Del den her:
Få en investeringsplan
Tag vores test og se hvordan du bør investere. Det er helt gratis og uforpligtende.
Investeringsplan15.06.2018 / Læsetid: 4 min
ABER ER BEDRE TIL AT UDVÆLGE AKTIER END AKTIEEKSPERTERNE
Selvom det umiddelbart kan lyde ganske logisk, at aktieeksperter selvfølgelig må være bedre til at udvælge aktier end aber, så er det ikke tilfældet…
Key-take aways:
• Aktieeksperters udvælgelsesevner i danske aktive investeringsforeninger, er generelt set på det jævne niveau og kan langt fra retfærdiggøre deres høje omkostningsniveauer. Når aktieeksperter ikke har succes med udvælgelse, så har private investorer nok heller ikke.
• Der er ingen evidens for, at de foreninger der har klaret sig godt over en årrække, konsistent har klaret sig godt derefter. Det betyder, at du som privatinvestor ikke har en jordisk chance for at udvælge netop de foreninger, der kommer til at performe godt fremadrettet.
Aktieeksperter taber til aber
Selvom det umiddelbart kan lyde ganske logisk, at aktieeksperter selvfølgelig må være bedre til at udvælge aktier end aber, så er det ikke tilfældet…
Nok er aber kloge - de har ifølge et amerikansk studie cirka 99,4 procent af deres gener identiske med menneskers - men aber har altså ikke særlige evner til at udvælge ”vinderaktierne”. Det er snarere tilfældet, at aktieeksperters udvælgelsesevner i de aktive investeringsforeninger generelt set er på det jævne niveau og langt fra kan retfærdiggøre deres høje omkostningsniveauer.
Betaler du aktieeksperter for at forvalte din formue via en/flere aktive investeringsforeninger hos din bank, kan afkastet blive markant lavere end hvis du eksempelvis blot fulgte en passiv investeringsstrategi (såsom langsigtet investering i aktieindeks via udenlandske ETF'er). Læs mere om hvad en ETF er i følgende blogindlæg.
I 1973 udgav den anderkendte amerikanske professor Burton Malkiel sin berømte bog: ”A Random Walk Down Wall Street”.
Malkiel skrev blandt andet i bogen:
“A blindfolded monkey throwing darts at a newspaper's financial pages could select a portfolio that would do just as well as one carefully selected by experts”.
Der er de seneste årtier foretaget flere eksperimenter, der alle har testet ovenstående påstand fra Malkiel. En af testene foretog det amerikanske magasin ”Wall Street Journal” i 1998. Ansatte fra magasinet kastede ”med bind for øjnene” dartpile efter en tavle bestående af tilfældige amerikanske børsnoterede aktieselskaber fra Dow Jones-indekset, alt imens aktieeksperter udvalgte deres favoritaktier. Eksperimentet blev foretaget 100 gange for at sikre, at resultaterne var statistisk signifikante. Resultaterne viste, at aktieeksperterne og de ansatte med deres dartpile, havde lige gode/dårlige udvælgelsesevner.
Andre eksperimenter har ligeledes vist, at aktieeksperter over en bred kam, ikke har været bedre til at udvælge aktier end aber.
Lidt tankevækkende, når de nu er hæftet med prædikatet ”eksperter”, ikke?...
Hvad så med de danske aktieeksperter?
Alle eksperimenterne med aber vs. aktieeksperters udvælgelsesevner, er dog foretaget i udlandet, så hvordan performer de danske aktieeksperter (der jo udvælger aktierne, i de danske aktive investeringsforeninger)?
Saxo Bank foretog i 2016 en analyse af 176 danske investeringsforeninger eksponeret i aktier. Konklusionen var at hovedparten af de danske foreninger dumpede på stribe. Foreningerne leverede i gennemsnit et afkast, der langt fra kunne retfærdiggøre deres høje omkostningsniveauer.
