Del den her:

Få en investeringsplan

Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.

Investeringsplan

18.03.2021 / Læsetid: 12 min

AKTIER: SÅDAN KOMMER DU I GANG MED INVESTERING I AKTIER

Hans-Christian HelboePortfolio manager

New York Stock Exchange - Wall Street

Aktier

Udstedelse af aktier er et fantastisk redskab for virksomheder til at rejse kapital og for investorer til at få del i virksomheders værdiskabelse.
Aktier er et must i enhver investeringsportefølje.

I dette indlæg vil du helt konkret blive klogere på, hvad aktier er, hvor og hvordan de handles samt hvorfor en passiv investeringsstrategi, er den nemmeste vej til at investere i aktier.

Vi skal se lidt tilbage i historien og vi får endda besøg af en navnkundig konge samt en hollandsk svindler.

Vi kommer omkring følgende emner i dette indlæg:

  1. Hvad er en aktie?
  2. Hvordan tjener man penge som aktionær?
  3. Aktiens historie
  4. Den allerførste danske aktie
  5. Formålet med aktieselskaber
  6. Formålet med børsen
  7. Digitaliseringen af aktiemarkedet
  8. Aktieindeks
  9. Hvad kan aktieindeks benyttes til
  10. Passive- og aktive investeringsstrategier
  11. Køb én fond og bliv medejer i tusindvis af forskellige aktier
  12. Aktive- og passive fonde
  13. Passiv investering i aktier via NORD

Hvad er en aktie?

Med en aktie ejer man en andel af en virksomhed. Ejer du aktier i en virksomhed, er du altså medejer af den pågældende virksomhed.

  • Det er også det, der kaldes for at være aktionær.

Som aktionær har du ret til dele af den værdi virksomheden skaber. Det vender vi lige tilbage til.

Virksomheder der karakteriseres som aktieselskaber, kan enten være unoterede- eller børsnoterede aktieselskaber. Er en given virksomhed unoteret, så er der tale om en privat virksomhed, hvor aktierne altså ikke er frit tilgængelige for handel på børsen. Er virksomheden ikke børsnoteret, kan aktierne kun handles uden om børsen. Et eksempel, er når løverne i DR’s “Løvens Hule” køber sig ind i virksomheder.

Er virksomheden derimod børsnoteret, kan aktierne handles frit på den børs, hvor virksomheden er noteret.

I “gamle dage” foregik handel med aktier på en fysisk børs og aktierne var faktisk repræsenteret ved fysiske papirer.

Ja, faktisk er det lidt misvisende at kalde det “gamle dage”, for vi skal ikke så mange år tilbage, før det stadig var almindeligt for folk at råbe og skrige købs- og salgsordrer, ligesom du sikkert har set det i utallige film.

Handel med aktier på New York’s fondsbørs.

Hvordan tjener man penge som aktionær?

Som aktionær i en virksomhed er der grundlæggende to måder, hvorpå du kan tjene penge.

Det er ved henholdsvis:

  • Værdistigninger
  • Udbytter

Da aktierne i virksomheden handles på en børs og prissætningen af aktierne her er fri, så kan du altså tjene penge på aktier ved at købe dem til én pris og sælge dem for mere end du betalte. Du har dermed tjent penge på selve værdistigningen.

Den anden måde at tjene penge på aktier er via udbytter. Mange børsnoterede virksomheder vælger løbende at udbetale udbytter til deres ejere, aktionærerne. Det sker ofte i år, hvor virksomheden har haft overskud - så deler de praktisk set ud af en del af overskuddet til aktionærer.

Her kan der være stor forskel, både hvad angår størrelsen og hyppigheden af udbytterne. I nogle dele af verden er der tradition for, at udbytte udbetales flere gange årligt, men i Danmark sker det oftest én gang om året (i foråret).

Aktiens historie

Aktier som vi kender dem i dag, opstod i starten af 1600-tallet og indvarslede en eksplosion i handel på verdensplan.

