Del den her:
Få en investeringsplan
Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.
Investeringsplan03.01.2020 / Læsetid: 3 min
PORTEFØLJERNES AFKAST I 2019
NORD.investments' kunder er investeret i en eller flere af 20 forskellige porteføljer svarende til deres risikoprofil.
I 2019 gav NORD.investments' standardporteføljer efter omkostninger et afkast i intervallet 13,02 % til 26,03 %.
Leder du efter vores porteføljers afkast? Klik her og se det historiske afkast for hver af vores 20 forskellige porteføljer - helt tilbage til 1999.
Key take-aways:
-
I 2019 gav alle 20 standardporteføljer efter omkostninger positive afkast i intervallet 13,02 % til 26,03 %.
-
De 20 ansvarlige porteføljer gav i 2019 efter omkostninger positive afkast i intervallet 13,23 % til 26,71 %.
-
Særligt fonden iShares Core S&P 500 UCITS ETF oplevede den største procentvise stigning i 2019.
Årets afkast for de 20 forskellige porteføljer
Herunder ses afkastet for NORD.investments' standardporteføljer i 2019 (fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019). Afkastet er efter alle omkostninger for en kunde med 0,75 % i totale årlige omkostninger.
Alle 20 standardporteføljer har givet meget høje afkast i 2019, som også har været et godt stykke over porteføljernes forventede afkast. Afkastet er dog beregnet på baggrund af mange års historiske afkast - heriblandt to aktiekriser, dot-com boblen i starten af 00'erne og finanskrisen begyndende i 2007.
4. kvartals afkast for de 20 forskellige porteføljer
Afkastet for NORD.investments' standardporteføljer i 4. kvartal 2019 (fra den 1. oktober 2019 til og med den 31. december 2019) var i intervallet fra 0,48 % til 6,10 %. Afkastet er efter alle omkostninger.
Afkastet for de ansvarlige porteføljer var i samme periode 0,57 % - 6,33 % efter alle omkostninger.
Året var særligt drevet af stigninger i amerikanske aktier
I 2019 oplevede alle porteføljerne stigninger, men det var særligt fonden, iShares Core S&P 500 UCITS ETF, der følger det amerikanske S&P 500-indeks, der oplevede den største procentvise stigning. Fonden steg helt konkret med 34,5 %.
Dog er det vigtigt at have en stor spredning i din portefølje med mange aktier og obligationer i stedet for få. Det giver dig nemlig en lavere risiko. Hos NORD.investments bliver din investering jævnligt rebalanceret og spredt i syv forskellige fonde, der tilsammen giver dig eksponering i mere end 4.000 forskellige aktieselskaber og i mere end 1.500 forskellige virksomheds- og statsobligationer.
Investér dine penge og undgå de negative renter i banken
Flere forskellige banker tilbyder nu deres privatkunder en negativ indlånsrente for kontantindestående i banken. Den negative rente sammenholdt med den årlige inflation (der historisk har ligget på ca. 2 %), forringer i løbet af årene din købekraft betragteligt, hvis du altså vælger at spare penge op på en almindelig indlånskonto i banken. Det står faktisk værre til for dig end man umiddelbart skulle tro.
Har du over en 25-årig periode eksempelvis 100.000 kr. stående i banken til en rente på -0,75 % og en gennemsnitlig årlig inflation på 2 %, vil opsparingens købekraft være faldet til mindre end 50.000 kr. Din opsparings købekraft vil da være mere end en halveret efter 25 år.
Nogle vil mene, at det bedre kan betale sig at bruge pengene end at spare op. Dog vil det være fordelagtigt at have en opsparing og få glæde af renters rente. Historisk set har man ved at investere sine penge kunnet sikre sig imod inflationen og den negative rente.
NORD.investments' porteføljer har et forventet afkast på mellem 3,37 – 6,5 % (alt efter hvilken risikoprofil man får tildelt fra 1 til 20, i den gratis investeringsplan).
Hvad investeres der i?
NORD.investments' porteføljer består af passivt forvaltede udenlandske investeringsfonde (ETF’er), der dækker alle de største sektorer og regioner i verden indenfor aktivklasserne aktier og obligationer.
Ved investering i ETF’er opnås en bred risikospredning til meget lave årlige omkostninger.
Investering i ETF’ere sikrer derudover, at man ikke aktivt behøver at forvalte sin investering. Det gør det nemt og billigt at investere. Læs mere om hvorfor ETF'ere kan være attraktivt at investere i her og hvad en ETF egentlig er her.
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.
Relateret blogindlæg
Dine investeringer i en app
NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.
Sæt din investering på autopilot
- Med lave omkostninger og fantastisk support
Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.
Start her