorer generelt.

Vi starter ud med de nye ansigter på kontoret her ved slutningen af året.

Nye ansigter på kontoret

I 2022 har vi sagt goddag til 3 nye ansigter på kontoret.

  • Mads Frost Lauersen, Chief Marketing Officer
  • Lauritz Hilsøe, Senior Frontend Developer
  • Frederik Damm Strandhøj, Investment Consultant

Alle tre er i fuld gang med at bidrage til NORD.investments indenfor tre meget forskellige områder.

Vi har også indledt et spændende nyt samarbejde.

Samarbejde med Aiia

Vi har indledt et samarbejde med Aiia, der gør det nemmere for dig som kunde at overføre penge til din konto, når du ønsker at investere yderligere.

Se hvordan i vores FAQ.

Du kan naturligvis stadig lave en standard overførsel fra din bankkonto.

Vi videreudvikler hele tiden på produktet, for at kunne gøre det så nemt som muligt at være kunde hos NORD.investments.

Apropos kunderne.

Vi krydsede 7.000 kunder

I 2022 krydsede vi en flot milepæl på 7.000 kunder.

Vores Trustpilot viser stadig 4,9 stjerner ud 5,0 mulige, så det er oven i købet 7.000 meget tilfredse kunder.

Vi er stolte over, at så mange danskere sætter deres lid til os og betror os med deres hårdt tjente sparepenge.

Tillid er det absolut vigtigste, når det gælder at få andre til at forvalte ens formue og derfor er vi glade for, at så mange nye kunder kommer til på baggrund af anbefalinger fra venner og familie.

Apropos penge, så rundede vi også et andet flot mål i løbet af 2022.

Vi rundede 2.000.000.000 i AUM

Vi rundede 2 milliarder kr. i AUM, penge under forvaltning.

Det ser lidt vildere ud, når vi skriver tallet i dets fulde længde, 2.000.000.000 kr.

Nuvel, tallet faldt ganske vist lidt i løbet af året, da 2022 var et hårdt år for investorer.

Vi havde dog et brutto-inflow på lidt over 572 millioner kr. i 2022, så danskerne har ikke været helt skræmt fra at investere på trods af markedets gang.

Aktiemarkedet i 2022

Aktiemarkederne havde det hårdt i 2022. I løbet af sommeren så det ud til, at markederne gik den rigtige vej, men ak, det var blot et bear market rally.

Der har været mange historier igennem året, men vi må nok indrømme, at inflation er det, der har fyldt mest.

Vi har ikke set lignende inflation siden starten af firserne, så mange danskere har slet ikke stiftet bekendtskab med den udfordring tidligere.

Kigger vi på verden set igennem aktier, i form af indekset MSCI ACWI, har det udviklet sig som en Tour De France etape med mange nedkørsler.

Afkastet for det toneangivende verdensindeks, MSCI ACWI, har ikke været prængende i 2022.

Selve indekset endte i et minus på 20%, så det har ikke været et godt aktieår.

Skal vi lige runde den positive vinkel også, så er det sådan, at jo lavere aktiemarkedet er, jo højere er det forventede fremtidige afkast.

Så om ikke andet er en god krise på aktiemarkedet en glimrende mulighed for at investere.

Vi kan også lige tage et kig på, hvordan aktiemarkedet så har udviklet sig de sidste 10 år, så vi lige får konteksten med.

Afkastet for det toneangivende verdensindeks, MSCI ACWI, har været rigtig fint de sidste 10 år.

Så ser det hele pludseligt anderledes ud.

Du kan se mere til det samlede afkast på afkastsiden.

Obligationsmarkedet i 2022

Normalt er det sådan, at når aktierne falder, så stiger obligationerne.

Sådan groft sagt.

Men 2022 skulle åbenbart være året, hvor undtagelsen bekræfter reglen.

Det var ikke blot aktierne, der tog en tur sydover, det samme gjorde obligationerne.

Med de kraftigst stigende renter i mands minde dykkede kursen på de fleste obligationer, hvilket betyder et tab på den korte bane for investorerne.

Den positive vinkel i den her sammenhæng? Det forventede fremtidige afkast på obligationer er ligeledes steget.

Ikke dårligt, hvis du er en langsigtet investor.

Vi håber, at du er kommet godt ind i det nye år. Vi ser frem til et 2023, der forhåbentligt tager sig lidt bedre ud for investorer, end 2022 gjorde det.

Er du ikke kommet i gang med dine investeringer hos NORD.investments endnu? Så start med en gratis investeringsplan.

Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.

Trustpilot rating
Trustpilot Stars

Trustpilot Logo


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.