Det gælder eksempelvis det famøse engelske “East India Company” og det ikke mindre kendte “Dutch East India Company”.

I 1602 blev aktier i “Dutch East India Company” mulige at handle på børsen i Amsterdam.

Aktier handles på børsen i Amsterdam

Hermed fandtes der et reelt og formelt marked for køb og salg af aktier i en virksomhed - det voksede sig til at blive verdens første multinationale selskab.

I virksomhedens storhedstid besad de en hær på 10.000 soldater og havde en enorm magt. Det er lidt det samme som det vi i dag, hvor få store tech-selskaber sidder med en enorm magt, som rækker langt ud over landegrænserne for dér, hvor de er opstået. Det er altså ikke noget nyt fænomen.

Tillige har aktier alle dage været en volatil affære. Det betyder, at kursen på aktier bevæger sig som bølger på havet. Nogle gange op og andre gange ned.

Se eksempelvis kursen på “Dutch East India Company” over virksomhedens små 200 års levetid.

Aktiekursen på verdens først multinationale selskab “Dutch East India Company”.

Den allerførste danske aktie

Kong Christian IV er vel nok vores mest berømte konge og her spiller han igen en rolle. Det er simpelthen ham, der i 1616 etablerede det første danske aktieselskab under navnet Dansk Ostindisk Kompagni.

Det krævede mange penge, at foretage de risikable handelsrejser til Østen, men afkastet var potentielt set også enormt for investorerne.

  • De idéelle omstændigheder for at rejse kapital gennem et aktieselskab.

En del af eventyret om den første danske aktie er også kolonien Trankebar og dermed Danmarks indtog på verdensscenen som kolonimagt.

Kong Christian IV stod bag den første danske aktie

Historien om den første danske aktie ender desværre ikke lykkeligt. En hollandsk storsvindler ved navn Marcelis de Boshouwer solgte drømmen om eneret på handel med kejseren af Ceylon (det land som vi i dag kender som Sri Lanka).

Det var simpelthen det, der gjorde, at den første danske aktie overhovedet så dagens lys. Der var bare ikke nogen kejser.

  • Baggrunden for Danmarks første aktieselskab var både svindel og humbug.

En fascinerende historie, som du kan læse mere om her:
Historien om den første danske aktie

Det bringer os videre til hvad formålet med at stifte et aktieselskab så er?

Formålet med aktieselskaber

At etablere et aktieselskab en grundlæggende set en måde for selskabet at rejse kapital på - altså en måde at skaffe penge til en virksomhed. I stedet for, at én person/en mindre kreds af personer skal komme med alle pengene, åbnes der op for at flere mennesker kan få del i den rigdom virksomheden fremover kan skabe.

Kapitalen gør det muligt som selskab at vækste og skabe arbejdspladser. Det er også en måde for menigmand, at få sin andel i den profit, virksomheden skaber.

Det var sandt dengang i 1600-tallet og det er sandt i dag.

Det er på den måde et udtryk for en demokratisering af adgangen til den øgede velstand samfundet skaber over tid.

  • Det må siges at være en win-win situation.

Formålet med børsen

Det er svært at adskille aktier fra den givne børs, de handles på. Børsen spiller nemlig en meget vigtig rolle, når det kommer til det at handle aktier.

Det åbenlyse er naturligvis, at det skaber et sted, hvor handel kan foregå. Det letter adgangen til at købe og sælge aktier.

Det gør sig både gældende i den digitale tidsalder, som vi ser på om lidt, men det var også gældende for den tid, hvor handel på børsen krævede, at du mødte personligt op.

Handel med aktier på børsen

Børsen hjælper endvidere også med til at sikre en bedre (og mere præcis) prisdannelse. Hvis handel med aktier foregår ét sted, er det nemmere for købere og sælgere at se og fornemme, hvad andre mener en aktie i en bestemt virksomhed er værd. De begynder at skæve til hinanden, når der skal foretages et køb eller et salg og det sikrer en mere nøjagtig prisdannelse.

