Aktieanbefalinger er ubrugelige

De er her der og alle vegne. Aktieanbefalingerne. Problemet er, at de er ubrugelige og det skal vi se nærmere på i dagens indlæg.

• Alt kan stige
• Ingen kender fremtiden
• Investering er ikke en eksakt videnskab
• Interessekonflikter ved aktieanbefalinger
• Den eneste rigtige anbefaling

Vi starter ud med at fokusere på et enkelt ord.

Alt kan stige

Det ses meget ofte i medierne, når snakken går på bestemte aktiers fremtid. Eksperterne bruger et enkelt lille ord, som du måske ikke tillægger den store værdi.

Ordet er; kan.

Eksperterne giver et bud på, hvilke aktier du skal købe, fordi de kan stige.

Problemet her er, at det er et tomt og komplet ligegyldigt argument. Alt kan potentielt stige. Det kan du sige om samtlige aktier, der eksisterer i verden.

Jeg godt forstå, at de bruger det ord. Kan.

Det er småt og virker ubetydeligt, hvilket har den effekt, at de fleste overser det. Eksperternes forudsigelse opfattes derfor anderledes fra det, de reelt udtaler.

Skulle det vise sig, at aktieanbefalingen ikke holder, kan der altid refereres tilbage til, at de jo blot udtalte, at det kunne ske.

Og apropos eksperter.

Ingen kender fremtiden

Eksperter er på mange måder en mærkelig størrelse. Vi har stor tillid til dem og det de siger. Vores opfattelse er, at fordi de ved mere om noget, er de også bedre i stand til at forudsige fremtiden indenfor det felt.

Det er desværre forkert.

Det er der lavet mange studier af, men er du interesseret i emnet, så læs eventuelt David H. Freedmans bog WRONG: Why experts keep failing us–and how to know when not to trust them.

Der er også mange grunde til, at de ikke er bedre til at forudsige fremtiden, men måske er det vigtigste bare at forstå, at ingen kender fremtiden.

Heller ikke eksperterne.

Det er derfor, at de udtaler sig om, hvad de tror, at der kan ske.

Hvis de rent faktisk siger noget i retning af, at de ved, hvad der kommer til at ske, så skal du bare løbe væk med det samme.

Lad os lige prøve at kigge lidt nærmere på investering som en videnskab.

Investering er ikke en eksakt videnskab

Vi mennesker bliver glade, når vi kan sætte to streger under noget. Når vi kan sige, at det er sådan tingene fungerer. Punktum.

Sådan er det i nogen grad, med noget af videnskaben. Andre dele knapt så meget.

Et eksempel kunne være, at man i psykologen diskuterer, hvad psyken overhovedet er og i samfundsvidenskaben er der heller ikke enighed om, hvad et samfund er.

Knap så meget to streger under tingene.

Manges opfattelse af økonomi som videnskab er, at vi godt kan sætte samfundet, mennesker, handel og alt andet der hører til ind i formler og på den baggrund regne fremtiden ud.

Nu kommer jeg lige med en vovet udtalelse her.

Det kan man ikke.

Endnu sværere bliver det, når det handler om den mere finansielle del af økonomi, investering.

Det er ikke på nogen måde en eksakt videnskab. Der findes ikke én rigtig pris på en aktie. Der findes ikke nogen universel formel for, hvad en aktie er værd.

Der findes mange bud på formler, men alene det faktum, at der findes flere af dem, fortæller os, at ikke én er rigtig.

Den rigtige pris på en aktie, er den pris, sælger og køber bliver enige om.

Aktiemarkedet prissætter virksomheder efter investorernes tro på virksomhedens evner i fremtiden. Evne til at tjene penge. Evne til at vækste. Evne til... alt muligt. Over hvor lang tid? Alle mulige tidshorisonter.

Et stort kaotisk rod af potentiale over tid i elastikmål.

Der er for mange variabler til, at det giver mening at sætte det på formel.

Det bringer os videre til et andet problem, der ikke får meget bevågenhed.

Interessekonflikter ved aktieanbefalinger

Har du nogensinde overvejet om ekspert X, der arbejder for bank Y, og udtaler sig om aktie Z, står i en interessekonflikt? Ejer Bank Y en del aktier i aktie Z, vil de jo have en interesse i, at lige netop den aktie stiger.

Så hvad siger deres aktieekspert, når vedkommende er i medierne? Anbefales den aktie, de selv har en interesse i måske?

Det er en interessekonflik.

Hvor udtalt det er i Danmark, ved jeg ikke. Det er dog noget, vi relativt ofte ser i USA, hvor kendisser fra diverse hedgefonde ofte er gode til at få skærmtid.

Et godt eksempel er Bill Ackman, der ikke er bleg for at udtale sig om aktier, han selv har investeret i eller shortet. Her er historien om Herbalife interessant på flere fronter, men blandt andet fordi Bill Ackman brugte medierne i et forsøg på at drive prisen ned, så hans short-position blev mere værd.

Hans modstander i medierne var ofte Carl Icahn, der modsat havde en meget stor aktiemajoriet i virksomheden.

Et meget tydeligt eksempel på interessekonflikt, som er værd at have for øje, når der anbefales en specifik aktie.

Lad os derfor slutte af med en anbefaling, du faktisk kan bruge til noget.

Den eneste rigtige aktieanbefaling

Paradoksalt nok er der en enkelt aktieanbefaling, som giver god mening og passer til alle. Det er ligegyldigt, om det gælder investering for begyndere eller garvede investorer.

Hvilke aktier skal du købe?

Dem alle sammen.

I stedet for at lede efter nålen i høstakken, skal du bare købe hele høstakken.

Størstedelen af afkastet på aktiemarkedet som helhed kommer fra ganske få virksomheder.

Det er ikke muligt at vide eller forudse, hvilke virksomheder det er. Det betyder, at det er ekstremt usandsynligt, at du kan udvælge lige præcis de aktier, der kommer til at stige mest.

Køber du dem alle sammen, eksempelvis igennem billige passive ETF'er, er du sikret, at du også får fat i nålene.

I øvrigt er det også dyrt at være aktiv investor og udvælge enkelte aktier selv, hvilket bare er endnu et godt argument for at købe hele høstakken.

Lyder det interessant? Så start med en gratis investeringsplan.

Du kan også booke en introduktion til NORD.investments, hvis du har brug for en mere personlig snak, tage til et gratis webinar eller ringe til os på telefon +45 7196 9628 hverdage mellem kl. 9:00 - 17:00.

Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.