Professoren Michael Christensen undersøgte i 2005 danske investeringsforeninger og konkluderede, at cirka
halvdelen af de danske porteføljemanagere præsterede statistisk signifikant negativt i forhold til benchmark (det indeks en given forening måler performance op i mod), mens de resterende foreninger præsterede neutralt. Christensen fandt ingen evidens for, at de foreninger der klarede sig godt, konsistens klarede sig godt. Det betyder, at du som privatinvestor ikke har en jordisk chance for at udvælge netop de foreninger, der kommer til at performe godt fremadrettet.
Morningstareksperten Nikolaj Holdt Mikkelsen (2015) undersøgte også de danske investeringsforeninger i en kortere periode fra juli 2010 til juni 2015, hvor han påviste, at 244 aktive investeringsforeninger i gennemsnit outperformede i forhold til benchmark, men vel at mærke før omkostninger.
Efter alle omkostninger underperformede de med over en halv procent i forhold til benchmark.
Økonomerne Sonnie Karlsson & Casper Ristorp-Thomsen konkluderede i deres analyse af danske aktivt forvaltede investeringsforeninger i 2008, at mange af foreningerne havde svært ved at levere et afkast, der var højere end det man kunne opnå ved at følge en passiv investeringsstrategi.
Det skyldtes overvejende de aktivt forvaltede foreningers høje omkostninger.
Så selv også de danske aktieeksperter klarer sig altså dårlige end aber, der ganske tilfældigt udvælger aktier!
Hvad er bedste alternativ til investeringsforeningerne?
Når aktieeksperter ikke har succes med udvælgelse, så har private investorer nok heller ikke. Hvad skal man så gøre som privatinvestor?
Ifølge investorguruen og verdens næstrigeste mand, Warren Buffett, skal man som privatinvestor vælge en passiv investeringsstrategi, hvor man eksempelvis investerer passivt i ETF’er.
Også den danske kendte multiinvestor Lars Tvede, anbefaler den private investor, at investere i ETF’er (udenlandske børsnoterede fonde).
Investering via NORDs partnerbank er uden tilknyttede aktieeksperter, dårlige råd og dertilhørende høje omkostninger. Via NORDs løsning bliver du investeret i otte passivt forvaltede ETF’er, hvor du får ejerandele i mere end 4.000 forskellige aktieselskaber og i mere end 1.500 forskellige stats- og virksomhedsobligationer.
Hvor man typisk ser omkostninger på 2,5 % i bankers formueplejeløsninger, er de årlige totale omkostninger altid maksimalt 0,75 % ved NORDs løsning. Sikkerheden er selvfølgelig den samme som i andre banker.
Vil du gerne kende din risikoprofil?
Klik her og få en gratis investeringsplan og se hvad din risikoprofil er - den ligger mellem 1 og 20 og det tager under 2 minutter at få planen.
Kilder:
(Kulmey, Winter Charts: Monkey Beats Man)
(MarketWatch, Opinion: How hedge-fund geniuses got beaten by monkeys — again)
(Unger, Can Monkeys Pick Stocks Better than Experts?)
(Ejsing, Nok er chimpansen klog, men...)
(Martin, Warren Buffett just won a $1 million bet—and highlighted one of the best ways to grow wealth)
(ETFs.dk, Lars Tvede advarer private imod investering i aktier og anbefaler ETFere)
(Bitsch, Danske aktiefonde dumper (stadig) på stribe)
(Karlsson & Ristorp-Thomsen, Investeringsforeninger i Danmark)
(Mikkelsen, Performance i Aktivt Forvaltede Danske Investeringsforeninger)
(Christensen, Danish Mutual Fund Performance - Selectivity, Market Timing and Persistence)
Dette blogindlæg deler generel viden om økonomisk relaterede emner, og er hverken investerings- eller skatterådgivning. Vi henviser til vores alm. forretningsbetingelser.
Relateret blogindlæg
Dine investeringer i en app
NORD.investments er en digital investeringsløsning, til dig der vil investere pension, frie-, og virksomhedsmidler.
Sæt din investering på autopilot
- Med lave omkostninger og fantastisk support
Få lagt din personlige investeringsplan og se mulighederne for afkast på din investering. Det er gratis og uforpligtende.
Start her