Et tredje formål er at sikre en virksomhed muligheden for at rejse kapital - altså det som vi også kort har været inde på tidligere. Hvis der findes ét sted, børsen, hvor potentielle investorer med penge flokkes, så er det et oplagt sted at søge finansiering til ens forretningsidé.

På engelsk hedder det en “Initial Public Offering, IPO”, og på dansk slet og ret en børsnotering, når en virksomhed gør det muligt at købe og sælge aktier i virksomheden.

  • Børsens formål er derfor hovedsageligt, at forene købere og sælgere, sikre en bedre prisdannelse på de aktier der handles samt at gøre det muligt at rejse kapital til en virksomhed.

Den mest berømte børs i verden er uden tvivl, New York Stock Exchange “NYSE”, der ligger på Wall Street i New York. Adressen er faktisk lidt sjov, for tilbage til tiden i 1600-tallet, hvor New York hed New Amsterdam og var hollandsk, gik der en mur, dér hvor Wall Street i dag er. Det er grunden til, at gaden fik det navn.

Wall Street er lig med aktier

Digitaliseringen af aktiemarkedet

Med digitaliseringen af aktiemarkedet på børserne, er det blevet muligt at investere i virksomheder fra hele verden hjemme fra stuen af.

Du kan altså nu med din smartphone i hånden, bestemme dig for, hvilken pris du er villig til at give, for at blive medejer af det nyeste og hotteste tech-selskab fra Silicon Valley.

Køb aktier fra din smartphone

Det kan virke helt utroligt, men grundlæggende er det for så vidt det samme, der skete tilbage i 1602 på børsen i Amsterdam. At aktiemarkedet sidenhen er blevet meget mere demokratiseret, giver mulighed for at langt flere mennesker kan være med.

Digitaliseringen åbner op for en række muligheder. Der handles i moderne tid på børserne som aldrig før.

  • Flere handler generelt aktier
  • Aktierne handles hyppigere

Det gør både prissætningen af aktier skarpere og det giver en øget likviditet på markedet. Det godt for dig som privatinvestor, da det øger sandsynligheden for, at du køber aktierne til den rigtige pris, og dermed ikke bliver snydt.

Aktieindeks

Når det kommer til aktier, så er de udstedt overalt i verden og inden for alle tænkelige brancher. Der kan både være tale om små-, mellemstore- såvel som store virksomheder. Aktieselskaberne tilbyder vidt forskellige produkter/services.

Vi mennesker er glade for at kunne putte ting i kasser og her har aktiemarkedet ikke undsluppet vores trang til at sortere og filtrere.

Således findes der yderligere et hav af forskellige indeks. Indeks er en måde at inddele forskellige aktier på.

  • Verdens første aktieindeks så dagens lys d. 3. juli 1884 og hed the Dow Jones Transportation Index.

Indekset bestod af 11 forskellige aktier inden for transportsektoren, hvoraf de 9 var deciderede jernbaneselskaber.

Aktieindekset Dow Jones Transportation Index

11 års tid efter, i 1895, blev endnu et indeks introduceret. Indekset var Dow Jones Industrial Average. Det findes stadigvæk den dag i dag og omtales ofte bare som “the Dow”. Det er nok det mest kendte indeks, omend det har mistet betydning over årene, i takt med at tech i højere og højere grad har overtaget markedsandele i branchen.

  • Et markedsvægtet indeks består helt konkret af nogle givne underliggende aktier i proportion til de markedsværdier de har i forhold til hinanden.

Sætter vi os ind i helikopteren og flyver tilpas højt op, kan vi se på hele verdenen gennem aktiebriller, ved at se på det indeks, der er benævnt MSCI ACWI, bedre kendt som verdensindekset.

MSCI står for Morgan Stanley Capital International og er forkortelsen for dem, der har konstrueret indekset.

  • ACWI er en forkortelse for “All Country World Index”.

