Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

17.08.2021 / Læsetid: 5 min

Aldersopsparing - et godt supplement til din pension

SuneInvesteringsøkonom

En aldersopsparing er en bestemt type pensionsordning, der fungerer rigtig godt som et supplement til din ratepension.

Hovedpointer

  • Du må maksimalt indbetale 8.800 kr. (2023) på en aldersopsaring om året.
  • En aldersopsparing kan udbetales på én gang.
  • En aldersopsparing er et godt supplement til dine øvrige pensioner.

Begrænset indbetaling

På en pension af typen aldersopsparing er der en maksimal grænse for, hvor meget du må indbetale om året.

Tidligere var grænsen noget højere, men aldersopsparingen har ikke været så populær rent politisk og mulighederne er derfor blevet nedtonet en del de sidste år.

Grænsen er anderledes, hvis der ikke er så lang tid til, at du rent faktisk går på pension. Når du har max 7 år til din folkepensionsalder, kan du indbetale 56.900 kr. i 2023.

Cash Money
Der er en begrænsning på, hvor meget du må indbetale til en aldersopsparing.

Bedløbsgrænserne forventes at blive revideret en smule hvert år.

Det er selvfølgelig ikke alverden, så din aldersopsparing kan nok ikke stå alene, som din eneste form for pensionsopsparing, men den kan være et rigtig godt supplement, da den adskiller sig væsentligt fra både ratepension og livrente.

Netop fordi loftet i pensionsøjemed er relativt lavt, giver det mening for mange at indbetale til aldersopsparingen i starten af året, så beløbsgrænsen opfyldes før indbetalingerne til eksempelvis din ratepension.

Lad os starte med at se på den mest åbenlyse grund, udbetalingen.

Èn stor udbetaling

Når det kommer til udbetaling bliver både en ratepension og livrente udbetalt månedligt.

Det ligger lidt i ordet, at en ratepension udbetales i rater.

En aldersopsparing kan derimod udbetales på én gang.

Shane with a fan of American one hundred dollar bills.
En aldersopsparing kan udbetales på én gang.

Det er en væsentlig forskel og gør, at aldersopsparingen kan være et rigtig godt supplement som led i en samlet pensionsstrategi. Det ser vi på lige om lidt.

Lad os prøve at lave et lille eksempel på, hvor mange penge det kan blive til.

Eksempel på en aldersopsparing

Vi antager, at du starter ud med en aldersopsparing på 30.000 kr. som du gerne vil have flyttet til NORD.

Du vælger en risikoprofil i den høje ende og efter skat antager vi, at investeringerne udvikler sig med 6% om året i 30 år.

Det er bestemt ikke noget urealistisk scenarie, så det giver god mening, at gå ud fra.

Hvert år indbetaler du de 5.500 kr. du må investere yderligere. (Vi komplicerer ikke udregningen ved at antage en stigning i beløbet.)

Det mest realistiske er, at beløbsgrænsen vil stige over tid, men det er ikke muligt for os at antage med nogen nævneværdig præcision, hvordan grænsen vil udvikle sig.

Hvor meget tror du, at det kan nå at blive til? Gæt inden du scroller forbi billedet.

En aldersopsparing kan nå at blive til mange penge inden pensionsalderen.

Svaret er 620.000 kr.

Var det mere eller mindre, end du havde troet?

De penge kan du få meget sjov for i det, der populært kaldes for den 3. alder.

Lad os derfor se på, hvorfor en aldersopsparing er et godt supplement.

Et godt supplement

En god ratepension krydret med en aldersopsparing er en rigtig god kombination.

Hvor de andre pensionstyper skal være med til at sørge for dagen og vejen i mange år, er mulighederne nogle helt andre med en aldersopsparing.

Husk, at du kan indbetale til din ratepension og undgå topskat.

Er du stadig ved godt helbred og godt mod når du går på pension, er det sikkert ikke noget problem at finde på nogle drømme, der kan udleves ved at få en stor pose penge i hånden.

Aldersopsparingen kan bruges til at opnå mange drømme tidligt i livet som pensionist.

Mange pensionister vælger at udleve mange af de store rejsedrømme i starten af deres pensionisttilværelse og det kan aldersopsparingen hjælpe med, da pengene netop kan udbetales med det samme, du går på pension.

Netop fordi den kan udbetales på én gang, giver det nogle helt andre muligheder, end de mere klassiske pensionstyper.

Det skulle være muligt at få mange dejlige rejser for 600.000 kr.

Så gælder det bare for dig at slippe fantasien løs.

Skatten på aldersopsparing

Lige netop når det kommer til pensioner, er det med skat ikke så kompliceret i Danmark.

En aldersopsparing beskattes efter PAL-princippet, ligesom det er tilfældet med din ratepension, livrente eller kapitalpension.

Sagt på en anden måde, alle pensionstyper i Danmark beskattes ens.

Vi er med på, at skat kan være enormt komplekst, men lige med pension er det til at overskue.

Walkarounds in Amsterdam.
Skatten på pension er ikke så kompleks som med mange andre investeringer.

Det betyder 15.3% i lagerbeskatning hvert år, som trækkes fra pensionsdepotet i midten af januar.

Lagerbeskatning er en skat på en urealiseret gevinst og derfor af det afkast der måtte have været på investeringen det pågældende år.

Er dit afkast i 2021 på 100 kr. skal du betale 15,3 kr. i skat det år.

Det skulle være til at overskue.

Flyt din aldersopsparing til NORD

Hos NORD har vi et minimumsindskud på 10.000 kr. Det gør, at vi ikke kan tilbyde dig at oprette en ny aldersopsparing hos os.

Men vi kan tilbyde dig, at du kan flytte din aldersopsparing, hvis du allerede har en andetsteds.

Hos NORD starter du med at lave en gratis investeringsplan, hvilket vores investeringsrobot hjælper dig med.

Derfra skal vi nok guide dig igennem, hvordan du kan flytte din aldersopsparing og få den investeret i nogle omkostningslette indeksfonde af typen ETF'er, så din investering kan vokse sig så stor som muligt og du kan få mest ud af den, når du engang når til pensionen.

Jo tidligere du kommer i gang, jo mere tid giver du aldersopsparingen at udvikle sig i. Det betyder også muligheden for at udleve flere drømme for dig og dine nærmeste.

Husk, at du også kan booke en introduktion til NORD.investments eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 mellem kl. 9:00 - 17:00, hvis du skulle have nogle spørgsmål.

Trustpilot rating
Trustpilot Stars

Trustpilot Logo


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.

Sæt din investering på autopilot

- Med lave omkostninger og fantastisk support

Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.

Start her
Anders
Vil du have personlig vejledning?
Vil du have personlig vejledning?
Ring på +45 7196 9628
Vi tager telefonen i gns. efter 14 sekunder.