Her har vi at gøre med et indeks, der indeholder aktier fra Nordamerika over Sydamerika, et smut forbi Afrika, Europa og store dele af Asien. Kort og godt er det aktier fra hele verdenen.

Hvad kan aktieindeks bruges til?

Hvis vi tænker på et fiktivt markedsbaseret indeks bestående af to aktier, A og B, hvor A er 25 kr. værd og B er 75 kr. værd, så vil A fylde 25 % i indekset og B 75 %.

Sådan vil indekset i hvert fald oftest skrues sammen. Nogle gange fylder enkelte virksomheder så meget, at der laves et CAP-weighted indeks, der betyder, at der sættes en barre for, hvor meget enkelte virksomheder må fylde i indekset. Det anvendes i visse danske indeks, da f.eks. Novo Nordisk kunne komme til at fylde for meget i disse indeks, grundet virksomhedens enorme markedsværdi (sammenlignet med andre danske børsnoterede aktieselskaber).

Indeks kan konstrueres vidt forskelligt. For det første åbner de op for at kunne investere i forskellige sektorer.

Aktier kan være med i indeks

Hvordan klarer medicinalindustrien sig i forhold til detailhandlen, som eksempel.

  • Endnu vigtigere er det dog, at der med et indeks skabes et gennemsnitligt afkast.

Tager vi udgangspunkt i det toneangivende danske OMX-C25 indeks, der består af de 25 største danske børsnoterede virksomheder, så kan vi på baggrund af indekset sige, hvad det gennemsnitlige afkast er. Vi kan altså med ét tal sige noget om, hvordan det overordnet set går de større danske virksomheder.

Vi kan derfor også begynde at sammenligne nationer overfor hinanden, regioner overfor hinanden og sektorer i forhold til hinanden. Det giver næsten uendelige analysemuligheder.

Derudover skabes grobunden for to grundlæggende anerkendte investeringsstrategier.

Henholdsvis passive- og aktive investeringsstrategier.

Passive- og aktive investeringsstrategier

Når det kommer til investering i aktier, findes der to overordnede strategier. Henholdsvis passive- og aktive investeringsstrategier.

Fordi aktier inddeles i indeks og der med et indeks skabes et gennemsnit, er det derfor muligt at være en gennemsnitlig investor. At sammensætte en portefølje af aktier, der afspejler indekset 1:1.

Fylder virksomhed “X” 5 % i indekset, så skal virksomhed “X” ligeledes fylde 5 % i porteføljen. Det er en passiv investeringsstrategi.

Den aktive investor har derimod til formål at slå det gennemsnitlige afkast (efter omkostninger) i et givent indeks. Her udvælges de aktier, som investoren tror på vil klare sig bedre end gennemsnittet for at skabe et afkast, der netop er højere end gennemsnittet.

Den aktive investor kan dog risikere at underperforme og klare sig dårligere end det gennemsnitlige afkast. Det vil der helt naturligt være rigtig mange der gør, fordi summen jo skal være gennemsnittet. Ikke alle kan klare sig bedre end gennemsnittet, selvom de fleste tror, at de hører til den del, der kan.

Omkostningerne er generelt markant lavere ved de passive- end de aktive investeringsstrategier. Det er dyrt at forsøge at slå markedet.

Aktive investeringsstrategier er ofte meget dyre i omkostninger

Det betyder også, at når omkostningerne er trukket fra, så vil passive investeringsstrategier ofte slå de aktive investeringsstrategier.

  • Alt andet vil være en matematisk umulighed.

Nogle få aktive investorer formår dog at slå de passive, men langt størstedelen vil klare sig dårligere end gennemsnittet, når omkostningerne er trukket fra.

Findes der så en nem måde hvorved den passive investorer, kan få sammensat en portefølje bestående af forskellige indeks?

Køb én fond og bliv medejer i tusindvis af aktier

Det kan virke ganske uoverskueligt at købe alle aktier enkeltvist i et givent indeks. Hvilke aktier giver det højeste afkast og hvordan kan man med sikkerhed vide det?

Sandsynligheden for, at du får sammensat en portefølje, der kan klare konkurrencen med de dygtigste i verden er meget lille.

Hvad kan du så gøre?

Fonde eksisterer i mange forskellige former og under lidt forskellige navne. Grundlæggende er en fond en meget simpel konstruktion. En række investorer går sammen om at investere deres penge og dette sker så via fonden. Dem der administrerer fonden sørger for, at pengene investeres i en række forskellige virksomheder.

Det er sådan set helt så enkelt som det lyder.

Som investor er du med til at betale de omkostninger, der er ved at drive fonden.

Til gengæld skal du ikke selv udvælge de aktier, der skal investeres i og dit tidsforbrug er derfor minimalt.

Passive investorer sparer meget tid

Afhængigt af fondens størrelse, kan du blive medejer af hundredvis, ja sågar tusindvis af forskellige virksomheder ved blot at købe andele i fonden.

Fonde er derfor en meget nem og billig måde at sprede din risiko over mange forskellige aktier og dermed undgå at hele din formue og fremtid hviler i hænderne på eksempelvis det næste Ostindiske Kompagni.

Aktive og passive fonde

Helt grundlæggende om aktivt- og passivt forvaltede fonde:
En aktivt forvaltet fond forsøger at slå markedet (fondens benchmark).
En passivt forvaltet fond forsøger at afspejle markedet (fondens benchmark).

Den aktivt forvaltede fond er ofte dyr i drift og langt de fleste aktivt forvaltede fonde vil efter omkostninger underperforme på afkast ift. deres benchmark.

Den passive fond er oftest meget billigere i drift og vil hele tiden søge at være så gennemsnitlig som muligt - altså så billig som mulig.

Passivt forvaltede fonde har oftest meget lavere omkostninger end de aktivt forvaltede

Mange fonde kan i dag handles på børsen på lige fod med andre værdipapirer såsom enkeltaktier. Der er altså ikke forskel på, om du vil købe en aktie eller en fond, når du sidder i lænestolen med din smartphone i hånden. Så hvorfor ikke købe udenlandske lavomkostningsfonde “ETFer” og blive medejer af mange virksomheder på én gang?

Du kan simpelthen købe mange af verdens børsnoterede aktieselskaber ved blot at købe én global fond eller ved at købe en sammensætning af flere forskellige fonde.

Er det vigtigt for dig, at din investering er bæredygtig? Ikke noget problem, det kan du slå til med et enkelt klik, når du opretter dig som kunde hos NORD.

Passiv investering i aktier med NORD

Hos NORD.investments har vi gjort det nemt og bekvemt for dig at få del i den fremtidige værdiudvikling i verdens børsnoterede aktieselskaber.

Med en investering via NORD bliver du medejer af tusindvis af forskellige virksomheder verden over og vi hjælper dig med, hvordan din risikovillighed skal afspejles i en af vores forskellige fonde.

Der er selvfølgelig tale om en passiv investeringsstrategi, for som du nu ved, så er passive investeringsstrategier oftest de aktive investeringsstrategier langt overlegne.

Vi har tilmed gjort det uhørt nemt at komme igang:

  1. Først opretter du en gratis investeringsplan
  2. Dernæst vælger du en risikoprofil
  3. Bæredygtig investering? Intet problem. Du slår bare ansvarlig portefølje til.
  4. Til slut overfører du penge til dit depot og kort tid efter kan du følge dine investeringer via vores app og hjemmeside.

Sværere er det ikke.

Passiv investering i aktier med NORD

Der er derfor ingen undskyldninger for ikke at komme i gang med investering i aktier baseret på en passiv investeringsstrategi, så du undgår de samme ulykker som den store Kong Christian IV og det Dansk Ostindiske Kompagni.

Få del i den rigdom aktier skaber.

Kom i gang med din investering i aktier med det samme.

Få en gratis investeringsplan.


Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.

Dine investeringer i en app

NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.